Læsetid: 6 min.

Europas tavse uddannelses-revolution

Universiteterne i hele Europa er ramt af de største og mest omvæltende reformer i 30 år, og Danmark er ingen undtagelse. Men kun de færreste ved, at det skyldes den europæiske Bologna-proces
14. maj 2005

Inden år 2010 vil de studerende i Europa få fri bevægelighed over landegrænserne og kunne mikse deres helt egen uddannelse sammen med moduler fra flere forskellige universiteter i Europa. En bachelor i statskundskab fra København kan tage moduler til en europæisk master i f.eks. kommunikation og markedsføring fra prestigefyldte universiteter i London, Paris eller Madrid og få uddannelsen godkendt uden bureaukratiske barrierer og nationale blokeringer.

Det er et af de centrale elementer i den revolution af de højere læreanstalter i Europa, som undervisningsministrene fra 45 europæiske lande vil sætte ekstra tryk på, når de mødes til ministermøde den 19.-20. maj i Bergen.

Mødet er led i den såkaldte Bologna-proces, som blev sat i gang for seks år siden - den 19. juni 1999 - af undervisningsministrene fra 29 europæiske lande.

Siden Bologna-erklæringen om at opbygge et fælles europæisk rum for videregående uddannelser har ministrene holdt møder i Prag og i Berlin. Ingen af disse møder har fået nogen opmærksomhed i danske medier, og ingen tog notits af en pressemeddelse fra Berlin-mødet om, at ministrene også vil opbygge et fælles europæisk rum for forskning.

På Bergen-mødet i næste uge, der ventes at accelerere den igangværende revolution på Europas universiteter med kvalitetssikring og kompetenceudvikling har ingen danske journalister meldt deres ankomst.

"Bologna-processen er en revolution for mange højere læreanstalter i Europa. Forholdet mellem lærere og studerende skal ændres radikalt. Man kan ikke fortsætte med bare at tænke undervisning som en professor, der står og forelæser, mens eleverne tager noter. Måske er vi her kommet længst i Nordeuropa," siger Sjur Bergan, der leder Europarådets afdeling for højere uddannelser og har været en af drivkræfterne bag Bologna-processen. Han og flere andre af de centralt placerede eksperter, som Information har talt med, bekræfter, at der er tale om en større omvæltning på de over 4.000 højere læreanstaltninger i Europa, der har over 12 millioner studerende.

På den anden ende

I Danmark er der ingen bredere offentlig debat om sagen, og tavsheden er lammende. Det står i skærende kontrast til andre europæiske lande, hvor Bologna-processen står højt på den politiske dagsorden. Fra Italien, Spanien og Østrig til Holland, Norge, Finland er der i de sidste få år lavet 'Bologna-reformer', som har sat universiteterne på den anden ende.

Regeringer og embedsmænd er klar over, at hvis ikke Bologna-processen lykkes, kan det blive svært for europæiske universiteter i fremtiden at trække intelligente studerende til fra tredje lande og konkurrere med amerikanske topuniversiteter i den globale kappestrid.

I Spanien har alle universiteter nu oprettet europæiske konvergens-kontorer, der skal sikre, at universiteterne i løbet af de næste fem år lever fuldt og helt op til Bologna-ambitionerne - og som i andre lande har man sat store pengebeløb af til at fremskynde omlægningen. I onsdags overrakte 35.000 spanske studerende en protestskrivelse til ministeren, der med henvisning til Bologna-processen bl.a. vil nedlægge kunsthistorie på universiteterne.

"I nogle lande har processen vendt op og ned på uddannelsessystemet," erkender specialkonsulent for Rektorkollegiet i Danmark, Ellen Hansen. "Det er en stor revolution for lande som Tyskland, der har haft et så stift system."

Det er dog ikke bare Tyskland med deres stolte Humboldtske traditioner og deres Fachhochschulen, der mærker de nye vinde. Også i Danmark er den europæiske nytænkning gjort til lov. Universitetsloven i 2003 er - som Ellen Hansen formulerer det - "en følge af Bologna-processen." Det stod også i bemærkningerne til regeringens lovforslag, at det 'imødekommer Bologna-erklæringens præmisser'.

Men det blev aldrig rigtigt en sag i den bredere offentlige debat. (Se nedenstående artikel). Det var i sig selv forbløffende. Aldrig før havde Danmark involveret sig så stærkt i en europæisk integrationsproces, uden at det blev genstand for en bred offentlig debat.

En revolution

"Tidligere blev uddannelse betragtet som low politics, der kunne klares af embedsmænd, mens de tunge politikere tog sig af sikkerhedspolitik og økonomi, der var såkaldt high politics. Sådan er det ikke mere. Uddannelse er nu også blevet high politics," siger Christian Thune, der er direktør for det danske evalueringsinstitut, EVA, og formand for European Network for Quality Assur-ance in Higher Education, ENQA.

Lederen af Bologna-sekretariatet i det norske formandsskab, Per Nyborg, siger i telefonen fra Oslo, at "aldrig før er de højere læreanstalter reformeret så hurtigt som nu. Bologna-processen er den vigtigste og bredeste reform af de højere uddannelser i Europa i 30 år."

Nyborg, der er i gang med de afsluttende forberedelser før næste uges ministermøde i Bergen, er tilfreds med de hidtidige resultater:

"De fleste lande har siden Bologna-erklæringen i 1999 lavet reformer for de højere læreanstalter. Der er ikke taget en central beslutning i Europa, men de enkelte lande har grebet Bologna-processen som en stor politisk mulighed til at modernisere uddannelsessystemet."

Angelsaksisk forbillede

I de fleste lande har man indført et system med to grader eller cyklusser, som embedsmændene kalder det - bachelor og mastergrader - efter engelsk og amerikansk forbillede.

I Danmark har man stadig valgt at holde fast i de gamle kandidatgrader, men det er undtagelsen. Fra Norge til Spanien og fra Irland til Rusland er man ved at omlægge studieplaner, fjerne gamle traditionsbårne fag, indføre nye læringsmetoder og moduler, gå over til nye europæiske pointsystemer, ændre universiteternes styrelove, lave kvalitetssikring, sætte gang i samarbejde og tunings-projekter mellem universiteter på tværs af landegrænserne - og ikke mindst har man taget store skridt til at øge de studerendes og lærernes mobilitet.

Et af de vigtigste mål, som ministrene for næsten seks år siden opstillede i Bologna, var at skabe fri bevægelighed:

"Bologna-processen er vigtig, fordi den gør det lettere for studerende og akademikere at bevæge sig frit mellem forskellige systemer og europæiske universiteter. Meningen er ikke at skabe et ensartet system for højere uddannelser, men opbygge et europæisk rammeværk, der har så mange fællesnævnere, at det bliver lettere at bevæge sig. Bologna-processen er en brobygger," forklarer Sjur Bergan.

Europæiske studerende, der tidligere har stødt panden mod en mur af bureaukrati og national fagprotektionisme, når de skulle have anerkendt deres universitetsmeritter i andre EU-lande, kan mærke, at Bologna-processen er ved at bane vej for en ny tænkning, der prioriterer mobilitet, gennemsigtighed og europæiske diplomer.

Det hilses velkomment af Kirsten Marie Kristensen, der er uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd: "Det giver os studerende bedre muligheder for at komme til udlandet. Man kan tage en universitetsgrad i Danmark og derefter rejse til Spanien og få det hele anerkendt," siger hun.

Shop og hop

I alle Bologna-lande er man ved at indføre et europæisk pointsystem - European Credit Transfer System, ECTS - så studiemodulerne afmåles efter samme målestok.

Det skal i teorien gøre det lettere for studerende at 'shoppe' og 'hoppe' mellem forskellige universiteter i Europa. ECTS-pointsystemet er skrevet ind i paragraf fem af den danske universitetslov for 2003. Næste skridt kan måske blive en omlægning af det danske karaktersystem med den gamle 13-skala.

"Bologna-processen indfører en slags fælles valuta i undervisningsverdenen. I den europæiske møntunion er det hvert enkelt land, der præger mønten, men den er lige gangbar i alle lande. I Bologna-processen verificerer hvert enkelt land undervisningen, men graderne er gangbare i alle lande," siger Per Nyborg.

Christian Thune, der til Bergen-mødet har skrevet en rapport om at opbygge et europæisk system for kvalitetssikring, siger, at han "er imponeret over resultaterne indtil nu. Man har skabt grundlaget for en dynamisk reformproces og undgået den tomme europæiske retorik."

Per Nyborg mener, at "hvis Bologna-processen var blevet overladt til EU, var den nok groet fast i stive strukturer. Bologna-erklæringen blev udarbejdet sammen med universiteterne, og hurtigt blev de studerende draget ind i processen. Der er ikke noget budget for Bologna-processen, ikke noget centralt agentur eller noget kontingent. Det er et netværkssamarbejde, hvor de sociale aktører inddrages."

Men det er måske også en af hovedforklaringerne på, at det aldrig rigtig er blevet en større politisk debat:

"Processen er ikke centralt organiseret, så den opfattes ikke som farlig. Det er måske derfor Bologna-processen ikke debatteres så meget i offentligheden," siger Nyborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her