Læsetid: 6 min.

Europas store udfordring hedder vand

Den globale opvarmning udfordrer den europæiske vandforsyning, der er under akut pres. Alligevel mener forskere, at Europa er godt rustet. Eller som ekspert Dagmar Schroeter spørger: "Hvis ikke Europa kan løse sine klimaproblemer, hvad er så håbet for resten af verden?"
6. februar 2007

Vandmangel - findes det i Europa? Er det ikke først og fremmest et problem i de nye store økonomier i øst, samt de ekstremt tørre områder i Afrika ? Jo, der er problemerne store; men man skal ikke længere end til Sydeuropa, før et ukontrolleret vandforbrug og stadig længere tørkeperioder har tydelige konsekvenser. Spanien har omtrent samme ferskvanddepoter per indbygger som Kina, og undersøgelser fra det Europæiske Miljøagentur viser, at knap en femtedel af de europæiske befolkninger lever i lande med knaphed på vand. Det er en udvikling, der for de sydlige og østlige dele af Europa vil forværres kraftigt over de kommende år, og som har sat de dyrebare klare dråber på EU's politiske dagsorden.

Presserende problem

Information har spurgt klimaforsker og ekspert i vandforhold Dr. Dagmar Schröter fra Harvard University, og hun siger, at problemet med vand vil blive det mest presserende klimaproblem de kommende år. Som hun forklarer:

"Det er langt nemmere at lave en liste over de områder, der ikke påvirkes af det stigende problem med vandmangel. Der findes nemlig meget få. Ferskvand som ressource vedrører alt hvad vi foretager os, producerer og lever af," siger Dagmar Schröter.

Europa har inden for de seneste år oplevet de varmeste og tørreste somre. Det medførte akut vandmangel, nogle af de største skovbrande i Portugal og Spanien og usædvanligt ringe høstudbytter.

"Situationen bliver kun værre. Vi så i 2003 og igen i 2005, hvad det indebærer. Selvom de fleste nu er ved at være klar over, hvilke problemer vi skal arbejde med, så er vi konstant flere skridt bagefter i forhold til udviklingen," siger hun.

John Cappelen fra Danmarks Metrologiske Institut er enig. Han mener, at de fleste danskere ikke længere kan være i tvivl om, at der foregår meget markante forandringer i det lokale og globale klima.

"I Danmark har vi set rigtig mange rekorder i løbet af bare det sidste halve år. Varmerekorder i samtlige efterårsmåneder og forestående nedbørs- og varmerekorder i denne vinter. Der er så at sige gået inflation i vejrrekorder, og det er naturligvis ikke kun her, at det foregår. Globalt set har eksempelvis december i 2006 været den varmeste december måned, så længe det er blevet målt."

Eksploderet vandforbrug

Vandmangel hænger naturligvis sammen med et eksploderende vandforbrug. På globalt plan er forbruget seksdoblet i løbet af 100 år - og forbruget forventes fordoblet igen i 2050. Men som Dagmar Schröter siger, viser alle erfaringer og klimamodeller, at problemet i øjeblikket forværres af den globale opvarmning:

"I forhold til det større pres på vandressourcerne, så håbede man en overgang på, at klimaforandringerne rent faktisk på det område - altså den globale opvarmning - ville løse en del af problemet. Nu ved vi, at det forholder sig lige modsat," siger Dagmar Schröter, der forklarer, at problemet er særligt tydeligt i den sydeuropæiske Middelhavsregion.

"Problemerne giver sig til kende ved, at nedbørsmønstrene er under forandring. På grund af den globale opvarmning vil vi se langt mere nedbør i vintermånederne, og omvendt langt mindre i sommermånederne," siger Dagmar Schröter.

Vanddepoter svinder ind

Når den globale opvarmning bærer en del af skylden, er det ikke fordi, der samlet set falder mindre nedbør over Europa. Det skyldes, at nedbøren i fremtiden vil fordele sig mere ujævnt end tilfældet er i dag. De nordvestlige egne - og særligt Skandinavien - vil få langt mere nedbør, mens de sydlige egne og særligt Middelhavsregionen vil få mindre. En tendens, der har været konstant siden Anden Verdenskrig, hvor de nordeuropæiske landområder ifølge det Europæiske Miljøagentur har modtaget knap en procent mere nedbør per år, mens der har været et konstant fald i syd.

Men det er ikke kun fordelingen, der forårsager problemet. Som Dagmar Schröter peger på, er problemet, at nedbøren koncentreres i kortere perioder, der bliver mere ekstreme. Derfor vil vandet i stedet for langsomt at kunne blive opsuget af jordbunden samle sig i hastigt voksende strømme og skabe oversvømmelser i lavt beliggende egne. Som det netop ses stadigt hyppigere for foden af Europas bjerge særligt i det centrale Europas alpelande. Samtidig betyder det varmere klima, at nedbørstypen går fra sne til mere regn:

"Om vinteren falder nedbøren som regn og ikke sne.

Hele nedbørssystemet er under så stor forandring, at vi oplever stigende oversvømmelser om vinteren og foråret. Samtidig betyder det, at vandunderskuddet forværres om sommeren, fordi den vandreserve, der tidligere lå i snedækket ikke længere er der," forklarer Dagmar Schröter.

Alpelandene taber

I alperne mærkes de nye tider. Målinger fra World Glacier Monitoring i Schweiz viser, at verdens gletsjere smelter hurtigere end nogensinde. Siden 1980 har de gletsjere, der måles og overvåges, mistet knap ti meter i tykkelse. Og alene i 2005 bortsmeltede yderligere 60 cm.

Det påvirker tilførslen af drikkevand over sommeren, da floderne ikke længere modtager samme mængde smeltevand fra bjergene. Og om vinteren påvirker den nye situation Europas enorme turismeindustri, fortæller Dagmar Schröter.

"Det samme gør sig gældende for de store damme i alperne. De er ikke bygget til at klare så meget vand om vinteren, og om sommeren producerer de for lidt elektricitet," siger Dagmar Schröter, der mener, at det trods alt er en af de mere simple problemstillinger:

"At bygge større dæmninger er del af løsningen - og her vil vi givetvis se nogle stærke lobbygrupper tale for netop den type løsninger. Modsat ser det ud som om, at den store turismeindustri omkring vintersport i alperne og langs middelhavsregionen står med problemer, der ikke umiddelbart lader sig løse. Men det betyder omvendt, at andre regioner får det nemmere. Nogle steder kan man ligefrem hilse problemerne velkomne, eftersom turismen er udset til at vokse som følge af ændringerne," siger Dagmar Schröter.

Og i Alperne er det alvor. Det ses, når der skal investeres i nye og højere beliggende skiresorter. Banker og investeringsfonde vil simpelthen ikke længere låne penge, da man ikke tror på den forretning på længere sigt.

Heldige kartofler

Men trods de dystre udsigter er der for Europas vedkommende også tendenser, der viser muligheder.

"Vi har en rig og højt uddannet befolkning, hvilket gør teknologiske løsninger nemmere at udvikle og implementere. Samtidig oplever vi ikke et pres på lande i Europa som andre steder. Rent faktisk lige modsat. Der bliver hele tiden frigivet mere land i forhold til tidligere. Både fordi vi producerer mere intensivt, og fordi befolkningerne ikke vokser," siger Dagmar Schröter, der videre forklarer:

"Det gør, at man kan tænke anderledes i forhold til at inddrage landområder til at konservere vandressourcer og genoprette vanddepoter. Eller til dyrkning af biobrændsel og andre tiltag, der skåner miljøet."

Dagmar Schröter mener dog ikke, at de politiske løsninger ligefrem står i kø for at udfolde sig.

"Der er selvfølgelig langt igen. Staterne i EU er som små børn, der kun er ved at blive voksne. Det er meget svært, at få de her børn til at samarbejde. Men det er nødvendigt, når vi taler vand, som er et problem, der løber over grænser. Det er præcis de fælles goders komplekse problemstilling. Uden samarbejde, når vi ingen vegne," siger Dagmar Schröter.

Hun mener, at der ikke længere er nogen undskyldninger. Efter at FN's klimapanel udgav deres rapport i 2001 var der mange, der forholdt sig skeptiske overfor

konklusionerne. Det er i dag ændret radikalt. Dem, der ikke tager advarslerne alvorligt er kommet i mindretal. De er ifølge Dagmar Schröter 'outsidere'.

"Der er mange detaljer, som ikke kan forudsiges. Men tendenserne er ret markante. Vi ved præcis i hvilken retning, tingene bevæger sig. Derfor kan vi ligeså godt komme i gang med det samme," siger Dagmar Schröter, der mener, at Europa må tage lederskab:

"Hvis ikke vi formår at løse problemerne i Europa, hvordan skal man så kunne tro på, at resten af verden kan. I tredjeverdenslande er klima jo bare et af mange problemer. Og i mange andre af verdens regioner, vil konsekvenserne af klimaforandringer blive langt værre end her," siger Dagmar Schröter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu