Læsetid: 3 min.

Europas nej er også borgerligt

EU-udvidelsen med Østeuropa gør EU mere liberalt og en europæisk superstat usandsynlig - heldigvis, mener liberalisterne Christopher Arzrouni og Martin Ågerup. Begge er dog personligt i tvivl om EU-forfatningen
31. maj 2005

Franskmændene har erkendt, at Frankrigs rolle er blevet mindre i det nye, bredere Europa, og det kan de ikke lide. Sådan lyder liberalisten Christopher Arzrounis udlægning af Frankrigs Nej til EU-forfatningen.

Selv er han dog som dansker udmærket tilfreds med perspektivet:

"Drømmen om et fransk Europa fortoner sig, heldigvis, for alt, hvad vi danskere ikke kan lide ved EU, er inkarneret i tanken om fransk storhed og centralisme," siger Christopher Arzrouni, der er redaktør på Weekendavisen.

Han peger dog også på, at mange franskmænd desuden har villet markere et oprør mod regeringen, samt, at mange franskmænd frygter for Tyrkiet og indvandring østfra.

Martin Ågerup, direktør for den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, er skeptisk over for den udlægning af det franske nej, der henter årsagen i en generel globaliseringsforskrækkelse:

"Jeg er skeptisk over for tanken om, at det især er et nej til et europæisk frihandelsprojekt, for den eneste måde at få jobvækst på i Europa er strukturforandringer og liberaliseringer. Reelt har det indre marked skabt enorm dynamik i EU."

Ågerup anbefaler derfor, at man følger vejen videre i retning mod frihandel og deregulering, snarere end 'store forkromede politiske overbygninger'.

Arzrouni er helt enig:

"Efter at Østeuropa er kommet med, er Europa blevet bredere og sværere at regulere i dybden, som det ellers altid har været Frankrigs målsætning," siger han. Han yderst tilfreds med, at man ikke længere tales om 'Europas sjæl' som den forhenværende formand for EU-kommissionen Jacques Delors, men snarere om at lade Europa løse en række praktiske opgaver i fællesskab.

Borgerligt EU-nej

Begge ser dog reelt et valg mellem to retninger i EU. På den ene side et 'socialistisk' EU med høj regulering og socialt sikkerhedsnet. På den anden et liberalistisk EU med fri bevægelighed og konkurrence mellem stater på f.eks. skattetryk.

Hver model repræsenterer et aspekt af modstanden mod EU-forfatningen, mener de to liberalister Christopher Arzrouni og Martin Ågerup.

Mens ingen af dem har læst EU-traktaten og derfor heller ikke definitivt besluttet sig for et ja eller et nej, sprang en række kendte borgerlige debattører i sidste uge ud af skabet og erklærede sig ifølge Berlingske Tidende imod EU-forfatningen. Nemlig historikeren Bent Jensen, Katrine Winkel Holm, Mikael Jalving, David Karsbøl og lektor Michael Pihl. Historikeren David Gress og litteraturhistorikeren Kasper Støvring hælder dog ifølge avisen kun til et nej.

"Den borgerlige EU-skepsis er ikke ny, det nye er, at de tør sige det," siger Arzrouni, der peger på, at EU-modstanden er blevet afdramatiseret i takt, med at den borgerlige modstand er blevet mere tydelig i traditionelt EU-begejstrede lande som Tyskland, Holland og Frankrig.

Arzrouni beskriver i øvrigt den borgerlige EU-skepsis som en sum af klassisk-konservativ nationalisme og liberalistisk motiveret kritik af f.eks. traktaterne og parlamentet.

Især den liberalt begrundede modstand anser han dog for mindre velbegrundet end tidligere:

"Østeuropa er kommet med, og det trækker EU i mere liberal retning. Når Estland har fået afskaffet planøkonomien og subsidierne til landbruget, tror du så, de vil indføre det igen?", spørger han retorisk.

Også Martin Ågerup peger på, at Østeuropa klarer sig økonomisk godt, og at realiteten er, at også Vesteuropa har noget at lære.

"Generelt virker Vesteu-ropa træt og handlingslammet og klarer sig dårligere end USA, Canada og Asien, fordi vi ikke går videre med reformer," siger Martin Ågerup.

Både Ågerup og Arzrouni peger desuden på, at de østeuropæiske lande generelt har en liberal ånd, modstand mod omfattende regulering og et lavt skattetryk.

Østlandene vil derfor modarbejde harmonisering på skatteområdet, eller som Martin Ågerup udtrykker det, 'skattekarteller, hvor staterne rotter sig sammen mod borgerne'. Skattekarteller er begge liberale debattører stærkt imod.

Den spinkle tendens til at stærkere dansk EU-tilslutning, som de senere meningsmålinger har vist, kalder Arzrouni 'spejlbilledet af det franske nej':

"Jo mere bekymrede franskmændene er, jo mere kan vi ånde lettet op. Begejstringen er blot dæmpet i Danmark, fordi vi ikke er, dem, der kaster os ud i de store utopier."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu