Læsetid 4 min.

Europæisk identitet

I disse dage fylder Rom-traktaten fylder 50 år. Skønt EU er en historisk succes, har en fælleseuropæisk identitet haft svært ved at danne sig. Ny bog spår, at det vil ændre sig
1. marts 2007

I år fejrer de europæiske fællesskaber 50 års samarbejde. Mens samarbejdet til fulde har levet op til hensigten om at skabe velstand og sikkerhed i Europa, må det konstateres, at det har knebet med at skabe en fælles europæisk identitet. I 1999 konkluderede en rapport fra Europaparlamentet sågar, at der ikke fandtes nogen europæisk identitet. En ny bog, De Europeanen (Europæerne), skrevet af den hollandske journalist Caroline de Gruyter sætter nu spørgsmålstegn ved den konklusion.

Gennem interviews af mennesker af forskellige nationaliteter, som alle bor i Bruxelles og har kontakt til de europæiske institutioner, afdækker Gruyter konturerne af en egentlig europæisk identitet. Identiteten kan med tiden nok også nok finde grobund uden for Bruxelles' mangfoldighed, men nationale interesser og følelser gør vejen lang og stenet.

Interviewene viser, hvordan devisen 'aldrig mere krig' var den primære grund for den første generation af europæere til at gå ind i de europæiske fællesskabers tjeneste.

Fællesskabet blev anset som et bolværk mod ufred, og det var derfor ikke noget forunderligt i at sidestille nationale tilhørsforhold og interesser med de europæiske. Blandt de senere generationer er de historiske og kollektive bevæggrunde blevet afløst af interesse for EU-bureaukratiet, individuelle karrierehensyn samt tilpasningsspørgsmål. Flere nævner også, at de er flyttet til udlandet fordi de ikke føler sig hjemme i deres fædreland.

Trods forskellene hersker der på tværs af generationerne en generel følelse af at være europæisk. Men hvor der blandt de første generationer var tale om en følelsesmæssig hengivenhed til det europæiske fællesskab, ser de efterfølgende primært deres engagement som et individualistisk og fornuftsbaseret projekt.

At traumerne fra anden verdenskrig heller ikke længere er en tilstrækkelig legitimation af samarbejde, fremgår også af folderen 'En forfatning for Europa' fra 2004. Heri fremhæves til gengæld individets rettigheder, som et centralt punkt i forfatningstraktaten - glimrende illustreret ved, at borgerne nu har mulighed for at fremsætte forslag til Europaparlamentet. Set i det lys er det tankevækkende, at traktaten har mødt så stor modstand bland de europæiske befolkninger.

Sejlivede stereotyper

Et problem for det europæiske samarbejde er naturligvis dets sammensætning, de sejlivede nationale stereotyper samt de evige mistanker om svindel med skattekronerne. Korruptionsskandalen som førte til kommissionens afgang i 1999 og EU-parlamentets evige pendlen mellem Strasbourg og Bruxelles har i den sammenhæng understøttet EU-skeptikernes mistillid til EU.

Men der er flere årsager til folkets manglende tiltro til det europæiske projekt. Således beretter de Gruyter om, at der i og omkring EU-institutionerne er en udbredt opfattelse af, at EU's administration i flere sager modarbejdes og bruges som syndebuk af de nationale administrationer og politikere. I de indenrigspolitiske diskussioner glemmer nationale politikere nemt, at de ofte selv har været med til at vedtage de EU-regler, de kritiserer.

I forlængelse heraf peger de Gruyter på pressen som en anden årsag til den stærke EU-skepsis.

Som politikerne lider også pressen af nationalt snæversyn og afslører kun sjældent, når nationale politikere taler med to tunger i forbindelse med EU. Det skyldes ikke mindst, at negative og slagkraftige overskrifter om EU sælge bedre end solskinshistorier.

EU er blevet klar over skaden fra de negative historier og som svar på tiltale udgav Kommissionen sidste år folderen: Europe and you in 2006. Heri opremses de områder, hvor EU kunne påvises at have haft positiv indflydelse på den enkelte borgers hverdag.

Sat på spidsen er der måske kun enkelte punkter, som berører hverdagen i almindelighed, men marketingsstrategien bag folderen er klar: Det er behovet for og fordelene ved det europæiske samarbejdet, som skal skabe europæerne.

Med medlemslandenes interesser for det europæiske projekt taget i betragtning rejser Caroline de Gruyter spørgsmålet, om der er håb for en udvikling af samarbejdet og en fælles europæisk bevidsthed. Da hun ikke forventer nogen synergieffekt fra individualistiske EU-bureaukrater og nationalt orienterede politikere, efterspørger hun tidligere tiders idealistiske tilgang til det europæiske projekt.

Regionalt perspektiv

Ligeledes ser hun et muligt håb i Asiens billige arbejdskraft, der, som en potentiel økonomisk trussel, kan kickstarte en ny opblomstring af det europæiske projekt. Hertil kunne tilføjes klimaforandringer og flygtningespørgsmål som emner, der gør en mere entydig europæisk holdning presserende. Et andet aspekt, som kan vise sig væsentligt, er den stigende regionalisering og udveksling på tværs af grænserne, som det ses i Øresundsområdet og i den sønderjyske grænseregion.

Netop i et regionalt perspektiv, giver de Gruyters bog håb for en europæisk identitet. Hendes interviews fra Bruxelles viser, at grænseoverskridende samarbejde ikke udvisker de nationale særpræg, men tilfører dem en europæisk dimension i form af større åbenhed, tolerance og vished om, at ens identitet udgør en del en større mangfoldig helhed.

Med EU's oplysningsarbejde, udefrakommende faktorer og den øgede regionalisering er der - for de håbende - nyt håb for udviklingen af en fælleseuropæisk bevidsthed. En bevidsthed, hvori det europæiske, nationale og individuelle ikke er hinandens modsætninger, men en treenighed, der slår bro over forskellene.

Set i lyset af de Gruyters bog har EU muligheden for at skabe en tværnational bevidsthed og samhørighedsfølelse. Den europæiske identitet bør derfor ikke erklæres stendød. Om end den brede folkelige opbakning ligger ude i fremtiden må det i jubilæumsåret være på sin plads at lufte tanken om en europæisk identitet.

Søren Hansen er cand.mag i historie og kulturstudier og bosat i Bruxelles

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu