Læsetid: 5 min.

Europa skaffer penge til USA's missilforsvar

Bush-regeringens forslag om at opstille antiraketbatterier i Polen og en radar i Tjekkiet skal vise over for Kongressen, at missilforsvarsprojektet skrider frem. Ellers frygter Pentagon, at bevillingerne tørrer ud
20. marts 2007

BOSTON - Bush-regeringens plan om at påbegynde opstillingen af et missilforsvar i det østlige Europa inden 2011 er primært dikteret af indenrigspolitiske budgetovervejelser. Isenkrammet skal placeres. Ellers frygter man, at Demokraterne i Kongressen afviser at genoptage finansieringen af flere end de to eksisterende antiraket-batterier i USA.

Det siger flere amerikanske kritikere af missilforsvaret til Information. Synspunktet bliver overraskende bakket op af en prominent tilhænger.

"Bush-regeringen ved, at de har mindre end to år tilbage. Så de skubber på. Det er ikke særlig velovervejet," siger Henry Sokolski, direktør for tænketanken Nonproliferation Policy Education Center, som støtter idéen om et amerikansk og europæisk missilforsvar.

Sokolski er overbevist om, at Bush-regeringen ikke har gennemtænkt de politiske konsekvenser i Europa af sit initiativ. "Pentagon har ikke været god til at markedsføre dette projekt. Først handlede det om at beskytte USA mod iranske missiler, så om et forsvar af Europa. Jeg synes, de har presset europæerne for meget og derfor mudret vandene," siger han.

Lederen af Pentagons missilforsvarsprojekt, generalløjtnant Trey Obering, har netop været på rundrejse til Ukraine, Tyskland og Frankrig for at mobilisere støtte til opstillingen af et antiraketbatteri i det nordvestlige Polen og en sporingsradar i Tjekkiet. Her understregede han, at et amerikansk missilforsvar i Europa udelukkende vil have til hensigt at nedskyde iranske langtrækkende og interkontinentale ballistiske raketter. Derfor, gentog generalløjtnant Obering gang på gang, vil systemet ikke undergrave den afskrækkelseseffekt, som det russiske arsenal af ballistiske missiler hviler på.

Tysk og fransk modstand

Men den tyske regering er dybt bekymret over Ruslands reaktion og sine fremtidige relationer til Moskva. Den afgående franske regering stiller sig endnu mere kritisk over for de amerikanske missilforsvarsplaner. Regeringerne i Polen og Tjekkiet har indledningsvis sagt ja til at huse et amerikansk system, selv om den offentlige opinion i begge lande er imod.

Danmark og Storbritannien er de eneste vesteuropæiske lande, der ubetinget støtter Bush-regeringens projekt. Det er uklart, hvorvidt en eksisterende sporings-radar i Fylingsdale, England, vil indgå i et europæisk missilforsvar. Radaren i Thule, Grønland, skal benyttes til at spore interkontinentale missiler affyret fra Rusland og Iran. En radar i Alaska er rettet mod Kina og Nordkorea.

USA råder foreløbig over to rudimentære antiraket-batterier i henholdsvis Alaska og Californien. De 10 planlagte antimissiler i Polen vil således blive det tredje led i en ring, som skal beskytte det amerikanske hjemland mod det 21. århundredes fjendtlige nationer og ikke-statslige aktører.

Det har imidlertid vakt opstandelse i Bruxelles, at Bush-regeringen er gået uden om NATO og EU (som har en forsvarspolitisk dimension) og henvendt sig direkte til Polen og Tjekkiet. Under et besøg i Warszawa i sidste weekend forsøgte Tysklands kansler, Angela Merkel, at overbevise Polens præsident, Lech Kaczynski, om at behandle USA's henvendelse inden for NATO's rammer. Polakken lovede at lade det nationale sikkerhedsråd overveje idéen.

Debatten vil komme

Den ulmende utilfredshed i store europæiske hovedstæder med Bush-regeringens uelegante fremgangsmåde har indtil videre ikke vundet stor efterklang i politiske kredse i Washington, hvor Irak-krigen og Irans atomprogram dominerer dags-ordenen. Men det vil komme, forudsiger våbeneksperten Joseph Cirincione fra den liberale tænketank Center for American Progress.

"Så snart Kongressen skal til at overveje Bush-regeringens bevillingsbegæring for 2008, starter debatten. Jeg tvivler på, at Demokraterne uden videre vil bevilge så mange penge til et kontroversielt projekt som det europæiske missilforsvar, hvis effektivitet mod missiler vi ikke kender. Demokraterne vil sandsynligvis have uafhængige eksperter til at vurdere, om der er brug for sådan et system," siger Cirincione.

Ifølge Cirincione bekymrer ideologerne i Bush-regeringen sig ikke om den mulige skade, en ensidig opstilling af missilforsvar i Polen og Tjekkiet vil påføre NATO-alliancen.

"De er handlingsorienterede og føler sig overbevist om, at når isenkrammet er på plads, vil projektet være institutionaliseret og have skabt sine egne støttegrupper i USA og Europa. Det skal gennemføres så hurtigt som muligt, inden modstanden bliver overvældende."

Valget af Polen og Tjekkiet som værtslande er ikke tilfældigt, påpeger Victoria Samson fra Center for Defense Information. "Bush-regeringen vidste, at forslaget ville blive varmt modtaget i disse to proamerikanske lande. Men antiraketbatteriet kunne for den sags skyld lige så godt placeres i det nordøstlige Tyskland. Det viser, at de bevidst ønskede at blande NATO udenom," siger hun.

Ifølge Samson er initiativet dikteret af Bush-regeringens ønske om at kunne gå til Kongressen og sige: "Se, der sker fremskridt med projektet. Når vi har fået ja til at opstille en radar og et batteri i Tjekkiet og Polen, kan I ikke nægte os penge til at fortsætte opbygningen af et missilforsvar."

I de sidste par år har Kongressen - under det republikanske partis ledelse - afvist at bevilge flere penge til opstilling af antiraketbatterier i USA. Først når generalløjtnant Oberings kontor i Pentagon har bevist, at systemet kan nedskyde interkontinentale missiler i en realistisk situation (ikke arrangeret), vil lovgiverne muligvis yde flere penge.

Missilforsvarseksperten Victoria Samson peger på flere andre elementer, der kan spænde ben for Kongressens finansiering af et europæisk missilforsvar:

- De eksisterende antiraketter er beregnet til at opfange interkontinentale missiler, der flyver i tre trin. De kan ikke nedskyde langtrækkende missiler, som flyver i to trin. Det betyder, at USA skal udvikle en anden type antiraket til opstilling i Europa. "Ingen har spurgt Pentagon, hvad de vil gøre ved det problem," bemærker hun.

- Iran råder endnu ikke over et langtrækkende missil, der kan nå Europa. Hvis det nogensinde skulle lykkes at bygge en ny version af mellemdistanceraketten Shabab-3 med en rækkevidde på 2.000 km, er det uklart, hvorfor Iran skulle ønske at rette det mod Østeuropa.

- Iran hævder at være i besiddelse af en tre-trinsraket (Fajr-3), som kan nå ud i rummet og derfor svarer til en interkontinental raket. Men ingen vestlige eksperter tror på det. Hertil kommer, at kun de færreste lande magter at bygge missiler af den type, som rent faktisk kan trænge ned gennem atmosfæren uden at brænde op.

- Hvis Iran en dag skulle bygge en atombombe, ville det blive en overordentlig stor udfordring at forvandle den til et atomsprænghoved placeret på et interkontinentalt missil.

"Der er ingen grund til at gå i panik," mener Joseph Cirincione. "Det vil mindst vare 10-15 år, førend Iran er i besiddelse af et langtrækkende missil, som kan nå Europa. Teknisk set er det en yderst vanskelig opgave at udbygge en mellemdistanceraket."

Reducerer politisk værdi

Missilforsvarstilhængeren Henry Sokolski ser anderledes på en fremtidig trussel fra Iran: "Det afgørende er ikke, hvor effektivt et missilforsvar er mod en trussel. For mig at se er der ikke noget galt i at opstille et system i Europa. Det vil så tvivl i Iran om, hvorvidt de kan gennemtrænge skjoldet. Det reducerer langtrækkende missilers politiske værdi, for så kan de ikke bruge dem som diplomatisk pressionsmiddel."

Sokolski tilføjer: "Men hvis europæerne ikke kan overbevises om det, så tror jeg ikke, det bliver til noget."

Der er også en anden og hidtil overset komplicerende faktor, der bør tages med i de europæiske landes over-vejelser, pointerer Victoria Samson: "Det er, at lande som Danmark, Tjekkiet og Storbritannien ved at stille territorium til rådighed for radarsystemer vil medvirke til at militarisere rummet. Det næste trin bliver jo at placere antiraketvåben i rummet, og her vil sporingsradarer blive af helt afgørende betydning for succes."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her