Læsetid: 5 min.

Europas sidste urskov er i fare

EU's nye ydergrænse mellem Polen og Hviderusland går tværs gennem Europas sidste urskov, som nu er truet af fældning og pengeinteresser. Miljø- og videnskabsfolk slå alarm
1. august 2005

HAJNOWKA/POLEN - De polske grænsevagter langs EU's ydre grænse til Hviderusland lader overvågningsbilerne stå uden for Bialowieza Naturpark. I stedet patruljerer de på hesteryg, når de bevæger sig ind i Europas mest uberørte skov, Bialowieza Pusta, der siden 1945 har været delt tværs igennem af grænsen. Dermed fortsætter de fem århundreders respekt for den "jomfruelige skov" som polakkerne kalder den. Littauiske prinser, polske konger, russiske tsarer og nutidens regeringer har beskyttet skoven, hvor de døende kæmpetræer får lov at ligge, hvor de falder, og give næring til et utal af insekter og svampe, mos og lav, der ikke findes nogen andre steder. Bison, ulv og los nyder de uberørte skove, ligesom sjældne ørne, sorte storke, bævere, oddere og reptiler. FN's kulturorganisation UNESCO har erklæret skoven for Verdensarv - og det har fået Verdensnaturfonden WWF og andre miljøorganisationer til at advare: Århundreders naturbeskyttelse og verdensarv er truet, hvis ikke der bliver sat en stopper for den kommercielle udnyttelse af de gamle træer.

Kun en lille del

Det er nemlig blot omkring en tredjedel af skoven - godt 18 procent på hviderussisk side og 16 procent på den polske side - der er totalfredet. I Polen driver det statslige skovvæsen resten af området - og skovvæsenet skal finansiere sig selv ved salg af træ, fortæller Stefan og Grozyna Jakimiuk. Parret udgør den lokale afdeling af WWF. I disse år er store dele af skovenuden for den totalfredede del ved at blive forvandlet til kommercielle skove, siger de.
"Fældning foregår," bekræfter vice-miljøminister, Zbigniew Witkowski, "men det sker ikke i Nationalparken (den totaltfredede del, red.), og det er del af en 20-års plan," siger han. Klager over, at en række særlig gamle træer - over 250 år gamle - er blevet fældet, er for tiden ved at blive undersøgt. "Det kan have været i strid med vores miljølove, men da sagen ikke er afgjort, kan jeg ikke sige noget," siger Zbiegniew Witkowski.

Trussel eller chance

En anden trussel mod urskoven er turisterne. I hvert fald lige nu. Tre nye hoteller er blevet bygget inde i skoven, og veje, der før var lukkede, er blevet åbnet for biltrafik, fortæller Grozyna. Men turismen - der først og fremmest tiltrækker udenlandske turister, og det vil altså sige turister med gode penge - kan også være en chance, fremhæver den hviderussiske aktivist Heorhi Kazulka fra organisationen 'Belovezhskaya Pushcha 21. århundrede', BP 21. Hvis øko-turismen bliver organiseret godt, kan skoven beskyttes samtidigt med, at der sikres indtægter til lokalområdet, mener han. Også på den hviderussiske side af grænsen er skovene truet af fældning. Selv om lidt større dele af skoven er blevet beskyttet, foregår der en alvorlig trafik af træ ud af skoven. Før blev der fældet 60.-70.000 kubikmeter træ årligt, men siden 2001 har det været oppe på 250.000 kubikmeter årligt, skriver Kazulka i en netop oversat rapport om situationen i den hviderussiske del, som er udgivet på engelsk af WWF. Meget af træet bliver eksporteret til EU. Også FN's kulturorganisation UNESCO er bekymret. Efter et besøg i Bialowieza skrev UNESCO sidste sommer i en rapport, at verdensarvs-skovene kan være truet, fordi skovene uden om de fredede områder er under pres, på grund af fældning og på grund af grænsehegnet, der deler skoven. På den polske side er EU's miljøregler ved at finde vej fra Bruxelles og østpå helt op til den hviderussiske grænse.

EU-regler

"Der er udviklet en plan for Bialowieza-skovene som Natura 2000 projekt, det kunne være et stort skridt," siger Grozyne Jakimiuk. Planen tager højde for lokale interesser. Brænde, bær og svampe bliver nemlig traditionelt hentet fra skoven. "De lokale er ikke noget problem," siger Stefan Jakimiuk. "For lokale behov er der altid nok træ," siger biologen. Hverken han eller Grozyna, der er geograf, er kommet dumpende fra storbyen med deres miljø-idealer. De kommer begge fra egnen, Stefan er opvokset i Hajnowka, Grozyna er opvokset lidt længere væk, men havde sine bedsteforældre her. "Mange her på egnen forbinder de gode tider med træfældning. Dengang, det gik godt for dem, blev der fældet mange træer, og der blev forarbejdet meget træ," fortæller Stefan Jakimiuk. Men tiderne har ændret sig, og folk ændrer sig også, siger han: "Vi kan se en holdningsændring særligt hos de unge. De kan godt se, at det ikke er fremtiden," siger han. Modstræbende interesser kommer fra statsskovene og fra lokale, der frygter, at landbrugsland bliver inddraget. "Natura 2000 omfatter nogle åbne områder, men det kunne betyde ekstra penge til landmændene. Problemet er, at der har været planer om at byggemodne landbrugsland, og det blokerer Natura 2000 for. Men nogle har allerede regnet med pengene fra salg til byggejord," forklarer Stefan Jakimiuk. Planen ligger klar til underskrift hos miljøministeren, som endnu ikke har underskrevet den. Til det siger vice-miljøministeren, at EU-lovgivningen tvinger Polen til at ændre sine egne beskyttelseslove, men at planen er på vej. "Senest sidst på året," siger han. Bekymringen over Bialowieza-skovene har allerede nået Bruxelles. Margrete Auken, EU-parlamentariker for SF, holder meget øje med polske miljøsager, og Natura 2000 er et af hendes arbejdsområder. Hendes partifælle i den grønne gruppe i EU-Parlamentet, belgieren Bart Staes, har spurgt til fældningen i Bialowieza hos miljøkommissær Stavros Dimas. Dimas svarer, at Kommissionen endnu ikke har afsluttet proceduren med den endelige liste over Natura 2000 områder i de nye EU-lande. Nogen dato gav han ikke.
"Jeg har lagt Dimas' svar på min webside for 10 dage siden, og allerede nu har jeg fået en stribe henvendelser fra almindelige turister, der har besøgt Bialowieza og bekræfter fældningerne. Det er kun folk fra Flandern, og der er mange, der ikke er grønne vælgere," siger Bart Staes. Han har aftalt et møde med kommissær Dimas i begyndelsen af september. Også Margrete Auken vil holde øje: "Polen er slet ikke god til at passe på sin natur," siger hun efter flere rejser i landet. I første omgang er det Polen selv, der skal kontrollere, at Natura 2000 fredningen bliver gennemført og overholdt, derefter kommer EU-Kommissionen som kontrolinstans. Det beroliger ikke Margrete Auken.
"Jeg frygter det værste," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

hvis de nu gør i mytologi, sagaer,
så bør de holde sig til
den materialistiske sagaopfattelse,
den materialistiske myteopfattelse

Kapitalismens effektivitet fornægter sig ikke - de napper de lette penge først.

kunne Unionen ikke tilbyde Polen at købe området og udlægge det som fredet unions-park ?

Maya, skulle det være helt umuligt at appellere til polakkernes respekt for egne naturværdier?

Værdien som naturreservat er meget større end skovdriften, men noget mere langsigtet. Og det er nok den kortsigtede profit der er den egentlige fare.

Det er en fem år gammel artikel, I debatterer - ved nogen, hvordan det gik?

En hurtig googling viser at nationalparken er udvidet men at der er et større interessentpres på de totale skovområde end nogensinde tidligere i historien.

ja Bill Atkins det tror jeg faktisk, money rules ....og i Polen sukker de fleste efter den velstand som vi har opnået og ikke så meget efter store uberørte skove...!

Det koster jo også at bevogte et sådans skov område, og derfor foreslåe jeg at Unionen køber det og financierer det. til glæde for alle EU´s medlemmer for når vore børn vokser op er der alternativt ikke flere godt bevarede oprindelige naturområder i Europa...

Når man så også ser hvordan Berlusconi nedprioriterede f.eks. Pompeii s restaurering så flere mure er faldet sammen og evigt ødelagt .. så kunne man også lægge den slags særlige bevaringsværdige Europæiske historisk betydningsfuld mest værdigfulde områder ind lige under unionen, nu er Grækerne SÅ fattige af de er begyndt at ville udleje Akropolis... og sådan fortsætter det...trist for fremtiden , hvor slidet og ødelæggelserne sikkert vil blive endnu større og stadigt færre historiske og natur oprindelige områder vil eksistere.. Det ville også være et supergodt fællesprojekt for Unionen og folkeslagene og for internationalt samarbejde for arkæologer og mennesker der arbejder for naturbevarelse.. at få international solidaritet og talerør for disse fælles-europæiske værdier... Vi mangler en fælles Europæsik identitet, den kunne vi bygge op gennem positive fælles indsatser ...!

Nedprioriteringen af Pompeiis vedligehold er også noget af det mest uforstålige. Pompeii har 2,6 mill. besøgende om året, det giver en omsætning på størrelse med Odense kommune. Men det viser jo tydeligt hvor kortsigtet borgelige politikere er.

mere ursjov og urskov

nu er der vist påbegyndt nogle projekter om at oprette mange andre urskovsplantager, mange andre steder.