Læsetid: 5 min.

Hvad er Europas sjæl?

I sin omstridte tale sidste uge kaldte paven på at forene religiøs og videnskabelig fornuft. Det forsøgte en række højtstående politikere, biskopper og menige katolikker at sætte i en europæisk og politisk kontekst under en stor konference i Krakow
19. september 2006

KRAKOW - "Vesten har i lang tid været i fare, fordi det afviser de spørgsmål, som ligger under dets rationalitet, og det kan kun lide stor skade på den måde," sagde pave Benedikt XVI i sin omstridte tale i Regensburg sidste uge. Han - ligesom hans forgænger Johannes Paul II - kaldte på at smelte fornuften sammen til een, stor fornuft, der kombinerer den materielle, videnskabeligt beviselige med den spirituelle fornuft.

"Kun på den måde vil vi være i stand til at føre denne ægte dialog mellem kulturer og religioner, som vi så påtrængende har brug for i dag," sagde paven og advarede imod at henvise religion til at være subkultur.

Netop denne opgave prøvede en stor katolsk konference at beskæftige sig med, da de fredag-lørdag for sjette år i træk mødtes i Krakow i Polen for at tale om 'Den katolske kirkes rolle for den europæiske integration.'

"Hvad betyder det for den Europæiske Union, at hun er den priviligerede arving til den kristne tradition," spurgte den tidligere EU-Kommissionsformand Jacques Santer i fredags en fyldt sal af polske og andre europæiske politikere, biskopper og videnskabsfolk. Flere gange i løbet af konferencen samledes de til den hellige messe.

Biskopper fra Polen og Portugal talte om Europa foran det overdådige alter i Krakows Maria-kirke - for i fællesskab at løfte konferencens emner op på et åndeligt niveau - og magtfulde politikere lå på knæ side om side med ambassadører, videnskabsfolk og menige konferencedeltagere.

Hvis ikke budskabet om at forene den spirituelle og den materielle fornuft lykkes, så er der fare for nihilisme og kynisme, mener Stefan Raabe fra den indflydelsesrige tyske Adenauer-Fond.

"Indholdsløs frihed har dårlige udsigter for at bestå," siger Raabe, der var medarrangør af konferencen. Gennem årene har talrige enddog meget prominente politikere deltaget i Krakow-konferencen.

Mindretal

Faren for at blive henvist til at være en subkultur, som paven antydede i talen, føles som en realitet for mange af konferencens deltagere.

I det polske samfund har den katolske kirke en særdeles stor magt. Men i europæisk sammenhæng er katolikkerne ikke nødvendigvis i flertal, og det føles som en reel trussel både i Polen og andre steder.

"Flertallet forsøger at eliminere mindretallet af kristne," siger eksempelvis den polske senator Jaroslaw Gowin. "Politisk korrekthed er en måde at lukke munden på det kristne mindretal," konkluderede også moderatoren - han medgav dog, at katolikkerne i Polen ikke er i mindretal for tiden.

"Vær modig," lød også opråbet fra den kristendemokratiske hollandske EU-parlamentariker Maria Martens til sine katolske tilhørere.

"Det er ikke politisk korrekt at tale ud fra et religiøst synspunkt, folk kan ikke lide det. Op til et valg skal man derfor være meget forsigtig," berettede hun.

"Mange mennesker føler ubehag ved, at der med den religiøse overbevisning pludselig kommer en ubetinget (sandhed, red.) med i spillet," mener Christoph Böhr, der er næstformand for det tyske regeringsparti CDU.

Også han kender til kampen om at få lov at tale om de moralsk vigtige ting, frem for en overfladisk og pseudo-moralsk politisk korrekthed.

"Den sande moral er meget mere ubekvem," synes Böhr.

"I Tyskland er økologi eksempelvis mere vigtig end at beskytte det ufødte liv. Hvis ikke du sorterer affaldet rigtigt, er det værre, end at man affinder sig med, at et ufødt liv bliver dræbt," forklarede han.

Den italienske europaminister Rocco Buttiglione blev for to år siden også kendt i ikke-katolske lande, da han blev vraget som justitskommissær af EU-Parlamentet.

Parlamentarikerne mente ikke, at en kommissær, der havde ytret sig imod bøsser og lesbiske og mener, at kvinders rolle er som hustru og moder, kunne stå i spidsen for kampen mod diskrimination.

I katolske lande har Buttiglione længe været en kendt debattør - i dag har han næsten status som martyr, der blev offer for den - venstreorienterede og liberale - politiske korrekthed i Bruxelles.

"Det drejede sig ikke om moralske spørgsmål, men om moralske spørgsmål blot for at få egne politiske interesser igennem," mener Christoph Böhr.

At Buttiglione for to år siden ikke fik posten som justitskommissær var et tab for katolikkerne.

"Det betyder da noget, hvilken stol man sidder på. Det handler om at få indflydelse på verden og fremtiden," sagde senator Jaroslaw Gowin.

EU's sjæl

At katolikkerne nu mødes på sjette år for at debattere deres rolle i EU er ingen tilfældighed.

De EU-tøvende polakker blev inden folkeafstemningen om EU-medlemskabet af den polsk-fødte pave Johannes Paul II direkte opfordret til at stemme ja, ikke mindst fordi de har en stærk tro, som de skal bære ind i EU. Men også andre troende har en vigtig opgave, mener Jacques Santer, tidligere formand for EU-Kommissionen og nu leder af Schuman-fonden, der arbejder for europæisk integration. De skal nemlig være med til at give EU nye værdier.

Da EU blev udtænkt i efterkrigsårene var det klart for folkene bag, at et økonomisk samarbejde ikke var nok, "det hele skulle have en sjæl," sagde Santer til konferencens deltagere, og han opfordrede dem til at overveje deres bidrag. "Hvordan kan katolikker som borgere vise sig som Kristus' sande disciple," spurgte Santer.

Den tidligere kommissionsformand talte under overskriften "Europa vil være kristen, eller slet ikke eksistere," et citat fra Robert Schuman, en af EU's fædre. Men det skal ikke misforstås, siger Santer til Information. "Det betyder, at EU skal gives et kristent indhold, det er ikke konfessionelt," siger han.

Jacques Santer mener, at EU står ved en skillevej. Mens hans egen generation havde et følelsesmæssigt forhold til EU ovenpå ruinerne af Anden Verdenskrig, mangler de unge en ny motivation. Her er det vigtigt, at kirkerne - og ikke kun den katolske - bidrager med deres værdier. De katolske biskopper har netop nedsat en arbejdsgruppe, hvor Jacques Santer er medlem, for at finde disse nye værdier.

Hverken Santer eller nogle af de andre, tildels meget prominente politikere og kirkefolk, definerede helt konkrete tiltag overfor Information. Men under debatten blev flere af mærkesagerne nævnt: Livet skal beskyttes fra undfangelse til naturlig død. Ægteskabet mellem mand og kvinde - og kun det - skal beskyttes. Velfærd og social omsorg skal ikke sikres af staten, men af den enkelte via familien, menigheden og eventuelt kommunen.

Særlig forpligtelse

"Nogle mener, at religion hører til privatsfæren, " sagde Stefan Raabe fra Adenauer-fonden. "Men de ser ikke kristendommens rolle i Europa og i verden. Kristne har en særlig opgave at engagere sig socialt og politisk," mener Raabe.

"En kristen adlyder Gud mere end menneskene. Han skal adlyde Gud mere end statens magt, hans sande statsmandsskab er i himlen."

*Læs flere citater fra konferencen - blandt andet om EU's udvidelse, kultursammenstød og bådflygtninge - på http://blog.information.dk 'Brugsanvisning til EU'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu