Læsetid: 3 min.

Exit Møllgård

26. oktober 2001

Tirsdag var der røre i den akademiske andedam på Københavns Universitet (KU). Universitetets rektor gennem otte år, Kjeld Møllgård, meddelte, at han alligevel ikke genopstiller til posten som øverste ansvarlige leder på landets største universitet. Årsagen var ifølge Møllgård selv, at han – ganske utilsigtet – var kommet til at kaste personligt fnidder ind i valgkampen med udtalelser om sin egen prorektor, der kunne opfattes krænkende.
Og da Møllgård har mange års bitter erfaring fra slagsmål i andedammen, havde han besluttet at trække sig, hvis der skulle blive optræk til den slags.
De tilbageværende kendte kandidater, professor Kirsten Hastrup og professor Peter Gundelach, begge fra Det Samfundsvidenskablige Fakultet, har nu tilsyneladende fået en kombattant mindre. Men kun tilsyneladende.
I sammenligning med det uføre, universitetet har bragt sig i, og politikernes deraf følgende ønske om at rydde op med en ny eksternt ledet styreform, er Kjeld Møllgård en langt mindre udfordring.
Et flertal af de uddannelsespolitiske ordførere i Folketinget – heriblandt ordførerne fra de tre største partier – mener ifølge Universitetsavisen, at man skal se på en ny styreform for universiteterne efter det kommende folketingsvalg. Om det skal være i form af en bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer og en udpeget i stedet for valgt rektor, som Socialdemokratiet, Forskningskommissionen i samklang med interessegrupper i erhvervs-livet har foreslået skal debatteres yderligere.
Den radikale undervisningsminister Margrethe Vestager har lagt afstand til forslaget. Mens embedsmændene i Finans- og Erhvervsministeriet, der i stigende grad sidder med ved bordet, når kollegerne i Undervisningsministeriet skal tænke uddannelsespolitiske strategier, netop har udsendt en ledelsespolitisk redegørelse til Folketinget, der omtaler behovet for en bedre offentlig ledelse som afgørende for velfærden.
Holdningen på bjerget står ikke lige frem i uafhængighedens og universitetsdemokratiets favør.

PÅ Informations lederplads og i kommentarer er der ofte taget afstand fra at indføre virksomhedsledelse på universiteter. Imidlertid bærer universiteterne selv en stor del af skylden for, at politikere har fået en legitim grund til at forlange mere og anderledes styring. Rigsrevisionen har i en netop offentliggjort beretning uddelt skideballer til blandt andet KU, fordi institutionens økonomiske styring ikke har opfyldt grundlæggende krav til ordentlig statslig økonomistyring. Det Naturvidenskabelige Fakultet har længe kæmpet med underskud på et tocifret millionbeløb. Det samme gør sig gældende på Humaniora. At budgettere på forventet efterbevilling, som det har været praktiseret på KU, er ikke et formålstjenligt princip, når det gælder om at vise evne til selv at styre selvstyret.
Forskere flygter fra universitet eller vil end ikke søge stilling på KU. Eksempelvis er et meget lovende forskningsområde på Niels Bohr Instituttet, bemandet med internationalt højt estimerede forskere, næsten skudt i sænk. Ligeledes udskydes en nødvendig tilførsel af nye, unge forskerkræfter i den ene nedskæringsrunde efter den anden.
Ganske vist har de bevilgende politikere også en del af ansvaret for universiteternes økonomiske krise i form af års udsultning på finansloven. Men KU’s ledelse burde have haft langt bedre hånd i hanke med de egenrådige og magtfulde dekaner.

Det har ledelsen tilsyneladende også selv indset. Ifølge fagbladet Forskerforum er KU gået i offensiven for at modstå det politiske pres for en ny ledelsesform. Den 19. september vedtog konsistorium således en plan, der blandt andet skal styrke ledelsen på den store, vidtforgrenede institution via et såkaldt ledelsesteam. Teamet skal varetage strategiske ledelsesopgaver og have videnskabelig og uddannelsesmæssig indsigt. Desuden følger planen flere af Forskningskommissionens anbefalinger for mere styring og handlekraft.
Hvad de to kendte kandidater til rektorposten kan byde på af ledelsesmæssig nytænkning er endnu uvist. Indtil videre er de kommet med nogle luftige udmeldinger her i bladet om mere åbenhed og mere tværfagligt samarbejde.
Spørgsmålet er imidlertid om løbet ikke er kørt for de uafhængige universiteters demokratiske styreform, trods forsøg på at stramme op kombineret med indædt afvisning af virksomhedsmodeller. Den selvejende institution, Danmarks Tekniske Universitet, hvis nye bestyrelsesformand ihærdigt kalder DTU for et »erhvervsuniversitet« – til trods for, at Margrethe Vestager på Folketingets talerstol over for Enhedslistens Søren Kolstrup har afvist, at der er tale om et sådant – er det første danske eksempel på, at der er sket et skred i opfattelsen af universiteternes uafhængighed.
Det næste skred kan meget vel komme, hvis en borgerlig minister indtager Undervisningsministeriet efter det kommende valg. Nye ministre har det med at ville demonstrere øjeblikkelig handlekraft, og en reform af universitetsloven synes at ligge til den lige højre.

meth

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu