Læsetid: 4 min.

Exodus fra Irak

Det er åbenlyst, at der som medlem af den invaderende koalition i Irak påhviler Danmark et særligt ansvar for at udvise den af FN efterlyste gæstfrihed over for de nødstedte, fordrevne irakere, der nu skal tælles i millioner. Indtil nu har både regering og Folketinget imidlertid været tavse i sagen. Og står det til Venstres medlem af Folketingets udlændingeudvalg, Eyvind Vesselbo, skal politikerne hverken lave om på eller blande sig i Udlændingestyrelsens hidtidige håndfaste forvaltning af den restriktive danske flygtningepolitik. Det er skændigt ud over enhver grænse, hvis de danske politikere, der for tre et halvt år siden sendte soldater ud i en folkeretsstridig, offensiv militær aktion, ikke vil vedkende sig et medansvar for den irakiske tragedie og for de menneskeskæbner, der betaler prisen for nogle vestlige lederes magtfuldkommenhed.
20. oktober 2006

Vi befriede deres land, og nu vil de ikke længere være der. Eller rettere: Styrker udsendt af den amerikanske, britiske, danske og andre landes regeringer invaderede Irak, væltede Saddam Husseins regime og erklærede det irakiske folk befriet - nu kan irakerne ikke længere udholde tilværelsen i det befriede land. Den vedvarende mangel på el, vand, benzin og arbejde kombineret med den grasserende vold, der har kostet hundredetusinder livet og nu har klar karakter af borgerkrig og etnisk udrensning, er årsagen til, at andre hundredetusinder i de seneste måneder er flygtet til bl.a. Syrien og Jordan. Ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, befinder der sig i dag 1,6 mio. irakiske flygtninge i nabolandene, mens 1,5 million er internt fordrevet i Irak.

"Det enorme omfang af deres behov, den vedvarende vold og vanskelighederne med at nå frem til de fordrevne gør det til et problem, der i praksis er hinsides humanitære institutioners kapacitet, inklusive UNHCR's," siger organisationens talsmand Ron Redmond om de internt fordrevne. Om strømmen ud af landet hedder det i Redmonds formulering, at der foregår "en vedvarende, tavs exodus" fra Irak.

I øjeblikket ankommer hver måned 40.000 irakiske flygtninge alene til Syrien, og som omtalt i Information i går svømmer nabolandene nu over med flygtninge. Mange søger derfor beskyttelse længere væk. "Titusinder er på vej mod Tyrkiet, Libanon, Egypten, Golfstaterne og Europa," siger UNHCR. Antallet af irakiske asylsøgere til i-landene er i første halvdel af i år vokset med 50 pct. i forhold til samme periode sidste år, og i Europa udgjorde irakere med 8.100 asylsøgere frem til 1. juli den største flygtningegruppe. Siden er strømmen bare tiltaget.

"Situationen er ekstremt bekymrende. Det går fra ondt mod værre, og intet tyder på, at det vil forbedre sig," sagde UNHCR's Astrid van Genderen Stort i går.

Situationen er samtidig en illustration af det totale, tragiske sammenbrud for præsident Bushs befrielses- og demokratiseringsprojekt og en illustration af den blanding af naiv følgagtighed og ideologisk magtfuldkommenhed, som har karakteriseret statsminister Fogh Rasmussens vedvarende opbakning til projektet. I dag er Fogh helt holdt op med at tale om Irak, mens udenrigsminister Per Stig Møller jævnligt siger, at koalitionen må fortsætte, fordi man ellers vil tabe til de terrorister, som med vold og magt vil hindre det ny irakiske demokrati. Sandheden er, at terroristerne - islamistiske grupper med al-Qaeda-forbindelser - har reel kontrol i store dele af det vestlige og centrale Irak, mens hovedstaden og det meste af resten er ved at forbløde i stridigheder, der ikke handler om den demokratiske model, men er simple kampe om magten mellem religiøse grupper, stammer og forbryderbander. I Bagdad tæller regeringen antagelig timerne til den ikke blot reelt, men også formelt bliver ugyldigforklaret.

UNHCR appellerede forleden til det internationale samfund om at vise "gæstfrihed" over for de flygtende ofre for borgerkrigen i Irak. Sådanne appeller har det internationale samfund levet op til i tidligere krigssituationer. Herhjemme skete det f.eks. to gange i 1990'erne, da Folketinget med særlige beslutninger åbnede for et større antal flygtninge fra henholdsvis Bosnien og Kosovo.

I disse år betyder rygterne om den hårde danske fremmedpolitik, at flygtninge i vid udstrækning søger uden om Danmark, men som i andre europæiske lande kan også de danske udlændingemyndigheder nu registrere et stigende antal irakiske asylansøgere og dertil en markant stigning i antallet af herboende irakere, der søger at få nødstedte slægtninge til Danmark via familiesammenføring. Hidtil har den danske kurs været hård og afvisende. Sidste år afviste Udlændingestyrelsen 93 pct. af de irakiske asylansøgere - kun 63 irakere fik opholdstilladelse i hele 2005. Det kan sammenlignes med f.eks. Sverige, som - uden at være deltager i Irak-krigen - vedkender sig et internationalt ansvar og bare i september måned i år har givet 266 irakere opholdstilladelse. Det er åbenlyst, at der som medlem af den invaderende koalition i Irak påhviler Danmark et særligt ansvar for at udvise den af FN efterlyste gæstfrihed over for de nødstedte, fordrevne irakere, der nu skal tælles i millioner. Indtil nu har både regering og Folketinget imidlertid været tavse i sagen. Og står det til Venstres medlem af Folketingets udlændingeudvalg, Eyvind Vesselbo, skal politikerne hverken lave om på eller blande sig i Udlændingestyrelsens hidtidige håndfaste forvaltning af den restriktive danske flygtningepolitik.

Det er skændigt ud over enhver grænse, hvis de danske politikere, der for tre et halvt år siden sendte soldater ud i en folkeretsstridig, offensiv militær aktion, ikke vil vedkende sig et medansvar for den irakiske tragedie og for de menneskeskæbner, der betaler prisen for nogle vestlige lederes magtfuldkommenhed. En dansk afvisning af at imødekomme FN's appel om hjælpsomhed kan kun forklares med, at man ved at anerkende Iraks massive flygtningeproblem, punkterer det fortsatte illusionsmageri om, at det skam går den rigtige vej i Irak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu