Europa mindes de faldne og friheden

Over hele Europa fra London i Vest, over Normandiet til Tallinn og Moskva i Øst samledes politikere, krigsveteraner og pårørende til de flere end 40 millioner mennesker, der omkom under krigen, samledes ved mindesmærker og gravpladser.

I Holland markerede USA's præsident, George W. Bush og dronning Beatrix og hundredvis af krigsveteraner 60-året for Nazitysklands nederlag ved en ceremoni i Margraten, hvor 8.000 amerikanske soldater ligger begravet.

George W. Bush og dronning Beatrix nedlagde blomsterkranse ved kirkegårdens mindemærke inden en kanonsalut hædrede de faldne.

"USA og Europa må fortsætte samarbejdet for at skabe frihed og håb over alt i verden. Frihed er menneskehedens håb," sagde Bush.

I London stod prins Charles i spidsen for en ceremoni ved mindesmærket Cenotaph i Whitehall.

Andre steder i landet blev der holdt mindesgudstjenester og kransenedlæggelser.

I Paris deltog præsident Jacques Chirac ved en højtidelighed ved Triumfbuen, hvor han lagde blomster ved den ukendte soldats grav. I Tjekkiets hovedstad, Prag, stod præsident Vaclav Klaus i spidsen for en hyldestceremoni for de titusinder, som omkom under besættelsen. I Estlands hovedstad, Tallinn, opfordrede ministerpræsident Andrus Ansip til forsoning. Han påpegede, at Estland både blev besat af Nazityskland og efter krigen styret fra Moskva, men han anerkendte, at der også blev begået forbrydelse mod jøder i hans land under krigen.