Læsetid: 4 min.

Euro-samarbejdet kører ned i gear

De nye østeuropæiske lande i EU præsterer høje vækstrater, vidtrækkende reformer og hurtige privatiseringsrunder. Men udsigten til at indtræde i Euroen ligger fortsat langt ude i fremtiden for de fleste. Har de råd til at vente?
21. november 2006

Den fortsatte integration i den Europæiske Union udfordres på flere fronter.

Én er EU-traktatens omfang og videreudvikling - hvor fortsat krav om afgivelse af suverænitet og det store antal af nye medlemslande skræmmer store dele af de ganle unionsborgere.

En anden front er udviklingen af euro-zonen, hvor de nye lande godt nok står i venteposition, men samtidig har svært ved at opfylde de strenge krav for indtrædelse. Særligt det sidste kan vise sig at give de tidligere østblok-lande en række politiske skuffelser.

Tidligere overvismand, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Claus Vastrup mener, at det for de enkelte lande kan have en afgørende positiv effekt at indtræde i euroen. Men at den økonomiske bekymring for EU overordnet set er begrænset. Her handler det mere om symbolpolitik.

"Om de tidligere østblok-lande indtræder i euro-samarbejdet betyder ikke så meget på det økonomiske plan for EU. Dertil udgør de simpelthen en for lille samlet størrelse. Men man kan spørge, hvad det betyder på det politiske plan. Der er det jo godt halvdelen af alle EU-lande, der p.t. står uden for den fælles mønt. Det er et signal om, at EU kører i to hastigheder," siger Claus Vastrup.

Hallo effekt

Forventningens glæde kan som bekendt være den største. Og omverdenen reagerer positivt på østbloklandenes udsigter til indtræden i euro-samarbejdet. Men sker det ikke hurtigt nok, kan det give konsekvenser i forhold til stigende rentesatser, hvilket yderligere kan sinke den økonomiske udvikling i de nye medlemslande.

Det konkluderes i en kommende rapport fra den Internationale Monetære Fond, IMF. En af forfatterne bag, Susan Schadler, advarer om, at en for langsom indtræden kan udviske den umiddelbare positive effekt, som de nye medlemmer i øjeblikket oplever i form af renter, der ligger under de forventede.

Lavere renter, der forklares med en "hallo effekt", som hun betegner det. Med det skal forstås, at EU-medlemskab og udsigten til, at landene indlemmes i eurosamarbejdet, skaber forventninger, der udmønter sig i lavere renter på lån, som er meget afgørende for landenes udviklingsmuligheder, da store investeringer er påkrævet.

Claus Vastrup er enig i betragtningen om, at jo tættere landene er på et medlemskab af den fælles mønt, des hurtigere vil økonomierne kunne udvikles.

"Der ligger en gevinst i at indtræde i samarbejdet i en periode, hvor statslige underskud grundet store offentlige investeringer er påkrævet. Selvom Italien jo er skræmmeeksemplet på en økonomi, der kun med lodder og trisser har kunnet fortsætte euro-samarbejdet, så er det netop også eksemplet på en økonomi, der har haft meget store fordele af at være i samarbejdet og dermed opnå en lavere rente af den voldsomme offentlige gæld," siger Claus Vastrup, som derfor pointerer, at euro-samarbejdet givetvis vil have en meget sund effekt for østblok-landene, der foruden Polen, er relativt små og skrøbelige økonomier. Men at de skal meget tættere på EU's økonomiske gennemsnit, før det er realistisk at tale om fælles valutakurs

Alligevel mener Claus Vastrup ikke, at der er grund til at gå i panik. Han ser snarere den enorme udfordring, landene står over for, som årsagen til at det tager tid. Ikke en politisk modvilje eller krise, som nogle kritikere har påstået.

"Det, at de nye lande ikke kommer med lige nu - bortset fra Slovenien, der indtræder ved årsskiftet - skyldes, at det er nogle meget voldsomme strukturelle processer, som landene skal gennemgå. Det er immervæk tale om en markant omlægning fra statsdirigeret planøkonomi til et rammestyret markedsøkonomi, der finder sted. Det kræver en stærk politisk vilje, som måske ikke har været fuldt til stede i alle de nye lande," siger Claus Vastrup, der mener, at det derfor er mere realistisk at arbejde med en tidshorisont på 10 år for de nye østblok-landes indtræden.

Ingen rabat

Men når de økonomiske fordele ved et euro-samarbejde er så store, kan de givetvis undre, at der ikke gives en form for 'velkomst rabat' over for de nye økonomier. En hjælpende hånd, som en tilknytning til Euroen vil være. Men sådanne rabatter findes ikke. Og det er der gode grunde til. Euro-samarbejdet er en fastkurspolitik, hvor gevinsten netop opnås i form af lavere renter baseret på forventning om stabilitet. Derfor er dét at leve op til forventningerne altafgørende. Det forklarer EU-ekspert og lektor i økonomi og handel ved Copenhagen Business School, Peter Nedergaard.

"Euro-samarbejdet har vist sig at være et meget stabilt samarbejde. Det skyldes i høj grad, at kravene er så høje og at det er svært at trække sig ud igen. Det giver Euroen som fælles mønt en integritet og troværdighed. Så når de nye EU-lande ikke får rabat på medlemskab ved at man kigger igennem fingre med måske beskedne overskridelser, er det en god ting. Det er netop det, der giver euroen sin styrke," siger Peter Nedergaard.

Derfor er Slovenien det eneste land, der kan træde ind i euro-samarbejdet som planlagt den 1. januar 2007. Litauen ville meget gerne have fulgt med Slovenien, men har overskredet kravet til inflation med 0,1 procent point, og må derfor vente sammen de resterende nye østblok-lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu