Fra EU's store projekt om Lissabon-processen - det, der skal gøre EU til verdens førende vidensbaserede økonomi - til de tyske Hartz-love om arbejdsmarkedsreformer; fra Poul Nyrup Rasmussens gamle plan, 'Gang i 90'erne' som fokuserede på arbejdsmarkedsreformer og efterspørgselsstimulering i form af skattelettelser til Anders Fogh Rasmussens seneste forårspakke; fra britiske Gordon Browns fortsatte dereguleringer af arbejdsmarkedet i kombination med øgede sygehusbevillinger og en ekspansiv finanspolitik til de hollandske regeringers økonomiske reformer i starten af dette årtusinde.
Alle større økonomiske indgreb i den europæiske samfundsøkonomi, der handler om strukturreformer på arbejdsmarkedet bygger overvejende på amerikaneren og neo-keynesianeren Edmund Phelps, der i sidste uge fik Nobelprisen i økonomi for sine teorier om sammenhænge mellem ledighed og inflation.
"Phelps' ideer er det, der ligger bag al mainstream økonomi i dag. Du kan ikke finde nogen lærebøger i økonomi, der ikke bygger på hans arbejde. Og hele den diskussion, som har kørt de sidste 10 år i Europa om rigiditeterne på arbejdsmarkedet, dagpengesystemerne, ansættelsesreglerne og andre velfærdsstatslige arrangementer, som definerende for den europæiske arbejdsløsheds størrelse, bygger på den skole, Phelps har dannet," siger økonom og professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitets Center til Information.
Strukturreformer i fokus
Jespersen, der i dag selv kalder sig for post-keynesianer, siger, at, hvis man skal forstå, hvorfor Phelps' teorier blev så banebrydende, må man se på slagsmålet mellem de klassiske keynesianere og neo-klassikerne, som fandt sted i 1970'erne og 1980erne:
"Den store skole af klassiske keynesianske økonomer fokuserede jo indtil en gang i 1980'erne temmelig ensidigt på efterspørgselssiden, når arbejdsløsheden skulle forklares. Så kom Milton Friedmans teorier i højsædet efterfølgende, som en reaktion - groft sagt: 'hold fingrene væk fra efterspørgslen, ellers får vi bare inflation', vi må koncentrere os om det monetære, at regulere pengemængden og holde inflationen nede. Og så kom Phelps og pointerede, at vi må altså se mere langsigtet på tingene. Det handler om nogle basale strukturer på arbejdsmarkedet, som er bestemmende for, hvordan samfundsøkonomien udvikler sig. Hovedvægten i den økonomiske politik må ligge på at forstå og arbejde med disse strukturer."
Jespersen forklarer videre, at hvor EU's projekt om en økonomisk og monetær union med vægten på en uafhængig europæisk nationalbank, der først og fremmest har til opgave at holde inflationen nede klart er "monetaristisk inspireret, ja så er de efterfølgende tanker, der ligger bag Lissabon-processen, klart inspireret af skolen omkring Phelps' teorier. Hovedvægten ligger her på nødvendigheden af strukturelle reformer i medlemslandene, f.eks. investeringer i uddannelse af arbejdsstyrken, i infrastruktur, i forskning, i dagpengesystemerne og så videre. Man ser kort sagt på både efterspørgselssiden og på strukturerne."
- Gør det nogen forskel, at han nu har vundet Nobel-prisen?
"Nej, vel ikke rigtigt. De fleste, som vinder prisen, får den for arbejde, som ligger flere år tilbage, og Phelps, må man vel sige, har toppet. Man kan også godt spørge sig selv om, hvorvidt Europas politikere og økonomer ikke ville have ført meget af den samme økonomiske politik alligevel. Phelps kan med tilfredshed se tilbage på sit teoretiske arbejde, men teorierne bevæger sig naturligvis videre."
Økonomi som kultur
Men den 73- årige Phelps, der i dag er professor ved Columbia University i New York, bevæger sig også selv videre ad helt nye stier.
Det fortæller en anden dansk professor i økonomi, overvismand Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet til Information.
Birch Sørensen deltog for tre måneder siden i en international konference i Venezia, hvor Phelps fremlagde sit nyeste arbejde. Med rapporten 'Økonomisk kultur og økonomiske præstationer - hvilket lys kaster det på kontinentets problemer,' fremlagde Phelps helt nye teser om, at der måske kan være andre årsager til, at nogle lande på det europæiske kontinent har vedvarende høj arbejdsløshed; andre årsager vel og mærke end dem, økonomerne normalt leder efter.
"Phelps fortalte, at han var begyndt at undersøge empirisk om historiske og kulturelle faktorer indvirker på, hvor godt det går med et lands økonomi. Altså fokuserer mere på de institutioner, som et land besidder. De forskellige europæiske lande har jo forskellige traditioner," forklarer Birch Sørensen, som smilende tilføjer, at Phelps "er blevet mere filosofisk anlagt på sine gamle dage."
Virkelyst og skabertrang
Ved hjælp af spørgeskemaer havde Phelps og hans team testet grupper af europæeres holdninger og forsøgt at konstruere et indeks for sammenhængen mellem barrierer for vækst og f.eks. graden af tillid til ens medborgere, risikovillighed, virketrang, lyst til at acceptere nye ideer, graden af forandringslyst etc.
"Det er endnu ikke banebrydende, men det ligger helt sikkert ud over, hvad mainstream økonomer ser på," forklarer Birch Sørensen.
Bolden er hermed givet op: Den næste rapport til EU's finansministre - eller den næste økonomiske vismandsrapport - skulle måske hyre nogle antropologer eller kultursociologer til at se på sagen. Skabertrang kunne jo hænge samen med andet end dagpengenes størrelse. Sandkassen i børnehaven, stille terperi på hårde stole eller fingermaling i rundkreds? Hvad giver den største virketrang når morgendagens europæiske iværksættere skal findes ? Verden venter videre på Phelps.
