Læsetid: 4 min.

Europa iX

5. maj 2000

BANG! Mens den europæiske mønt, euroen, synker dybere og dybere ned på det globale valutamarkeds vilde hav, så har børserne i London og Frankfurt kastet alle nationale og politiske rivaliseringer over bord og lavet en fælles tømmerflåde. Onsdag meddelte London Stock Exchange og Deutsche Börse, at de fusionerer. Det betyder, at mere end halvdelen af den europæiske handel med værdipapirer fra efteråret vil ske på deres nye fælles markedsplads: International Exchanges, også forkortet til iX.
Den britisk-tyske fusion kommer kun halvanden måned efter, at børserne i Paris, Bruxelles og Amsterdam meddelte, at de vil danne et forenet marked kaldet Euronext. Men det fransk-belgiske-hollandske marked er som David over for Goliath, da omsætningen på iX er over tre gange så stor.
Ikke overraskende har børserne i Madrid og Milano straks sendt et brev til iX og tigget om at komme med. De vil spise appelsiner med de største. Hvis M&M som forventet optages, så vil Europas iX overhale Tokyo som verdens andenstørste børs - kun overgået af Wall Street i New York.

ØKONOMISK er rationaliteten klar. Størrelsen gør en forskel. De små nationale børser har travlt. To klare grunde er euroens fusionslogik, og at de globalt udsynede virksomheder føler sig for tunge til de små nationale børser.
En tredje og vægtigere grund er, at internettets teknologiske revolution presser de gamle privilegiers børser. "Med et klik kan du investere på Nasdaq gratis," som man kan læse i annoncer fra on-line selskaber - og ordet Nasdaq er ikke forklaret længere, for annoncøren går ud fra, at lillemor og læseren er klar over, at det er den børs i USA, hvor man kan folde sig ud som folkekapitalist og købe og sælge aktier i netselskaber og andre frontløbere.
Nasdaq er et af kodeordene bag operation iX, for Londons og Frankrigs børser for nye teknologiselskaber slås sammen med Nasdaqs europæiske afdeling, og de skal der igennem kobles sammen med USA og Japan, så der kan handles 24 timer i døgnet. Et søvnløst globalt marked med stor omsætning er målet.

RASTLØS og troløs bevæger kapitalen sig rundt på kloden for at finde de værdipapirer, der giver den største pengevækst i fremtiden. Og til de rastløse og troløse hører også i stigende grad de fonde, som styrer Vestens akkumulerede pensionskapital. Der spekuleres på livet løs, og kurssvingningerne er i de seneste år blevet så maniske og afkoblede fra de materielle vilkår, at nogle af de gamle drenge i spillebulen har sagt stop her i foråret. Først var det Julian Robertson fra Tiger-fonden, og i sidste uge meddelte den berømte spekulant George Soros fra Quantum-fonden, at han fremover vil afstå fra at lave store satsninger på finansmarkedet.
Årsagen til, at Soros og Robertson trækker sig forsigtigt tilbage, og til at børserne i Europa fusionerer, er for så vidt den samme. Hvis kapitalbevægelserne ikke var liberaliseret i 80'erne, så ville kurserne ikke svinge så heftigt, og uden liberaliseringen ville nationalstaternes børser næppe smelte sammen på tværs af grænserne.

SINE QUA NON - liberaliseringen er en uomgængelig betingelse for de fleste operationer, som finder sted på EU's indre marked i disse år. I bilindustrien er forestillingen om et nationalt mærke forsvundet, mens såvel svenske, spanske og britiske bilmærker er kommet på udenlandske hænder. På medici-nal-, fødevare-, forsikrings-, bank- og elektronikområdet har vi set en stribe grænseoverskridende fusioner. Og i telekommunikationen går det hurtigt for de lette og unge selskaber, der satser på mobiltelefoner - tænk på britiske Vodafone, der købte tyske Mannesmann. Derimod har de gamle landfaste 'monopoler' sværere ved at bryde de nationale kulturmure ned. Salget af Teledanmark er en undtagelse, men sidste års fusion af norske Telenor og svenske Telia brød sammen af nationale årsager - og det var også national modstand, der i sin tid forhindrede Deutsche
Telekom i at købe Telecom Italia.
Fusionen mellem Londons og Frankfurts børser er heller ikke kommet til verden uden visse nationale brydninger. For to uger siden kom London-børsens bestyrelse ved en fejl til at afsende en fax, der antydede, at hvis hele operation iX slog fejl, så ville det være tyskernes skyld, fordi deres lovgivning er så "uigennemsigtig", og fordi de mangler "en vision om at bringe Europas børser sammen".
I sidste ende har de måttet overvinde mistænksomheden. Mod at få en britisk bestyrelsesformand har briterne sagt ja til at bruge tysk teknologi, og endda sagt ja til også at notere alle papirer i euro. Det vil være skæbnens ironi, hvis Storbritannien vælger at holde sig uden for euroen, mens deres financierer og forretningsfolk handler i euro på iX-børsens afdeling
i London. Men det vil være meget britisk! bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu