Læsetid: 3 min.

Europas barbari

31. marts 1999

ENGANG FOR længe siden - i sidste uge - gik vi, de kristne vestlige markedsdemokratier i krig under NATO's vinger for at redde Europa fra en humanitær katastrofe og det barbari, som serbernes etniske udrensning truede med at skabe. En uges bomberegn og kliniske kommandoraids fra luften har nok svækket serbernes militærmaskine, men den har samtidig mangedoblet de menneskelige lidelser.
Det sidste har NATO og Vestens politiske ledere travlt med at bortforklare i disse timer og dage med påstanden om, at det ville være gået meget værre, hvis man havde givet Serbiens præsident Milosevic frie hænder. Frankrigs præsident Jacques Chirac har så inderlig ret i, at "Europa kan ikke acceptere at have en mand og et regime, der i næsten 10 år, har gennemført etniske udrensninger, mord og massakrer i Slovenien, Kroatien, Bosnien og nu Kosovo, med flere end 200.000 dræbte og millioner drevet på flugt". Men når han samtidig klamrer sig til påstanden om, at NATO's krigsaktion skal "stoppe spiralen af barbari", så fortrænger han, at Vestens bombekampagne foreløbig har givet næring til en optrapning af voldens logik og fået de serbiske soldater til at øge brutaliteten. Sådan er krigens væsen, og det er hykleri at fortrænge det.
Man må håbe, at krigen tvinger Milosevic og andre statsterrorister til at respektere menneskrettighederne og at krigens menneskelige lidelser trods alt baner vej for en holdbar fredsløsning på Balkan - og ikke fører til et større europæisk barbari.
Den voksende flygtningekatastrofe er en tikkende bombe under den legitimitet, som NATO-aktionen i sidste instans er afhængig af.

Op imod en kvart million kosovo-albanere er i den sidste uge flygtet, med angsten malet i ansigtet, fra lugten af ligene i Kosovo, og de råber, skriger og græder til verdensoffentlighedens medier, at bander af serbere opildnet af had skånselsløst likviderer det, der i fredstid engang var medmennesker. Siden marts sidste år er 460.000 flygtet fra deres hjem i Kosovo, anslår UNHCR. Og alene i den sidste uge er hundredtusind flygtet til nabolandene Makedonien, Albanien og Montenegro er kun forståeligt nok. Hvem kan fortænke de stakkels kosovo-albanerne i at flygte, når der er vidnesbyrd om, at uskyldige unge mænd og aldrende fredsforhandlere myrdes af en bøddel, der kunne være en ond skygge fra Den Anden Verdenskrig eller Vietnamkrigen?
NATO's talsmand drog tirsdag sammenligninger med De Røde Khmers terror og folkedrab i halvfjersernes Cambodia, og vestlige diplomater henviste samtidig til, at serbiske tanks og artilleri skal have angrebet en dal i det centrale Kosovo, hvor 50.000 'etniske' albanere holdt til. Disse oplysninger bidrager effektivt til at overskygger en anden oplysning, nemlig at NATO-bomber i går (ved en fejltagelse?) ramte en australsk hjælpeorganisations flygtningelejr nær Beograd og dræbte ni mennesker.

Flygtningestrømmen, der er forstærket i krigens første uge, rummer en alvorlig risiko for at skabe sikkerhedspolitiske og etniske spændinger i Montenegro, Makedonien og Albanien, advarer disse landes politiske ledere. Og i den sammenhæng må det anses for et groft udslag af kynisme, at Danmarks radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen mandag afviste ideen om allerede nu at lave nogle flygtningekvoter i EU med henvisning til, at det er "et forkert signal" at sende til præsident Milosevic, hvis "EU-landene begynder at forberede sig på at tage imod en stor flygtningestrøm fra Kosovo. Det ville være at spille serbernes spil."
Det er godt, at EU har besluttet at bevilge 150 mio. kr. i en ekstraordinær flygtningepakke til Balkan og at flere EU-lande er på vej med flere penge, selvom det er for intet at regne med de 8-900 mio. kr. NATO's luftangreb koster om dagen! Værre er det, hvis krigsførende EU-lande, herunder Danmark, gør sig illusioner om, at det er sikkerhedspolitisk holdbart at holde alle flygtningene i Milosevics nærområde. EU må allerede nu til at påtage sig et politisk og diplomatisk ansvar - ikke kun ved at tage imod de flygtninge, som NATO's bomber har været med til at sende ud på landevejene. EU-landene bør også gøre alt, hvad der står i deres magt til at fremme et positivt resultat af Ruslands og Primakovs forhandlingsinitiativ overfor Beograd.

Den franske ministerpræsident Lionel Jospin foreslog i går, at EU straks indkalder til en humanitær konference, der "definerer Europas svar og tilbyder hjælp, penge og udstyr, til de lande, som byder flygtninge velkommen." En sådan konference vil ikke skabe fred endsige en fredsløsning, men den er dog et beskedent forsøg på at finde et lidt mere anstændigt og humanitært synspunkt end den 'krigskynisme', som Niels Helveg Petersen er blevet offer for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her