Læsetid: 3 min.

Euro-køreplanen

16. december 1996

DET VAR i høj grad diskussioner om europæiske køreplaner, der prægede weekendens EU-topmøde i Dublin. Da stats- og regeringscheferne lørdag forlod den irske hovedstad, var en lang række EU-projekter sat på skinner, som endnu et bevis på, at udviklingen i det europæiske samarbejde ikke stopper, selv om meningsmålingerne ofte viser, at befolkningen ikke rigtig kan følge med.
Den tyske forbundskansler Helmut Kohl kunne da heller ikke dy sig for endnu engang at trække en af de gamle euro-floskler op på sin afsluttende pressekonference: "Jeg håber, at alle efter de seneste to dage er klar over, at toget kører videre. Der er ikke noget alternativ til et forenet Europa og det bygges op nu - ikke senere," sagde Kohl. Der var mindst fire køreplaner, der blev bekræftede i Dublin, og som alle er et led i udbygningen og styrkelsen af EU-samarbejdet. EU-topmødet enedes om den såkaldte stabilitetspagt, der fastlægger retningslinier for, hvordan EU-landenes nationale finanslove skal indrettes i fremtiden. Med vedtagelsen af stabilitetspagten er de sidste forhindringer for arbejdet med at etablere den planlagte økonomiske- og monetære union ryddet af vejen, og den britiske premierminister er efterhånden alene med sin tvivl om, hvorvidt ØMU-projektet bliver en realitet fra 1999.
Topmødet bekræftede også køreplanen for den kommende udvidelse af Den Europæiske Union med optagelse af nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. De forhandlinger går i gang senest seks måneder efter afslutningen af forhandlingerne om næste EU-traktat.
Formanden for Europa-Kommissionen, Jacques Santer, sagde på topmødet, at han om et halvt år vil fremlægge en plan for, hvordan man kan sikre, at alle elementerne i EUs indre marked er fuldt gennemført i 1999. Sådan at EU på det tidspunkt vil være et fælles marked med fælles valutakurs for ØMU-landene og - fra 2002 - med en fælles mønt.
Og endelig satte topmødet skub i forhandlingerne om den nye EU-traktat, der skal gøre det muligt at udvide unionen. De forhandlinger skal i følge køreplanen afsluttes i Amsterdam i juni næste år.

FOR DEM, der ikke følger med i europæisk politik i dagligdagen, kan det være svært at forstå, hvorfor EU har så mange initiativer i gang, og hvorfor der overhovedet er behov for at have så mange bolde i luften. Svarene på denne undren er yderst komplekse, og de bliver ikke klarere af, at der er så mange forskellige fortolkninger af, hvad formålet med de mange EU-projekter egentlig er.
Et eksempel på forvirringen er en kommentar fra JuniBevægelsens leder Drude Dahlerup til weekendes topmøde. På Ritzaus Bureau kommenterer Drude Dahlerup EU-diskussionerne om et øget politisamarbejde med følgende bemærkning: "Man lader forbryderne slippe over grænsen for derefter at forsøge at fange dem igen. Det kan enhver se er tåbeligt, og formålet er alene mere magt til EU."
Hvis EU-projektet var så simpelt, som det fremstilles i citatet, ville det ikke være svært for folk at forstå EU. Selvfølgelig ved Drude Dahlerup, at der er behov for internationalt samarbejde for at bekæmpe international kriminalitet. Forbrydere forsvinder ikke bare ved at bevare grænsekontrollen. Men samtidig er det let at forstå, at Drude Dahlerup har en indbygget mistro mod topmødets opfordring til at give EU's politisamarbejde - Europol - operative beføjelser. For det er svært ikke at tro, at der er lusk med i spillet, når både statsminister Poul Nyrup Rasmussen og udenrigsminister Niels Helveg Petersen begge fuldstændig undlader at fortælle om topmødets beslutning, på deres afsluttende pressekonference i Dublin. De er begge så indsatte i dansk indenrigspolitik, at de ved, at en sådan topmøde-erklæring let kan føre til indenrigspolitiske diskussioner og drillerier de kommende dage.
Der er mange gode grunde til at opfordre til, at niveauet i den danske Europa-debat hæves op fra det nuværende niveau, hvor euro-skeptikerne konstant beskriver EU-initiativer ud fra et "worst case scenario", mens euro-tilhængerne især i regeringen har travlt med at underdrive betydningen af alt, hvad der diskuteres i Bruxelles. Økonomiminister Marianne Jelved var i Dublin et godt eksempel på den vare, der er behov for i den danske EU-debat: Nuancerede oplysninger og ædruelige vurderinger af konsekvenserne af EUs beslutninger. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har ret, når han i Politiken Søndag peger på, at man ikke må glemme de grundlæggende formål med EU-samarbejdet, når EU-spørgsmål debateres. Men statsministeren tager fejl, når han advarer mod en teknisk og sagsorienteret debat om de enkelte EU-politikker. For EU handler også om politik. Det er ikke bare et spørgsmål om politisamarbejde eller ej, men også om hvordan og hvorfor.Kohl har ret i, at toget kører, men danskerne står af på næste station, hvis ingen forklarer, hvorfor de er ombord.

ryb (Ole Vigant Ryborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu