Læsetid: 2 min.

EU's krise skaber tvivl om forskningsbevillinger

EU-Kommissionens forslag om fordobling af EU's forskningsbudget bliver næppe en realitet. Det giver problemer for regeringen, der kan komme til at mangle op mod to mia. kr.
4. juni 2005

Det franske og hollandske nej til forfatningstraktaten betyder, at det bliver umuligt at opfylde statsminister Anders Fogh Rasmussen og EU-kommissionens ønske om en fordobling af EU's forskningsbudget.

Det forudsiger Anne Mette Vestergaard, jurist og EU- ekspert fra Københavns Universitet. Og det medfører problemer for regeringen, der på forhånd har indregnet den planlagte fordobling i budgetterne fra 2008 og frem.

"Planen var, at EU skulle markere sig stærkt på forskningsområdet, fordi det er her, man virkelig kan gøre en forskel i forhold til fremtidens vækst og beskæftigelse i EU. Men efter det franske og hollandske nej bliver det formentlig umuligt i denne omgang," siger Anne Mette Ve-stergaard.

Allerede i sidste uge, inden det franske 'non', advarede EU's forskningskommissær Janez Potocnik om, at Luxembourgs formandskab planlagde en reduktion af forskningsbudgettet på 37 pct. i forhold til Kommissionens forslag. Han kritiserede planen skarpt, og sagde, at det var at "(-) smide nøglerne til Europas fremtid væk".

Som reaktion på krisestemingen efter afstemningerne i Frankrig og Holland udsendte formandsskabet torsdag i denne uge et nyt forslag, hvor de samlede udgifter til vækst og beskæftigelses puljen (hvor forskning udgør langt den største post), skal beskæres med nu 44 pct.

Anne Mette Vestergaard mener, det kan blive mere endnu, når forhandlingerne for alvor spidser til ved stats- og regeringsleder topmødet i Bruxelles den 16.-17. juni.

"For at finansiere forskningsindsatsen var Kommissionens forslag at spare marginalt på landbrugsstøtten, der er EU's suverænt største udgiftspost. Den planlagte besparelse bliver højst sandsynlig droppet på grund af hensynet til de franske bønder, og hollænderne betaler i forvejen det højeste bidrag til EU pr. indbygger. Det var et hovedtema i den hollandske debat, og det er svært at forestille sig, at de vil acceptere yderligere udgiftsstigninger," siger Anne Mette Vestergaard.

Pengene mangler

Hvis forskningsbudgettet i EU ikke stiger, udgør det et problem for den danske regering, der i forvejen har vanskeligt ved at nå den såkaldte Barcelona-målsætning, hvor EU-landene er forpligtet til at investere tre pct. af bruttonationalproduktet i forskning i 2010. Af de tre pct. skal mindst den ene komme fra staten.

Regeringen er blevet kritiseret af både oppositionen og forskningsråd for at have indregnet EU-midlerne i tallene for den offentlige danske forskning, og nu bliver det et problem, at regeringen allerede havde indregnet en fordobling af midlerne fra 2008.

Ifølge Folketingets EU-oplysnings tal vil staten komme til at mangle mere end 600 millioner kroner om året fra 2008-2010, hvis formandskabets forslag går igennem, og dermed mangler der samlet op mod to milliarder kroner yderligere, for at regeringen som lovet når Barcelona målsætningen i år 2010.

Kontorchef Niels Korsby fra Ministeriet for Videnskab, Teknik og Udvikling mener, det stadig er for tidligt at drage en konklusion på spørgsmålet om, og i givet fald hvor mange penge, der vil mangle i forhold til budgettet.

"Det er stadig regeringens ønske, at EU's forskningsbudget skal fordobles som foreslået af Kommissionen, og jeg er overbevist om, at det vil være statsministerens udgangspunkt for forhandlin-gerne. Derudover kan jeg ikke tage stilling til gisninger om konsekvenserne af et forhandlingsforslag," siger Niels Korsby.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her