Læsetid: 6 min.

Europas største intrgrationsproblem?

8. april 2006

Mens vi diskuterer tørklæder og islamisk ekstremisme, lever Europas største etniske minoritet, romaerne, i isolation og elendighed. Vi overser kontinentets største integrationsproblem, skriver kronikørerne i anledning af Den Internationale Romadag i dag

Med jævne mellemrum dukker overskrifter som disse op i danske aviser : 'Tiggere køres ind i busser', 'Organiseret tiggeri på strøget'.

I artikler og notitser kan man læse om sigøjnere, der lever af at "tigge i skiftehold på Strøget".

En dansk provinsavis lancerede sågar sidste sommer en artikel-serie om den tiggerbande af sigøjnere, der havde "invaderet" byens gågade.

En reporter havde holdt tiggerbanden under observation og beskrev i malende vendinger, hvordan tiggerne tjente gode penge på at spille et par enkelte numre på deres harmonikaer eller ved at sætte sig med bøjet hoved og en tom skål holdt appellerende frem foran sig.

Kun sjældent har journalisterne talt med tiggerne, og endnu sjældnere er deres tilstedeværelse i Danmark kædet sammen med det faktum, at sigøjnerne - eller romaerne, som de foretrækker at blive kaldt - er Europas største etniske minoritet og udgør et væsentligt fælles-europæisk anliggende.

Endnu sjældnere gør journalisterne noget forsøg på at afdække, hvorfor romaerne dukker op i Danmark, og danske politikere står heller ikke ligefrem i kø for at kommentere romaernes situation og EU's ansvar over for kontinentets største etniske minoritet.

Men det er på tide, at romaerne kommer på dagsordenen. Og en anledning kunne jo være, at det i dag er International Roma-dag.

$SUBT_ON$På agendaen i 25 år

En dag, som romaerne har fejret, siden den første ver-denskongres for romaer blev afholdt på denne dato i 1971. Og en dag, som sidste år kom på EU's kalender over officielle mærkedage.

Et sted at begynde kunne være ved tiggerne på de danske gågader. Undersøger man deres baggrund, finder man ud af, at de som regel er EU-borgere, og at de er kommet til Danmark, fordi de forhold, de lever under i andre dele af Europa, er så kummerlige, at en lang kold 'arbejds-dag' på Strøget i København er at foretrække for en dag mere i ghettoernes håbløshed.

At de kan rejse ind i Danmark, skyldes, at størstedelen af de 10-12 millioner romaer i Europa er bosat i et EU-land. Efter EU's østudvidelse i 2004 er ca. syv millioner EU-borgere, og mange romaer har derfor - i hvert fald i større omfang end før - mulighed for at rejse over grænserne. Øst- og Centraleuropas roma-ghettoer er rykket tættere på, og det bliver vanskeligere at fortrænge det faktum, at Europas største etniske minoritet også er den mest marginaliserede.

Romaerne kan spore deres oprindelse til Indien, men har været en del af den europæiske virkelighed siden Middelalderen. Stort set lige så længe har de været udsat for forfølgelse og diskrimination. Resultatet er, at mange lever et liv på kanten af samfundet - eller helt uden for det.

$SUBT_ON$Lever for 28 kr. om dagen

Adskillige rapporter har påpeget, at romaerne er overrepræsenteret blandt de fattige og udstødte i en række europæiske lande. En rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP) fra i fjor slog bl.a. fast, at op mod 70 pct. af romaerne i Rumænien lever i såkaldte fattigdomslommer - enklaver, hvor indbyggerne klarer sig for under fire dollar (28 kr.) om dagen - og lige så mange rumænske romaer må klare sig uden vand og kloakering.

I Slovakiet viser regeringens egne tal, at halvdelen af landets anslået 320.000 romaer lever i isolerede ghettosamfund. Over 80 pct. af ghettoerne har intet kloaksystem, næsten 60 pct. har ikke gas, og over 35 pct. har ikke en gang rindende vand. Enkelte ghettoer i det østlige Slovakiet er uden nogen form for infrastruktur; ikke en gang en grusvej fører ud til deres ulovligt opførte skure.

I ghettoerne er arbejdsløsheden ofte over 90 pct., og indbyggerne taler nostalgisk om tiden under kommunismen, hvor alle var sikret en fast indtægt. Eller om tiden lige efter Murens fald, da Tjekkoslovakiets daværende præsident, Vaclav Havel, talte romaernes sag.

Under et besøg i en af de mest isolerede ghettoer udtalte Havel i 1993, at romaernes forhold "ikke er Europa værdigt".

I dag har den pågældende ghetto fået installeret én vandpumpe til 700 mennesker, men er stadig uden el og gas. Og indbyggerne er holdt op med at tro på fremtiden. Ikke engang EU stoler de på mere.

