Læsetid: 4 min.

Den europæiske syge og værdierne

Den tyske filosof Freidrich Nietzches forbandelse over kristendommen 'Antikrist' udkommer igen på dansk
14. juli 2005

Vi i Vesten er blevet glade for buddhismen. Den lærer os at trække vejret lidt langsommere. Som buddhister kan vi affinde os med omstændighederne. Buddhismen lærer os at koble fra. Som Friedrich Nietzsche skrev i Antikrist; et af de sidste skrifter han skrev, inden han i januar 1889 brød sammen på gaden i Torino:

"Buddhismen er en religion for sene mennesker, for venlige, milde, over-åndeligt udviklede racer, som for let føler smerte (-Europa er endnu langtfra moden til den-): den er en tilbageføring af disse til fred og klarhed, til diæt i det åndelige, til en vis hærdning i det legemlige. Kristendommen vil være herre over rovdyr; dens middel er at gøre dem syge - svækkelse er den kristelige recept på tæmning, på 'civilisation'. Buddhismen er en religion for civilisationens slutning og træthed."

Som så mange forfattere og filosoffer i det 19. århundrede så Nietzsche sig selv som utidssvarende. Det som andre kaldte 'oplysning', 'fremskridt' og civilisation, udlagde Nietzsche som 'forfald'. Den vesterlandske kultur var ifølge Nietzsche 'dekadent'. Nietzsche profeterede en omvurdering af alle værdier. De dominerende gamle værdier var usunde. Nietzsche anlægger en radikal medicinsk optik på den moderne kristne og borgerlige kultur: Den dyrker de svages værdier, den er livsfjendtlig. Den foragter storhed og sande præstationer og forsøger med klynk, medlidenhed og offerromantik at dressere alle grandiøse ambitioner.

De kristne, de oplyste og asketerne dyrker værdier, som om de var absolutte. De fortrænger og benægter, at værdierne er frembragt som fortolkninger. De underkender mennesket som værdiskabende. Som Nietzsche skriver i et andet værk fra 1888 Afgudernes ragnarok:

"Alt hvad filosoffer i årtusinder har håndteret var begrebsmumier; intet virkeligt kom levende ud af deres hænder. De slår ihjel, de udstopper, når de tilbeder, disse Herrer begrebs-afgudstjenere - de bliver alle livsfarlige, når de tilbeder."

Nietsche mener ganske bogstaveligt, at rationalister dræber livet, når de udlægger sandheder som udsagn hævet over deres tilblivelse. Selv praktiserer Nietzsche et andet greb; han afdækker sandhedernes tilblivelsesomstændigheder som genealogier. Det afgørende for Nietzsche er processen, dynamikken, det værdiskabende. Når han proklamerer omvurdering af alle værdier, er det en forskydning fra værdierne selv til viljen til at sætte værdier, fra produktet selv til produktionen. Med den ene hånd vil han 'filosofere med hammeren' og smadre de gamle værdier. Med den anden hånd viser han 'viljen til værdiskabelse', 'viljen til magt' og det opadstigende liv. Indimellem er der udråb, poetiske selvfejringer og underholdende overdrivelser. Nietzsche er ikke relativist. Han insisterer på værdifrembringelse som perspektivistiske udlægninger, der netop aldrig kan blive relativistiske, fordi den rene relativisme forudsætter et punkt hævet over den sociale og historiske virkelighed.

Antikrist

Antikrist er en lang forbandelse over kristendommen, som står i modsætning til alt, hvad der er stærkt, sundt og levende. Nietzsche anerkender Jesus som forbillede, fordi Jesus var praktiserende og ikke prædikant. Han moraliserede ikke, men handlede. Men straks kom de kristne som moralister og nedværdigede andre med deres påbud. Efter et for Nietzsche usædvanligt stramt komponeret ræsonnement konkluderer han mod slutningen af bogen:

"Jeg fordømmer kristendommen, jeg hæver mod den kristelige kirke den frygteligste af alle anklager, som en anklager nogen sinde har taget i munden. Den er for mig den største af alle tænkelige korruptioner, den har haft viljen til det den sidste, så meget som mulige, korruption."

Nedgangen som optur?

Det er de små nedtrykte menneskers følelser af mindreværd og afmagt, som i kristendommmen kommer til magten. Det er ressentiment. Det er det livsfjendtlige princip ophøjet til dogmatik.

Nietzsches tænkning har haft en kolossal indflydelse i alle mulige forvanskninger. Hans søster forvaltede manuskripterne fortolkende således, at nationalsocialister kunne tage Nietzche til indtægt for deres antirationalisme. Alle mulige radikale politiske tænkere har varieret over modstillingen mellem det døde, statiske og det levende dynamiske, således at det etablerede samfund med dets institutioner blev udlagt som dræbende og livet selv blev til det oprørske princip. Den genealogiske tanke har inspireret den franske socialfilosof Michel Foucault til hans store undersøgelser af galskabens, magtens og subjektivitetens historie. Den italienske filosof Gianni Vattimo har forsøgt en bemærkelsesværdig udlægning, der ser det, der for Nietzsche er negativ, som noget positivt. Vattimo udlægger de gamle værdiers krise og kulturens forfald som mulighedsbetingelsen for en demokratisk samtalende kultur. Nietzsches filosofi er under alle omstændigheder en insi-sterede og aktuel replik til vores sene og trætte kultur. Peter Thielst har lavet en fin genoversættelse af Antikrist, der først udkom på dansk i 1973. Og han har tilføjet Nietzsches breve til Georg Brandes, der i 1880'erne introducerede den tyske filosof for et dansk publikum. Her skriver Nietzsche blandt andet:

"I grunden er guldmageren den mest fortjenstfulde slags menneske, der findes: jeg mener den, som af det ringe, det foragtede gør noget værdifuldt, sågar guld. Han alene beriger, de andre veksler kun om."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu