Læsetid: 3 min.

Europas fred

5. juni 1999

DA EU-TOPMØDET sent torsdag aften udnævnte NATO's generalsekretær Javier Solana til posten som repræsentant for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, var det i sjælden grad symbolsk for de to historiske begivenheder, der allerede havde gjort dagen - torsdag 3. juni 1999 - til noget ganske særligt.
Først var de 15 EU-lande blevet enige om at begynde den lange proces hen imod europæisk styrede militæraktioner - humanitære, fredsbevarende og fredsskabende.
En beslutning, der for blot lidt mere end et halvt år siden syntes at ligge langt uden for det, EU ville være i stand til at nå til enighed om. Ikke mindst, fordi beslutningen indebærer, at alt indhold nu bliver pillet ud af den eksisterende, europæiske forsvarsalliance, Vestunionen, som i hele sin opbygning har været tænkt som et alternativ snarere end et supplement til NATO.

DERNÆST BLEV der på ny skrevet historie, da præsidenten fra det neutrale EU-medlem Finland, Martti Ahtisaari hen under aften mødte op i Køln med budskabet om jugoslavisk accept af en fredsplan for Kosovo.
En fredsplan, der i høj grad kan kaldes europæisk, og som - trods den dybt tragiske baggrund - giver grund til en vis optimisme i forhold til Europas fremtidige evne til at løse konflikter i nærområdet, selvfølgelig helst før de nogen sinde når at udvikle sig til katastrofer som den i Kosovo.
Den fred i Kosovo, der forhåbentlig er nært forestående, er resultatet af en bemærkelsesværdig tysk indsats for at undgå en blodig totalkrig på jugoslavisk jord.
Det var Tyskland, der "opfandt" det G8-initiativ, der for alvor bragte Rusland ind i fredsprocessen.
Det var Tyskland, der "opfandt" den finske fredsmægler, som viste sig at være den rette person til at bygge bro mellem USA og Rusland og dermed skabe den fælles front, som Serbiens parlament og præsident Slobodan Milosevic valgte at bøje sig for.

DE AMERIKANSKE reaktioner på freden taler deres eget tydelige sprog om, hvilken rolle europæerne endte med at spille.
USA modtog nyheden om Milosevic's accept af fredsbetingelserne med en skepsis, der ledte tankerne hen på den halvfornærmede rolle, der ellers traditionelt er forbeholdt Frankrig, når USA fører det store ord på den internationale scene.
Direkte på CNN måtte udenrigsminister Madelaine Albright opgive at redegøre for detaljerne i den videre proces.
"Jeg må først konsultere mine europæiske kolleger," lød det fra Albright.
Det skete under dække af, at man aldrig bør stole på Slobodan Milosevic - en velbegrundet pointe; men det kunne ikke skjules, at amerikanerne havde mere end svært ved at spille rollen som tilskuere til EU's og Ruslands vellykkede armvridning på Milosevic.

DERFOR VAR symbolikken så voldsom, da Solana afsluttede en helt igennem bemærkelsesværdig dag ved at skifte kasket - fra at være leder af en amerikansk ledet militær organisation til at stå i spidsen for en europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik med vægt på politisk og økonomisk samarbejde.
Om og hvordan det europæiske sikkerhedssamarbejde kommer til at virke, ved vi naturligvis ikke.
Men det er svært at se det som andet end en fordel, at krisestyring frem over kan varetages i en organisation som EU, der råder over en langt bredere vifte af instrumenter end en rent militær organisation som NATO.
Og det er afgørende, at EU's retorik om international handlekraft denne gang ikke blot er tomme moralske hensigtserklæringer, men i højere grad en dyrekøbt erkendelse af, at det er helt og aldeles nødvendigt, at europæerne påtager sig et ansvar for at sætte en stopper for de krige, der har hærget kontinentet gennem hele dette århundrede.
Men om samarbejdet bliver en succes, afhænger også i høj grad af, om EU viser sig i stand til at sætte nationale traditioner og prestigehensyn til side, når der er behov for fælles fodslag.
Netop derfor er det også vigtigt, at EU holder sig til det, alle vil være med til - altså at de mest integrationsivrige ikke forsøger at løbe i forvejen og gøre EU til en forsvarsalliance, der risikerer at underminere NATO, stik imod de neutrale landes og Danmarks ønsker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu