Læsetid: 4 min.

Den europæiske drøm - eller drømmen om EU

Jeremy Rifkin sætter idealistiske ord på EU-projektet og viser, hvor det er lykkedes. Fortalere for økologi og nærdemokrati bør læse Den europæiske drøm, selvom den er mærket af at være skrevet for fire år siden
7. april 2006

Jeremy Rifkin er en trendspottende analytiker og kommentator, som har tilbragt mange år i Europa, senest som rådgiver for den italienske formand for Europakommissionen, Romano Prodi. Han har et intimt kendskab til udviklingen i Europa, USA og resten af verden. Det har han demonstreret i et stort forfatterskab om fremtidens energi, samarbejdsformer, kommunikationsformer etc. etc.

Modsat mange, især danske, børn af studenteroprøret har denne ultimative 68'er holdt fast i ungdommens værdier og forsøger stædigt at omsætte sin ungdoms idealer og erfaringer til praktisk politik på hele paletten fra økologi til informationsadgang og demokrati.

Denne 68-generationens svar på Alvin Toffler arbejder ud fra en klar bevidsthed om, at menneskeheden - og kloden - kun kan overleve det 21. århundrede, hvis de egoistiske nationalstater finder ud af at samarbejde og etablerer en forpligtende, international retsorden på et økologisk bæredygtigt grundlag.

Dette mål trues efter hans analyse af USA og den amerikanske drøm om uhæmmet selvudfoldelse. Rifkin repræsenterer alt det bedste og mest tiltalende ved den idealistiske amerikanske kultur, som vi især møder den på universiteterne i det nordøstlige USA og på vestkysten.

EU er humant alternativ

Hvilken drøm for Europa er det så, Rifkin formulerer? Han tager udgangspunkt i postmodernismens kritik af modernismens disciplinering af mennesket, ensretningen i nationalstaterne og centraliseringen af al styring i stater og virksomheder samt af markedets utilsigtede bivirkninger.

Han nøjes ikke med denne kritik, men påviser en lang række områder, hvor det faktisk er lykkedes EU, på baggrund af Europas forfærdelige erfaringer med krige og umenneskelige regimer kulminerenede med nazismen og kommunismen, at formulere et realistisk, lovlydigt, humant og energisparsommeligt globalt alternativ til den frådende amerikanske modernitet. Og påviser samtidig, hvilken overraskende succes EU har været. Ikke blot har projektet vist sig tiltrækkende for det helt store flertal af stater, men det har også virket!

I et lidt længere historisk perspektiv er det bemærkelsesværdige ikke de områder, hvor den europæiske velfærdsstat og arbejdsmarkedsmodel i dag har vanskeligheder, selv om det næsten kun er, hvad vi hører om i øjeblikket selv i et Danmark, der gør klar til at møde fremtidens udfordringer. Det er klogt at forberede fremtiden, som de danske regeringer i 1980erne og 90erne gjorde det - uden at blive takket! Men samtidig skal vi huske, hvor bemærkelsesværdigt hurtigt Europa indhentede USA's enorme forspring efter 1945. Ikke blot i samlet produktion, men også i effektivitet.

Skillevej ved retspolitik

Samtidig med denne stærke forøgelse af produktiviteten indrettede vesteuropæerne en generøs velfærdsstat. Muligvis for generøs, som det debatteres i øjeblikket. Men langt mere menneskevenlig end den amerikanske i de seneste 20 år og med langt mindre indkomstforskelle.

Samtidig afskaffede europæerne under indtryk af nazismens barbari dødsstraf og skabte et forpligtende internationalt retssystem. Internt i EU, men også med virkninger for resten af verden. Det er faktisk i holdningen til international lov og ret, at vi i dag ser de største forskelle på europæisk og amerikansk politik.

Rifkin håber, at det europæiske eksempel kan påvirke amerikanerne til at opgive deres egoistiske nationalisme, men tror ikke rigtig, at det vil lykkes. Hvad han derimod ser tegn på, er at andre lande i verden tager ved lære af EU's bestræbelse på at tøjle det værste ved nationalstaternes indbyggede egoisme.

Historisk har Rifkin megen ret i sin analyse af EU's mange kvaliteter, og jeg kan kun ønske bogen en stor læserskare i et dansk publikum, hvor flertallet af dem, der tænker energibesparende, økologisk og nærdemokratisk per instinkt har været imod EU.

Hvis de læser bogen, vil det forhåbentlig gå op for dem, at de uden at være klar over det har haft nationalistiske skyklapper på, mens de drømte om den store, forenede og fornuftige verden. Deres bedste allierede har nemlig hele tiden været de såkaldte "bureaukrater" i det "store, stygge EU".

Men bogen er stort set skrevet i 2002 og udkom på amerikansk i 2004. Det mærkes. Vi har fået en ny kommission, og Prodi er tilbage i Italien, hvor han nu kæmper for sin humane og fremtidsorienterede politik mod en selvcentreret charlatan, som prioriterer sin egen gevinst og vælgernes kortsigtede nydelse over retssikkerhed og fremtiden.

Ikke for amerikanere

Om vi skal være villige til at dø for den europæiske drøm, som Rifkin skriver, kan man diskutere. Noget af særkendet ved EU har netop været, at vi ikke behøvede at være villige til at dø for EU. Dø er noget, man gør for sin nationalstat. Og nationalstaterne indgår i EU uden at forsvinde; det er netop den elegante syntese, der er kommet ud af føderalisternes og konføderalisternes kamp om fællesskabets fremtid, indbyrdes og med nationalisterne.

Det utilsigtede resultat er, positivt udtrykt, ledelse på mange niveauer. Mere negativt udtrykt kan man kalde det for balkanisering af autoritet, hvor hverken EU eller nationalstaterne er blevet styrket - men de er altså heller ikke blevet svækket.

Jeremy Rifkin skal have tak for at have sat idealistiske ord på EU-projektet. Om det så bider på europæerne er mindre sikkert. Og næsten helt sikkert er, at det ikke vil tiltale et flertal af amerikanerne, i hvert fald ikke før det gør rigtigt ondt på dem. Han skulle nok have leveret budskabet i en lille nem pamflet i stedet for en stor tyk, om end velskrevet bog.

Jeremy Rifkin, Den europæiske drøm. Hvordan Europas fremtidsvision langsomt fortrænger den amerikanske drøm, Informations Forlag, 458 s., 348 kr., Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu