Læsetid: 4 min.

EURO2000

10. juni 2000

Man skulle have troet, at det, vi havde brug for, netop var en nedbrydning af nationalisme og stammestolthed, så serberne blev ude af stand til at se forskel på hinanden, så hutuer og tutsier standsede deres blodige kævl, så vi holdt op med at tænke på prøjserne som fjender, og man kunne spille 'John Brown's Body' og 'Dixie' i flæng. Men nej. Atlanta genopfrisker alle de gamle minder, al den gamle vanetænkning, og sommetider gyser man lidt ved skærmen om aftenen.
Bent Albrectsen i Politiken om OL i Atlanta 1996.
Hvis det på en eller anden måde skulle være undsluppet nogens opmærksomhed, så lad det hermed være slået fast: I dag indleder 16 nationer kampen om det europæiske mesterskab i fodbold. Heraf kan udledes, at et stort antal millioner fra i aften og tre uger frem vil sidde klinet til deres respektive kikkasser for at følge arrangementet, der i bedste pan-
europæiske stil er fordelt på to lande, Belgien og Holland. Og da de to lande tilmed er kendt som ivrige eurolande har de slet ikke kunnet styre sig for at kalde EM - sådan hed det i gamle dage - for noget med euro: EURO2000.
Således er man også sikker på, at navnet sætter sig
dybe spor i de paneuroæiske fodboldhoveders dybeste kamre. Selv den mest fodslæbende EU-dansker vil fra i aften kunne genkalde sig folkelige EURO-minder, hvorved navnet allerede har fået en hel anden jordnær klang end den gængse.
Det er naturligvis et tilfældigt sammenfald. Ingen kunne vel finde på at antyde andet(?).

DET SLÅENDE ved dette års Europamesterskab er, at kun ét af deltagerlandene, Jugoslavien, er helt uden tilknytning til EU, omend nordmændene holder sig på behørig afstand. Resten er enten med i Unionen eller ønsker sig mere eller mindre brændende at komme det, så på den måde anes en indre modsætning mellem de mange ønsker om at skabe en fælles EU-identitet og de kommende tre ugers dyrkelse af europæisk nationalisme. Lige dér i hjertet af det allermest fælleseuropæiske Euroland vil vi nemlig blive mindet om, at deltagerne er selvstændige nationer med hver sit flag, nationalsang og nationalfikserede tilhængere.
De færreste vil, som den tyske kansler Schrøders pressetalsmand gjorde det i forgårs, forestille sig en tid, da holdene er fusionerede til ét stort EU-hold. Den tyske talsmand medgav dog indirekte, at selv den fransk-tyske akse p.t. må antages at have en grænse for følelsen af fællesskab. Eller som han sagde: "Inden for de næste uger og måneder kan man vel kun forestille sig én eneste fransk-tysk konflikt, nemlig et eventuelt møde mellem Frankrig og Tyskland i semifinalen".
De EU-skeptiske danskere og englændere vil formentlig se en eventuel fodboldsucces gennem en helt anden optik: "If you can't join them, beat them", som vor forhenværende udenrigsminister formulerede det, efter Danmark i 1992 fulgte sit Maastricht-nej op med en EM-triumf. I år falder rækkefølgen mellem EM og den danske euro-afstemning i den modsatte rækkefølge, og man kan kun gisne om, hvordan vor nuværende udenrigsminister så vil udlægge teksten, når han den 28. september gør resultaterne op.

Splittelsen forud for den danske afstemning er en tydelig illustration af , at langt fra alle europæere er overbeviste om, at Euroland er så pokkers forjættet som dets fortalere vil gøre det til. De vil helst ikke være med. Andre må slet ikke.
Nogle af dem (Tjekkiet, Rumænien, Slovenien og Tyrkiet) har lige nu nationale gesandter i Euroland, men det er for at spille fodbold, ikke tale politik. Og mere får de næppe lov til lige med det første, for både EU og delmængden Euroland er - den megen tale om det europæiske fællesskab til trods - en eksklusiv klub, der stiller strenge krav til sine medlemmer. Et af dem er, at ansøgerlande i vid udstrækning lever op til EU's 80.000 sider med love og regler. Og det gør de ikke. Faktisk er stort set samtlige 13 ansøgerlande langt fra optagelse, selv om de presser på. Udvidelsen har tabt så meget momentum, at flere i dag taler om 2005 eller senere som tidligste år for optagelse af nye lande. Problemerne ligger både hos EU selv, hvor der er politisk pres for en lang række store reformer inden udvidelsen, og hos ansøgerlandene, som for en stor dels vedkommende har haft svært ved at omstille deres systemer til EU-standarder.
Hvis det kan være et plaster på såret, kan de EM-deltagende af dem glæde sig over, at deres spillere i det mindste kan slippe lidt billigere, når de skal betale deres euroregninger i Euroland. For selv om den europæiske centralbank har hævet renten for at trække sin valuta op af det nuværende hængedynd, så fortsætter euro'en med at falde. Ikke så underligt, hvis nogen gerne vil forbinde begrebet med andet end blot en svagelig valuta: EURO2000, for eksempel.-jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu