Læsetid: 4 min.

Europas fremtid på en fransk markedsplads

I den industrielt nedslidte franske by Yutz i Lorraine kan begejstringen for den europæiske forfatningstraktat ligge på et lille sted, skønt provinsen blev et af arnestederne for den europæiske drøm
25. maj 2005

YUTZ, LORRAINE - Velkommen til markedsdag i Yutz, en lille industriby i Lorraine tæt på den tyske grænse. Boder er fyldt med stabler af franske oste, franske pølser og kinesiske T-shirts. Muntert smilende uddeler to socialistiske aktivister løbesedler, hvor der agiteres for et ja til EU-forfatningstraktaten. En høj mand i 70'erne iført en farvestrålende T-shirt afslår med foragt at tage imod pamfletten.

"Bare vent og se," siger han, "til det bliver jeres tur til at miste jobbet til en polak eller en hindu - Sådan nogle forrædere! Jeg håber, I sover rigtig dårligt om natten!"

Lorraine er et af arnestederne for den europæiske drøm - denne omstridte og blodbesudlede provins, som Frankrig og Tyskland kæmpede om i århundreder, før de to nationers endelige forsoning i 1050'erne. Denne del af Loraine - Moselle - var desuden hjemstavn for Robert Schuman, fransk udenrigsminister og ministerpræsident i slutningen af 1940'erne og en af de stiftende fædre bag Det Europæiske Fællesmarked. Moselle og Saarland på den tyske side af grænsen var således hjørnestene i Kul- og Stålunionen fra 1950, forløberen for det senere EU.

Forpint og forvirret by

Her af alle steder i Frankrig skulle man vel forvente, at den europæiske fællesskabs idealer holdes i højeste hævd og stortrives? Næ, vist gør de ej, viser det sig.

Fem dage før søndagens folkeafstemning om EU's forfatningstraktat er Lorraine i dårligt lune, forpint og forvirret over det valg, det nu bliver bedt om at træffe. Familier er delt midt over, og de politiske partier på centrum-venstre martres af dybtgående splittelse.

Meningsmålingerne viser, at nej-sigerne - les nonistes - er stærkest koncentreret i arbejderklassen, blandt de mindre veluddannede, i landdistrikterne, i det dybe syd og i de hårdt trængte tidligere sværindustriregioner i nord og øst som Moselle. Traktattilhængerne - les ouiistes - står derimod stærkere i Paris, i de mere succesrige byer i vest og sydvest og blandt de professionelle klasser.

Hvilket bedre sted kan vi gennemføre en voxpop end på en markedsplads i Lorraine? En gammel mand iført klichéfranskhedens evige sorte baskerhue sjosker rundt bærende på en indkøbspose af plastic. Han viser sig at være en 73-årig, pensioneret, men lejlighedsvis stadig aktiv præst ved navn Père Gérard.

"Da jeg gik i skole under sidste krig blev jeg undervist i tysk og engelsk - ikke i fransk, for mellem 1940 og 44 var dette område indlemmet i Nazityskland. At tale fransk i Thionville var forbudt ifølge loven," siger Père Gérard.

"Som krigsbarn og en fredens mand er det derfor en selvfølgelighed, at jeg stemmer ja på søndag. Den Euro-pæiske Union har sikret os 50 års fred, og den er nu med til at hele den forfærdelige og uretfærdige splittelse af Europa mellem øst og vest, vi har levet med i så mange år. Selvfølgelig stemmer jeg ja. Men de unge mennesker her i Lorraine? Dér er jeg knapt så sikker."

Alain på 34, der forsøger at sælge stole af træ og stråflet for 40 euro stykket - uden større held - er derimod overbevist nej-siger:

"Siden vi fik euroen, handler folk kun i de store supermarkeder. I dag er der næsten ingen, som opsøger små markeder som dette her."

'Hvem kan vi stole på?'

Andre forbipasserende stopper op ved boderne med rækkevis af kinesisk fremstillede T-shirts og tekstilvarer.

"Alting er blevet vendt på hovedet," siger en mand. "Hvem kan vi stole på i dag? Jeg aner ikke, hvem jeg kan kan tro på længere."

Bernard Tarillon, en 52-årig historie- og geografilærer og socialisk aktivist for jafløjen, er med til at dele løbesedler ud på markedet i Yutz. Han siger, at han fornemmer, at det er ved at dæmre for mange på centrum-venstre, at nej-lejren holder dem for nar. Hvis franskmændene siger nej, risikerer vi at miste - måske for altid - de formuleringer om et "socialt marked", offentlige tjenester og menneskerettigheder, der indeholdes i traktatens afsnit et og to, mener han.

EU vil i så fald kun have de eksisterende traktater at falde tilbage på og dermed nøjagtig på den forpligtelse på "konkurrence" og "frihandel", som de venstreorienterede nejsigere hævder at være blevet så chokerede over i forfatningens tredje afsnit.

"Jeg tror, at det er ved at gå op for vælgerbefolkningen, hvad der står på spil," siger Tarillon. "Folk har brugt meningsmålingerne for at tilkendegive deres utilfredshed med regeringen, ligesom det kan ske ved første runde af et præsidentvalg. Men når først de står i stemmeboksen, vil det være som i anden runde. Så vil de føle det ansvar, der hviler på dem. De ved, at hele Europa følger deres afgørelse på tæt hold."

Før jeg forlader Lorraine, taler jeg også med 80-årige Jean Seitlinger, tidligere parlamentsmedlem og i sin tid en nær medarbejder for Robert Schuman.

"Jeg tror, Schuman ville være meget skuffet over at konstatere, at den europæiske idé efter et halvt århundrede ikke er trængt stærkere igennem i befolkningen," siger han. "Vel er tidligere tiders nationalistiske had forsvundet, og vi behøver ikke længere at frygte for en europæisk borgerkrig. Men snarere end at gøre folk taknemmelige over for Europa, har dette fået dem til at tage det for givet."

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu