Læsetid: 5 min.

Europa skal vælge mellem udvidelse eller imperium

At lukke 'Balkan-hullet' er EU's erklærede mål: Med de nye medlemslande i nord og øst og Grækenland i syd står kun resterne af Jugoslavien udenfor EU. Og hvis ikke Balkan-landene får et konkret EU-perspektiv, så er der fare for, at spændingerne blusser op igen
2. september 2005

BRUXELLES - Giv Balkan-landene konkret udsigt til EU-medlemskab. Ellers vil EU glide ind i rollen som imperialistisk hersker i området. Det siger Ivan Krastev fra den bulgarske tænketank Center for Liberale Strategier. Han har stået i spidsen for at udarbejde en rapport for en gruppe af højtstående tidligere statsledere og Balkan-kendere.

"Rapporten fra Den Internationale Balkan-kommission gør det klart, at EU på Balkan reelt står over for et valg mellem en udvidelse eller et imperium. Enten lægger EU en dristig udvidelsesstrategi, som kan sigte mod en optagelse af samtlige Balkan-stater inden for de kommende 10 år, eller det vil falde til en status som nykolonialistisk magt i områder som Kosova, Bosnien og endda Makedonien. En sådan anakronisme vil være temmelig uhåndterlig, og den vil være i modstrid med selve EU's natur," skrev han i en kronik for nogle måneder siden, da rapporten, der var betalt af en række vesteuropæiske og amerikanske fonde, blev offentliggjort.

"Når vi bygger en stat, så er spørgsmålet, hvilken slags stat. At opbygge et EU-medlemsland er noget helt andet end at opbygge en selvstændig nationalstat," siger Krastev.

Lige nu venter alle på en FN-rapport, der skal bane vejen for at begynde forhandlinger om Kosovos fremtidige status, den ventes i løbet af september eller oktober. Og i dag debatterer EU's udenrigsministre emnet. Men hvad kan EU egentlig gøre?

EU-perspektivet

I Kosovo er historien mere levende end mange andre steder, datoen juni 1389 er så almindelig i den politiske debat som oplægget til næste års finanslovsdebat. Dengang tabte de kristen-ortodokse serbere til de muslimske osmannere, og det er husket. De senere årtiers folketællinger viste, at 90 procent af befolkningen er albanere, mange af dem muslimske, og 10 procent serbere. Siden 1999 har Kosovo været under international forvaltning.

Kosovarernes bitre uenighed begynder allerede ved navnet: Mens den albanske befolkning siger Kosova, siger serberne Kosovo.

Den albanske befolkning kræver selvstændighed. "Selvfølgelig," bliver der ofte tilføjet - en tilbagevenden til serbisk forvaltning i Kosovo, som før krigen i 1999 er simpelthen utænkeligt. Spørgsmål der omhandler en selvstændig international telefonkode og andre symboler på uafhængighed fra Serbien dukker jævnligt op i spalterne i de kosovo-albanske aviser.

Men ligeså utænkeligt er det for serberne - i hvert fald officielt - at tale om at løsrive Kosovo fra Serbien. Kosovo er serbisk territorium, og det kan ikke bare annekteres, lyder den officielle holdning fra det serbiske udenrigsministerium.

Til gengæld peger både serbere og politiske analytikere nu på EU: Udsigten til hurtig europæisk integration er nødvendig for at få fred på denne del af Balkan, sagde den serbiske udenrigsminister, Vuk Draskovic, under en tale i østrigske Alpbach tidligere på ugen.

"EU er en succesfuld koalition af mindretal på dette kontinent," sagde Draskovic ifølge avisen Die Presse.

EU kunne i første omgang sende en 'høj repræsentant', foreslog han, som kan repræsentere Kosovo i FN. Og ifølge Die Presse har Draskovic ikke noget imod, at Kosovo får selvstændigt sæde i FN.

EU skal markere sig

Foreløbigt er der få klare meldinger om, hvad der bliver muligt i forhandlingerne. Men der er blevet talt med store ord om, hvad der ikke er muligt. Den internationale kontaktgruppe, hvor USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Rusland sidder med ved bordet, meldte i foråret ud, at en reintegration i Serbien er ligeså utænkelig som en deling af Kosovo. Men selvstændighed her og nu er også umuligt. Meldingen er, at serberne ikke kan leve med et selvstændigt Kosovo, mens Kosovo-albanerne ikke kan forestille sig nogen anden løsning.

Her kommer EU ind i billedet, mener Krastev: Hvis Kosovo - ligesom nabolandene - forbereder sig til EU-medlemskab, mens det stadig er under international forvaltning, kan det opnå selvstændighed lige akkurat længe nok til at underskrive EU-medlemskabet, og så få fuld suverænitet indenfor EU.

Det er blot en af mange muligheder. Flere tænketanke er kommet frem med ideer om Kosovos fremtid, men en ting bliver efterlyst alle steder: EU skal markere sig mere tydeligt.

At EU ser Balkan-landene som kommende medlemmer, er besluttet. "Alle landene (på det vestlige Balkan, red.) er potentielle kandidater til et EU-medlemskab," sagde EU's stats- og regeringsledere allerede i 2000 i den portugisiske by Feira og "vi bekræfter det europæiske perspektiv," sagde de i København i 2002.

Indtil videre har EU dog været tøvende, vurderer analytikerne.

"EU skal melde klart ud," siger Stefan Troebst, professor i Leipzig, tidligere OSCE-udsending til Makedonien og tidligere direktør for det dansk-tysk-finansierede Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål, ECMI, i Flensborg. For tiden forsker han sammen med polske kolleger i, hvilke politiske udviklinger udsigten til EU-medlemskab har bevirket i Spanien og en række syd- og østeuropæiske lande.

"Udsigt til medlemskab (for Kosovo, red.) inden for et forholdsvis overskueligt tidsrum er noget, som EU viger tilbage for. Tyrkiet bliver diskuteret dag efter dag, men offentligheden er ikke klar over, hvor brandfarlig denne del af Balkan er," vurderer Troebst.

Bulgarien har forandret sig i et overvældende tempo, siden EU-medlemskabet kom inden for rækkevidde, fortæller Troebst. Udsigt til EU-medlemskab ville simpelthen være en "fornuftsinjektion" til Kosovo.

"Problemerne vil jo ikke forsvinde. Men se på Makedonien. De problemer der var så akutte, at man måtte frygte for statens fremtid, de er stort set væk," siger han.

Foreløbigt bliver EU dog nødt til at afvente FN-forhandlingerne om den fremtidige status, siger Krisztina Nagy, talsmanden for EU-Kommissionens udvidelseskommissær Olli Rehn.

Men også EU har et krav: En løsning for området skal leve op til EU's værdier og standarder og bidrage til at skubbe Kosovo og omegn tættere på EU, hedder det i et fælles papir fra Rehn og EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana.

Måler man politisk engagement i penge, så har EU brugt 1,6 milliarder euro eller knap 12 milliarder kroner på genopbygningen af Kosovo fra 1999-2005. Som del af FN-missionen er EU's nuværende opgaver genopbygning efter krigen samt forberedelserne til en "moderne, åben markedsøkonomi."

Eller som en kender af området siger: "Det er ikke reform, det er genopbygning fra scratch."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu