Læsetid: 4 min.

Euroliga show

1. september 1998

"Der er en reel fare for, at ukontrollable markedskræfter æder idrætten op indefra og ødelægger de sportslige grundprincipper."
Kaj Holm, DIF-formand

PROFESSIONEL eliteidræt trues af "ustyrlige og ødelæggende" kommercielle interesser, der ønsker at forvandle alle sportslige principper til show, tv-cirkus og stjernespillere på dope. Og det kan blive værre endnu, hvis man skal tro formanden for Danmarks Idræts-Forbund, Kaj Holm, der i fredags ryddede Politikens forside med et nødskrig.
Det har han fuldstændig ret i. Sommerens dopingskandaler i cykelsporten var et vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå, når firma- og sponsorinteresser sætter penge højere end elementær sportsmanship. Udviklingen i retning af at gøre pengene og ikke sportslige principper til det overordnede styringsprincip har været i gang i mange år. Se blot hvordan de danske idrætsforbund er blevet gjort afhængige af en lind pengestrøm fra tips- og lottospil, og hvordan den nationale fodboldliga slet og ret kaldes for Faxe Kondi ligaen. Danmark er i så henseende en del af glidebanen i retning af en global kommercialisering af sporten, og spørgsmålet er derfor i nok så høj grad, hvornår danske idrætsledere tør gå op imod strømmen? Fodbolden har dette valg tæt inde på livet i disse dage.

ET MARKETINGFIRMA i Milano - Media Partners - og Wall Street investeringsbanken, J.P. Morgan, har udklækket en plan om i år 2000 at lave en privat superliga for europæisk fodbold. Idemagerne har regnet ud, at en sådan euro-liga vil kunne skabe en årlig omsætning, der er op imod ti gange så stor som i den nuværende Champions League, eller omkring 13 milliarder kroner.
16 klubber - herunder Bayern München, Ajax Amsterdam, Real Madrid, Juventus, Olympique Marseille, Manchester United og Liverpool - skulle ifølge planen være fødte medlemmer af euro-ligaen. Yderligere 16 hold skulle på baggrund af deres resultater i de nationale ligaer kunne kvalificere sig til den gyldne liga. Man er allerede langt fremme med planerne. Flere storklubber har erklæret, at de er stærkt interesseret i at være med i euro-ligaens pengemaskine. Og Rodolfo Hecht fra Media Partners har haft forhandlinger med bl.a. mediemogulen Rupert Murdochs tv-selskab, BskyB.

NETOP privatiseringen af fodboldens pengemaskine ville være en logisk konsekvens af de gigantiske spillerlønninger, sponsoraftaler og skyhøje priser for tv-rettigheder, som er blevet sat i system i de seneste år. Men sammenslutningen af europæiske fodboldforbund i UEFA tog - anført af præsidenten Lennart Johansson - umiddelbart skarpt afstand fra ideen. Sådan kunne det i hvert fald lyde, da Johansson fornylig truede med at udelukke alle euro-spillere fra at spille i de nationale ligaer eller på de nationale fodboldlandshold. "Vi kan aldrig acceptere en privat liga med strikt kommercielle interesser. Vi må have et projekt, som inkluderer alle lande og alle klubber i Europa," fastslog han - der selv har en økonomisk interesse i at forsvare det lille guldæg, som Champions League, har udviklet sig til siden 1994 med salg af tv-rettigheder etc.
Pengene lokker, og en del tyder på, at UEFA har erkendt, at de i længden kan få svært ved at hindre de europæiske storklubber i at søge den størst mulige fortjeneste. Media Partners har udstedt løfter om, at storklubberne kan få en pengepose på over ni milliarder kroner til deling hvert år, hvis blot de stiller op i den private euro-liga. Det har tvunget UEFA til at gå i forhandlinger med klubberne.
I weekenden besluttede UEFA så at oprette et task force-udvalg, der med deltagelse af fem storklubber - Ajax Amsterdam, Bayern München, Juventus, Liverpool og Olympique Marseille - skal komme med et forslag til en ny europæisk superliga. UEFA ønsker at udvikle og bygge videre på Champions League, og i modsætning til den private ligamodel skal alle lande have mulighed for at få et hold med i euro-ligaen - hvis blot de formår at kvalificere sig.

GIVET er det, at de nationale fodboldforbund foreløbig er kørt ud på et sidespor, og formanden for Dansk Boldspil Union, Poul Hyldgaard, har sagt til Berlingske Tidende, at han ikke "synes om" UEFA-beslutningen om at lave direkte forhandlinger med de større klubber.
Fodbolden er allerede ude på en glidebane, hvis man skal tro Kaj Holm. Han påpeger, at UEFA allerede i sin egen Champions League har givet efter for de store klubbers økonomiske interesser - f.eks. da man gav store (tv-stærke) lande ret til at deltage med to mesterhold. Han indrømmer, at den lukkede europæiske liga næppe bliver realiseret lige med det samme, men han forudser, at UEFA også denne gang vil møde storklubberne på halvvejen.

ET GROFT dopingmisbrug kan også blive resultatet af kommercialiseringen, erkender han: "Stjernespillere vil blive presset til at stille op på indsprøjtninger og stoffer. Ja dopingkontrol vil med al sandsynlighed blive et fuldstændig ukendt begreb i den nye euroliga-verden, for hvem tør risikere, at de højtlønnede spillere ikke får mulighed for at give afkast af investeringen på grund af lange dopingkarantæner."
Holms nødskrig vil intet ændre, hvis ikke en forfærdelig masse mennesker - og politikerne gør op med den dybtgående kommercialisering, som styrer sporten. Måske vil situationens alvor først gå op for folk, når de ikke længere kan få tilfredsstillet deres underholdningstrang foran tv-skærmen? F.eks. som vi ser det i den aktuelle farce omkring Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Hviderusland på lørdag, hvor ingen tv-stationer åbenbart har råd til at betale alle de penge, som den tyske mediemogul Leo Kirchs selskab, UFA, forlanger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu