Læsetid: 3 min.

Europas muslimer har fået nok af den omsiggribende islamofobi

Knapt en dag forløber i europæisk offentlighed uden at meningsdannere dyrker fjendebilledet om fundamentalistiske og terroristiske muslimer
11. september 2006

Europæiske intellektuelle har betydelig erfaring i, hvad man skal stille op over for racistiske fobier og skræmme-taktikker. De behøver blot at analysere den historiske baggrund i det gamle kontinent, som er deres, og dets sociale sammenhænge.

F. eks. kender de kun alt for vel den smitsomme syge, der går under navnet antisemitisme, og ved i hvilke perioder og blandt hvilke samfundslag den viser sit hæslige åsyn.

Tilsvarende er de godt bekendt bekendte med, hvorledes had over for udlændinge og racisme opstår og umærkeligt snigende kan intensiveres i ondartet grad.

I dag er står de imidlertid over for en ny udfordring, de ikke tidligere har kendt til, og som de følgelig er temmelig uforberedte på: den omsiggribende islamofobi.

I sin bog fra 2004, som har solgt i et oplag på over en million hævder den italienske journalist Oriana Fallaci, der øjensynlig kun forstår sig på at skrive 'patriotisk litteratur' fyldt med fordomme og hvis hovedhår synes at rejse sig i gysen, hvis blot islam nævnes, at "det europæiske kontinent i dag ikke længere bør benævnes Europa, men rettere Eurabia". Derpå tilføjer hun, at i fortiden tilstræbte muslimer fysisk besættelse og erobring ved hjælp af krig, mens de i dag søger at overtage det europæiske kontinent ved at udbrede deres kultur og livsform.

Utallige spekulationer

Endskønt ikke så provokerende som Fallaci hører også den berømte amerikanske historiker Bernard Lewis til anstifterne af islamofobi. Idet han påpeger, at den europæiske fødselsrate er alarmerende lav, samtidig med at den tilsvarende blandt muslimske indvandrere ret høj, forudsiger han, at hvis dette holder sig uændret, vil det europæiske kontinent ved udgangen af dette århundrede blive til en del af Marokko.

Også Francis Fukuyama har istemt dette kor. Idet han anklager Europa for ikke at have villet se den "islamiske fare" i øjnene, skriver han i en lang artikel, hvori han sammenligner Europa og Amerika, at han er optimistisk i forhold til Amerika, som jo har en lang tradition for vellykket sammensmeltning af forskellige etniske og religiøse grupper, men pessimistisk, hvad angår et Europa, som ikke har formået at indoptage "kulturfremmede" etniske og religiøse grupper.

Knap en dag forløber, uden at en eller anden skriver en indlæg i europæisk eller international presse eller en bog ? nogle lødigt problematiserende, andre mere polemisk-provokatoriske ? om "den truende islamiske fare".

Det nyligt forpurrede terrorplot er sand gefundenes fressen for disse kræmmere i frygt og patriotisme.

Generaliseringer fremsættes for at nægte de muslimske folkegruppers deres plads i de europæiske samfund, og samme forkastelse glæder alle de kræfter, som hylder hypotesen om det store civilisationssammenstød, hvilket igen kun avler nye generaliseringer fra begge sider.

Uendelig få ekstremister

I dag beløber Europas samlede befolkning sig til 500 millioner, hvoraf blot omkring 16 millioner er muslimer. Det kan ikke med nogen rimelighed hævdes, at en betydelig andel heraf bifalder terroristmetoder og terrorisme.

Tværtimod oplever et betragteligt flertal af muslimer i Europa ikke nogen fundamentale konflikter mellem deres religion og det land, hvori de lever.

Konspiratorerne, der blev pågrebet i sidste øjeblik, siger ganske vist, at "Jeg er kun loyal over for islam ? ikke over for England", men de udgør en forsvindende minoritet, der ingen virkelig opbakning nyder i deres trossamfund. Ved hver given lejlighed gør muslimer opmærksom på, at de ikke ønsker at blive diskrimineret imod på grund af deres religion, at de ikke bryder sig om at blive behandlet som 'potentielle terrorister', og at de blot vil nyde godt af deres grundlæggende rettigheder og friheder på samme måde som enhver anden europæisk borger.

Muslimer er forskellige

Hertil kommer en pointe, som de meningsdannere og journalister, der frembringer den islamofobiske diskurs nægter at se. Det er ikke muligt at tale om en enkelt, homogen 'europæisk islam'. Der er væsentlige kulturelle, historiske og filosofiske forskelle mellem tyrkere og pakistanere og mellem marokkanere og bangladeshere. Glem alt om et særlig europæisk karaktertræk ? selv i den britiske befolkning trives utallige variationer inden for tro, fortolkning og livsstil. I nogle henseender føler tyrkere sig f. eks. tættere på andre immigranter fra Middelhavslande af anden religiøs overbevisning, end de gør på muslimske trosfæller. Når vi anskuer sammensætningen af indvandrergrupper er der mange kriterier, der overlapper og går på kryds og tværs af kategorier.

Alligevel ? trods alle disse mange variable ? fortsætter islamofobien med at brede sig uhæmmet i europæisk offentlighed?

Hvem drager fordele af denne diskurs? Og hvordan vil europæiske intellektuelle og demokratiske elementer stille op med denne fare, som de ikke er bekendte med og uforberedte på?

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu