Læsetid: 4 min.

Europa smittes af USA

19. april 2001

NÅR USA nyser, så bliver Europa forkølet, siger et kendt ordsprog. Måske taler det sandt, for nedturen i den amerikanske økonomi er ved at forplante sig til Europa, og vækstprognoserne for EU-landene er blevet nedskrevet.
Den Internationale Valutafond, der i efteråret forudså, at EU-økonomien vil vokse med 3,4 procent i år, har skruet forventningen ned til 2,5 procent.
Europa er ikke immun over for hændelserne i USA, hvor der er sagt farvel til 1990’ernes kanonhøje vækstrater. Det virker umiddelbart ulogisk, for eksporten til USA udgør kun tre procent af EU-landenes bruttonationalprodukt.
Men sagen er, at forventningsskift spreder sig hurtigt på børserne på tværs af alle geografiske grænser. Effekten på den europæiske realøkonomi er dog mere spredt. Den offentlige sektor og hjemmemarkedserhverv kører videre som hidtil, og forbruget i Europa er mindre følsomt over for aktiekursfald, fordi europæerne har satset færre penge på børsen end amerikanerne.
Alligevel er der virksomheder med et stærkt engagement i USA, som får krisen at føle med det samme. I tele- og elektronikindustrien går det hårdt for sig. Tirsdag fyrede Philips 7.000 medarbejdere, og det forlyder, at svenske Ericsson overvejer at smide 15-30.000 medarbejdere på gaden eller måske op til 30 procent af selskabets arbejdsstyrke.
Også i andre brancher skæres der dybt. Den britiske kæde Marks & Spencer vil fyre 4.390 ansatte og lukke varehuse i Europa. ABB Alstom Power vil fyre 10.000 medarbejdere, heraf over halvdelen i Europa. Og fødevarekoncernen Danone vil fyre 1.780 ansatte og lukke seks kagefabrikker i Europa. Socialistiske politikere opfordrer til forbrugerboykot, fordi de mener, at det er uanstændigt, at et profitabelt selskab som Danone fyrer folk. Men er det det rigtige svar?

EN BOYKOTKAMPAGNE mod et selskab, der fyrer 1.780 medarbejdere, ændrer næppe noget.
Danone er disciplineret af den skarpe globale konkurrence med selskaber som Nestle og Unilever – og af krævende forbrugere, der ikke vil betale mere for småkagerne. Og man kan spørge, om det er progressivt at holde liv i kagefabrikker, der kan spytte 60 procent flere kager ud end dem, forbrugerne vil købe?
I stedet for defensive forsvarsaktioner er der nok mere brug for omskoling, efteruddannelse og satsning på andre typer af produktion end den, der går til at fede sukkersøde maver op i Europa.
Omstillingsprocesser er altid smertelige, og særlig smerteligt er det, hvis man har vænnet sig til, at pengeøkonomien og produktionen kun kan bevæge sig fremad.
I de sidste år er arbejdsløshedstallet i EU-landene faldet – dels fordi der er skabt millioner af nye arbejdspladser og dels som følge af statistiske manøvrer i finansministerierne. Men nu hvor konjukturerne vender, så kan det blive svært for EU-landene at få arbejdsløsheden længere ned.
Tværtimod er der en reel risiko for, at den vil stige igen. Så i stedet for at bruge al politisk energi på symbolske boykotaktioner imod enkeltstående virksomheder, så er der mere perspektiv i at diskutere, hvilke økonomiske, økologiske og sociale reformer, der på trods af langsommere vækst kan øge beskæftigelsen – på et stadig mere konkurrencebetonet arbejdsmarked. Et hurtigt teknisk fix findes ikke på den udfordring.

DEN EUROPÆISKE centralbankchef Wim Duisenberg har i den senere tid været under hårdt pres for at sænke renten og følge i kølvandet på den amerikanske og den britiske centralbank. Selv generaldirektøren for IMF, Horst Köhler, har anbefalet, at Duisenberg bruger en rentesænkning til at ’hjælpe’ den europæiske økonomi.
Fristelsen til et sådant teknisk fix er stor, selv om rentesænkninger virker langsomt. For paradoksalt nok svækkes euroen over for dollaren, hver gang Duisenberg modstår fristelsen. Normalt skulle en høj rente styrke valutaen, men dette er ikke normale tider.
Finansmarkedets aktører – der har ædt store kurstab på højteknologi, tele- og it-aktier – vil have centralbankerne til at piske forventningerne op, og hvis stålsatte beslutningstagere som Duisenberg ikke makker ret, så skuffes de narcissistiske analytikere og sender euroen ned!
At lave tekniske rentefix er ikke nødvendigvis til fordel for Europas økonomi, der stadig gror pænt med 2,5 procents vækst, en inflation under kontrol og meget lavere gæld end USA. Rentesænkninger virker først efter trekvart år, og så længe Europa er milevidt fra en recession, er en stabil pengepolitik at foretrække frem for hyppige rentejusteringer. For så ved virksomhederne og forbrugerne, hvad de har at rette sig efter. Og renten er stadig meget lav i Europa set i et historisk lys.
Men lur mig. Duisenberg følger med garanti snart trop. I går overraskede den amerikanske forbundsbank alle med at sætte renten ned med et halvt procentpoint. Og det fik straks aktiekurserne til at spurte i vejret i forventning om, at nu lysner det forude. Måske er det sandt.
Duisenberg får svært at ignorere gårsdagens træk fra den amerikanske forbundsbank. Europa er nemlig heller ikke immun over for det amerikanske rentespil. Og centralbankerne er blevet medspillere på et globalt marked.

bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu