Læsetid: 3 min.

Europæisk film i tænkeboks

Den europæiske film er som en forkælet dansk teenager. Måske nok lykkelig og kunstnerisk udfordrende, men samtidig alt for afhængig af statens pengekasse
23. juni 2006

Netop i disse dage er 150 af europæisk films mægtigste kvinder og mænd samlet i Copenhagen Thinktank under Det Danske Filminstitut. Her skal de diskutere, hvordan europæisk film bliver kommercielt bedre i forhold til andre filmproducerende regioner, særligt USA. Misforholdet over for USA kan aflæses i markedsandele, hvor amerikanske film sidder på mere end 70 procent af det europæiske marked, mens europæiske film tilsammen kun udgør godt syv procent.

Derfor er et af de ømme punkter på dagsordenen, hvordan man får mere succes målt i forhold til de mange støttekroner, som de europæiske lande deler ud til de 700-800 europæiske film, der årligt produceres.

"Når den offentlige støtte udgør en så stor procentdel af det samlede budget, som tilfældet er, så følger der et ansvar med. Et af problemerne er jo, at meget støtte gives per automatik - altså uden, at produktet evalueres kunstnerisk og kommercielt. Dermed er der måske for mange penge, der uddeles for nemt rundt om i Europa. Det er de mekanismer, vi skal kigge på," siger Det Danske Filminstituts leder, Henning Camre, der er manden bag tænketanken.

Som markedssituationen ser ud, er det nødvendigt med offentlig støtte. Blandt andet fordi konkurrencen er blevet hårdere, og de europæiske hjemmemarkeder ofte er meget små, forklarer Henning Camre:

"Derfor må vi se på det indre europæiske marked. Problemet er jo også, at vi ikke ser hinandens film. Europæiske film henter kun 20 procent af deres indtægter uden for den enkelte films oprindelsesland. Det er for lidt."

Dilemmaet

Men statsstøtten er samtidig det europæiske filmfolks dilemma. For den europæiske tradition for statsstøtte giver en kunstnerisk frihed, som man eksempelvis finder i meget ringe grad i USA. Til gengæld resulterer denne frihed ikke i samme kommercielle succeser.

"Vi vil gerne fortsat have stor diversitet og kunstnerisk frihed i den europæiske filmproduktion. Derfor kan vi ikke overlade filmproduktionen til markedskræfternes smag. Men omvendt likviderer man jo markedet, hvis ikke der eksisterer kriterier for, hvad der produceres."

Derfor gælder det om at kende sit marked - og at markedet kender europæisk film. Det er ifølge Henning Camre forskellen på USA og Europa.

"Amerikanske film har en meget stærk identitet. Man får så at sige, hvad man forventer. Og uden at skulle tage stilling til, om det så er godt, det man får, så er det stadig vigtigt, at et produkt afleder en vis forventning hos publikum. Det gør europæisk film ikke i samme grad," siger Henning Camre.

Den danske model

Henning Camre mener ikke, at det gælder om at skabe en fælles identitet omkring europæisk film. Det er landene alt for forskellige til. Men de enkelte lande skal være bedre til, at skabe en egen identitet og forventning omkring deres produkter. Præcis som det er sket for dansk film over de seneste år, hvor forventningen til de danske film er et vigtigt element i markeds-føringen.

"I sidste ende handler det om, at man interesserer sig for sit publikum. Ikke, at man i blindt markedsraseri kun laver det, som man tror, publikum vil have. Men man skal have en ide om, at der er et publikum derude. Man skal kende sit publikum."

Så i løbet af de kommende dage handler diskussionen om, hvordan man bevarer den kunstneriske frihed igennem offentlig støtte, men samtidig undgå at samme støtte eliminerer kravene til, hvad der produceres, siger Henning Camre.

"Jeg mener godt, at vi kan finde løsninger på det. Danmark har i hvert fald vist noget af vejen," slutter Henning Camre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu