Læsetid: 5 min.

EU's frie elmarked er et flop

Konkurrencen hæmmes, priserne stiger og de nye bæredygtige energikilder er i klemme, konstaterer ny rapport om det liberaliserede marked for el-produktion i EU. Lav det om, siger forskerne bag
19. januar 2007

I stedet for lavere elpriser har de europæiske forbrugere fået prisstigninger, fusioner og monopoldannelser. I stedet for større energiforsyningssikkerhed og bedre planlægning har EU fået kortsigtede kommercielle investeringer. I stedet for miljøet i centrum har man et skævvredet energimarked, der favoriserer fossile brændsler og atomkraft.

Sådan lyder den hårde dom efter en halv snes år med et liberaliseret europæisk elmarked i en rapport, der i morgen offentliggøres af to danske energiprofessorer. Og EU's konkurrencekommissær, Neelie Kroes, er enig et stykke af vejen.

"Det er en skuffende konklusion, at vi mere end et årti efter lanceringen af liberaliseringsinitiativet stadig er langt fra at have et fælles, konkurrencedygtigt og velfungerende europæisk energimarked," sagde kommissæren forleden i Bruxelles. Neelie Kroes truer nu med at skride til tvangsop-splitning af nogle af de store europæiske elselskaber, som ifølge Kommissionen misbruger deres dominans til at skævvride konkurrencen

Den danske analyse af det europæiske marked for elproduktion og -distribution er foretaget for tænketanken NyAgenda af professor i energiplanlægning Frede Hvelplund, Aalborg Universitet, og professor emeritus Niels I. Meyer, Danmarks Tekniske Universitet.

"Vores hovedkonklusion er, at løfterne til forbrugerne om prisfald på elektricitet ikke er blevet indfriet, og at det kommercielle marked er uegnet til at styre udviklingen på energiområdet," siger Niels I. Meyer.

De mange problemer med liberaliseringen af elmarkedet får professorerne til at kalde det bagvedliggende EU-direktiv fra 1996 "en direkte fejltagelse". De foreslår et helt nyt direktiv, hvor Neelie Kroes foretrækker supplerende EU-lovgivning samt hårdere indgreb over for monopollignende elselskaber.

Misforstået markedsteori

En grund til, at liberaliseringen er slået fejl, er ifølge professorerne, at EU-Kommissionen alt for længe er gået ud fra, "at markedet lever op til lærebogsdefinitionen af det frie marked, som er, at der er mange af hinanden uafhængige udbydere, fuld information om priser og omkostninger, og at alle omkostninger skal være inde i markedspriserne. Dette er langt fra tilfældet i den virkelige verden".

Således er der siden 1996 blevet stadig færre udbydere på EU's elmarked.

"I forbindelse med liberaliseringen blev der åbnet op for en bølge af opkøb og fusioner af elselskaber nationalt og på tværs af landegrænserne i EU," skriver Hvelplund og Meyer.

"Udviklingen er med stormskridt gået i retning af færre og større udbydere af el og dermed også i retning af et stadig mindre frit marked."

De henviser til selskaber som svenske Vattenfall, tyske E.ON, spanske Endesa, franske EdF og italienske ENEL, som aggressivt har overtaget andre europæiske selskaber. Ved at fusionere reducerer selskaberne deres investeringsrisici og afmonterer dermed konkurrencen. I dag kontrollerer de fem største elselskaber næsten 60 pct. af produktionskapaciteten i EU.

Også konkurrencekommissær Neelie Kroes slog alarm, da hun i sidste uge offentliggjorde sin egen rapport om det fri el- og gasmarkeds begrænsninger.

"Rapporten bekræfter, at energimarkedet ikke fungerer ordentligt," sagde Kroes ved rapportens offentliggørelse.

"I en nøddeskal er det rimeligt at konkludere, at mange af selskabsejerne har fastholdt en fast kontrol over de liberaliserede markeder. For at beskytte deres markedspositioner og profitter foretager ejerne en række aktiviteter, der gør det sværere for nye aktører at konkurrere."

Foruden opkøb og fusioner peger såvel EU-kommissæren som de danske professorer på, at bl.a. de dominerende tyske og franske selskaber i strid med det oprindelige direktivs ånd har fastholdt det samtidige ejerskab af kraftværker og transmissionsnet for den producerede strøm.

"Det svarer til, at et par af de største transportfirmaer ejede vejnettet i Danmark og kunne bestemme, hvad konkurrenterne skulle betale for at køre på vejene," siger Niels I. Meyer.

Liberaliseringsdirektivet lagde op til en ejermæssig adskillelse af produktions- og transmissionsselskaber, hvilket bl.a. Danmark har realiseret, men altså ikke selskaber som tyske E.ON og RWE samt det statskontrollerede franske EdF.

Ifølge Neelie Kroes giver det selskaberne markedskontrol, hindrer nye aktørers adgang og hæmmer investeringer i nye netværk, der kan øge forsyningssikkerheden for forbrugerne. Kroes håber, at EU's regeringschefer vil vedtage, at der skal ske fuld og konsekvent selskabs-adskillelse, når de til marts mødes til topmøde for at vedtage en fælles energipolitik.

Såvel Frankrig og Tyskland som de tre store selskaber har imidlertid allerede protesteret stærkt. Adskillelsen "vil svare til ekspropriation af vore aktionærer", sagde tyske E.ON ved offentliggørelsen af Kroes' rapport. Kommissionsformand José Manuel Barosso, der har et godt øje til Frankrig og Tyskland, har desavoueret Neelie Kroes ved at præcisere, at princippet om fuld selskabsadskillelse ikke lægges frem som et egentligt lovforslag fra Kommissionen, men som et af flere forslag til debat om fortsat liberalisering.

Dyrere el

Forleden sagde den tidligere danske miljødirektør i EU-Kommissionen, nu analytiker ved European Policy Center, Jørgen Henningsen, til det finansielle nyhedsbureau AFX om Kommissionens nye forsøg på at åbne energimarkedet:

"Hvor berettiget det end er, så vil det ikke løse problemet. Kommissionen har ikke indset, at liberalisering vil lede til højere priser."

Frede Hvelplund og Niels I. Meyer påviser, at det i høj grad allerede er sket.

Tendensen mod monopoldannelse er således ifølge professorerne en del af forklaringen på, at de europæiske forbrugere ikke har oplevet det forudsagte prisfald på el, men tværtimod siden 2000 har set klare prisstigninger. De minder om, hvordan både Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og Industrirådet omkring liberaliseringsstarten lovede markante prisfald og milliardbesparelser på elregningen for danske forbrugere og virksomheder.

"I stedet for det forventede fald i elpriserne på op til 55 pct. for industrien, er de danske elpriser for industrien steget med 25 pct. fra 2000 til 2005. For de private husholdninger var prisstigningen målt i faste priser i samme periode 29 pct. eksklusive skatter og afgifter," fortæller rapporten.

Professorerne mener at kunne vise, at det indtil liberaliseringen forbrugerejede elsystem i Danmark var bedre til priseffektivisering end de nye privatiserede aktionærselskaber. Man har givet afkald på det redskab til effektiv drift, som forbrugerejerskabet repræsenterede, og i stedet baseret sig på et system, hvor alene forbrugernes købermagt skal sikre priseffektivisering - men hvor denne købermagt er væsentligt indskrænket på grund af monopoltendenser og dobbelte ejerskaber af kraftværker og net.

Nyt direktiv

Ifølge Hvelplund og Meyer kan det ikke påvises, at liberaliseringsdirektivet fra 1996 i sig selv har bremset indførelsen af vedvarende energi og dermed bestræbelserne på at mindske EU's CO2-udledninger. Men indirekte har markedsfokuseringen hæmmet politikernes vilje til at gennemføre den planlægning og regulering, der er nødvendig for en omstilling til vedvarende energi og bæredygtighed - jævnfør transport- og energiminister Flemming Hansens udtalelse her i avisen så sent som i maj sidste år: "Vi er ikke planøkonomer, vi lader markedet bestemme."

Hvelplund og Meyer påpeger, at "i modsætning til de traditionelle elværker baseret på fyring med kul, olie eller naturgas, så er en række af de nye vedvarende energisystemer ikke færdigudviklede og derfor ikke konkurrencedygtige på det eksisterende 'frie' marked" i EU.

"Dertil kommer, at det såkaldt frie marked er skævvredet på grund af direkte og indirekte statsstøtte til de fossile brændsler og kernekraft, ligesom disse teknologiers eksterne samfundsomkostninger ikke er fuldt inkluderet i elprisen."

EU's elmarked er altså ifølge professorerne hverken frit eller fair og det gældende liberaliseringsdirektiv ikke egnet til at sikre priseffektiv, bæredygtig elforsyning. Derfor er deres forslag, at den danske regering tager initiativ til, at EU erstatter det konkurrencebaserede direktiv fra 1996 med et helt nyt, der har forsyningssikkerhed og miljø som første prioritet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her