"Vi stemte ja til EU-medlemskab, men hvad har EU gjort for os,"lyder det retoriske spørgsmål, som giver ekko i mange roma-ghettoer i de nye medlemslande.

Svaret er, at EU har gjort noget, men at det har battet meget lidt. Under optagelsesforhandlingerne med de nye medlemslande stillede EU strenge krav om anerkendelse af minoriteter og implementering af antidiskriminationslovgivning. Der blev sat socialfondsmidler af, som var øremærket til socialt udsatte, og en del af disse penge gik til projekter i roma-ghettoerne. Sideløbende vedtog de nye medlemslande handleplaner og anti-diskriminationslove, og flere lande har indført forsøg med modersmålsundervisning på romaernes sprog, romani.

Men der er langt fra de nationale handleplaner til realiteterne i ghettoerne. Ikke mindst det udbredte kommunale selvstyre medfører, at de nationale politikker kun sjældent afspejler sig på lokalt plan.

$SUBT_ON$Østeuropæisk racisme

Den slovakiske regerings rådgiver i roma-spørgsmål måtte sidste år erkende, at trods handleplaner for integration og puljer til udsatte boligområder vokser antallet af ghettoer.

I byen Presov i det østlige Slovakiet (se foto) har de lokale myndigheder f.eks. skabt en ny ghetto ved at opføre et socialt boligbyggeri, som formelt skal huse dårlige betalere uanset etnisk baggrund, men som i realiteten er opbevaringssted for alle de romaer, kommunen af forskellige grunde ønsker at isolere. En plan om at lade byggeriet omkranse af en mur er dog blevet udsat på ubestemt tid - efter pres fra internationale menneskerettigheds-organisationer.

Samme ngo'er påpeger - i samklang med udtalelser fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder - i deres rapporter, at ghettoisering og diskriminering af romaer også finder sted i gamle EU-lande som Grækenland, Italien og Storbritannien.

Også her bliver romaer smidt ud af deres boliger på ulovlig vis og isoleret i bestemte boligområder. Herhjemme afgjorde Klagekomiteen for Etnisk Ligestilling i december sidste år, at Helsingør Kommune har gjort sig skyldig i ulovlig etnisk forskelsbehandling ved at isolere roma-elever i folkeskolen i særlige klasser, og klagekomiteen kigger nu nærmere på det socialkontor for romaer, som har været (og muligvis stadig er) en del af kommunens strategi over for borgere med romabaggrund.

Diskrimination af romaer er altså langtfra et isoleret central- og østeuropæisk problem, og det er måske ved at gå op for Europa-parlamentarikerne. Sidste år på Den Internationale Romadag vedtog et stort flertal i Europa-Parlamentet en resolution, hvor Unionen for første gang erkendte, at romaer over hele Europa udsættes for diskrimination og racistiske angreb og får krænket deres borgerrettigheder, og at det derfor er nødvendigt at "tage skridt til at inkludere romaer i samfundet", så de kan "leve med samme værdighed som andre".

$SUBT_ON$Fortier deres baggrund

Resolutionen opfordrede medlemslandene til at "bekæmpe roma-fobien i alle dens former", forbedre romaernes adgang til arbejdsmarkedet, bekæmpe ghettoisering m.m.

Resolutionsforslaget blev symptomatisk nok bragt på bane af et af parlamentets to medlemmer med roma-baggrund, Viktoria Mohacsi fra Ungarn. Hun er en af forholdsvis få ressourcestærke romaer, der står ved sin baggrund og taler sit folks sag.

Mange veluddannede romaer har lært lektien: De skjuler deres etnicitet for at sikre sig mod diskrimination. Det gør det naturligvis endnu vanskeligere for romaerne i ghettoerne at opnå politisk indflydelse. De mangler en elite, der er solidariske med dem.

Måske er den svage politiske repræsentation en af årsagerne til, at der siden vedtagelsen af resolutionen sidste år er sket meget lidt på det konkrete plan.

En anden årsag er formodentlig, at romaerne ikke opfattes som en trussel på samme måde som de islamiske terrorister eller de muslimske indvandrere i forstæderne. Romaerne truer ikke med voldelig opstand eller erklærer krig mod den vestlige civilisation; de ønsker blot at blive en del af de europæiske velfærdssamfund med samme rettigheder og muligheder som flertallet.

Men det ønske ignoreres over en bred kam, og man fristes til at spørge, om romaerne skal sprænge en bombe på en fyldt banegård eller sætte ild til ghettoerne, før EU tager sit største integrationsproblem alvorligt? Forhåbentlig er de nøgne fakta nok - måske kombineret med en forpost af 'tiggerbander' på gågaderne i Europas hovedstæder.

Malene Grøndahl er journalist og Carsten Fenger-Grøn er forlagssouschef. Sammen arbejder de på en bog om romaer i Europa, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag til efteråret

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her