Hvad end der vil ske i resten af 2007, har man allerede kunnet læse, hvad der må være årets mest surrealistiske overskrift: "Får har ret til at være homoseksuelle, udtaler Martina Navratilova".
Men bag denne rubrik og begravet bag de mange fårede vitser, den utvivlsomt kan give anledning til, ligger en sælsom og foruroligende historie, der kan komme til at hjemsøge det 21. århundrede på måder, vi endnu knapt kan forudsige.
Igennem de seneste fem år har et forskerhold på Oregon State University underkastet fårs seksualitet den allergrundigste undersøgelse.
Ret tidligt i forløbet påviste de noget, som enhver fåreavler udmærket vidste i forvejen: Omkring otte procent af vædderne er homoseksuelle og vil ved først givne lejlighed fare brunstigt på en anden vædder, hvis de lukkes ind til den i en bås - fårenes modstykke til fængslernes brusebade. Bøssekærligheden på Brokeback Mountain var øjensynlig ikke begrænset til Jake Gyllenhaal og Heath Ledger.
Men ikke nok med det. Da forskerne studerede disse homoseksuelle hanfårs hjerner, fandt de gang på gang, at de havde en markant mindre hypothalamus (del af hjernen hvor hormoner dannes) end deres heteroseksuelle søskende. Dermed har de tilvejebragt det første hårde videnskabelige bevis på, at der er biologiske forskelle mellem homoseksuelle og heteroseksuelle pattedyr, og disse hjerneforskelle kunne sågar spores helt tilbage til graviditeten tredje trimester. Så får fødes enten som hetero- eller homoseksuelle.
Men hvad er så Martinas problem? Det begynder med forskningens næste fase. Det viser sig nemlig, at denne vedvarende bestand af homoseksuelle får udgør et alvorligt problem for landbrugets fåreavlere. Otte procent af fårene er ikke avlsdygtige, og yderligere otte procent forekommer at være helt aseksuelle.
Mange af sidstnævnte er utvivlsomt lesbiske, der ikke kan udtrykke deres seksualitet. Hunfår udtrykker altid deres begær efter sex ved at stå helt stille, og verdens marker kan således meget vel være oversået med millioner af lesbiske får, der undrer sig over, hvorfor deres drømmeprinsesse aldrig kommer. Hvis 16 procent af din fåreflok enten gør det med kønsfæller eller dagdrømmer om umulige relationer, taler vi om rigtig mange tabte penge.
Dette er grunden til at forskerne forsøgte sig med noget helt nyt: at gøre de homoseksuelle får til heteroer!
De ændrede på det hormonale niveau i laboratoriefårs hjerner og overvågede derpå deres adfærd. Resultatet var, at mange af de homoseksuelle væddere fandt nu, at et hunfår ikke var så ringe endda: De begyndte at dyrke heteroseksuel sex.
Homobiller og -pingviner
Dette eksperiment sætter alt på spidsen for alle parter i den årtusinder gamle debat om homoseksualitet. Den giver for det første homofobiens kræfter rig grund til raseri ved totalt at tilintetgøre grundlaget for deres urgamle påstand om, at homosex er "unaturligt".
For realiteten er, som biologen Bruce Bagemihl, ekspert i homoseksuelle dyr og selv erklæret bøsse, formulerer det, at vi lever i "en polyseksuel og mangekønnet verden", hvor arter fra biller til spidsmus til chimpanser alle har en uuryddelig minoritet, som foretrækker deres egne kønsfæller. Det kan man konstatere alle steder: Hunelefanter masturberer ofte hinanden med deres snabeler (hvordan kan det forresten være, at Sir David Attenborough aldrig har vist os det?) Og i Bronx Zoo bor et berømt bøssepingvinpar kaldet Wendell og Cass, som skiftes til at sidde på en lille sten, som de tror, er deres æg.
Menneskelig homoseksualitet er simpelt hen bare endnu et eksempel på fænomen, der er universelt.
De homofobe ved, at deres homofobe budskaber bliver umulige at sælge, at når først dette biologiske faktum bliver alment kendt.
Ligeret for homoer
Den seneste amerikanske meningsmåling om spørgsmålet viste således, at 79 procent af de personer, der tror på, at homoseksualitet er noget medfødt, støtter fuld ligeret for homoseksuelle, hvorimod kun 22 procent af dem, som tror på, at homoseksualitet er et individuelt valg, accepterer en sådan ligestilling. Family Research Council, en evangelistisk lobbygruppe i USA, er i panik. I gruppens seneste publikation advares om, at en eventuel konstatering af, at mennesker fødes homoseksuelle "vil fremme den opfattelse, at udtryk for modvilje mod homoseksualitet bør være lige så socialt stigmatiserende som racisme."
Uhadada! Så derfor bruger de hundredvis af sider på at udvikle fortænkte argumenter imod biologiens nye forskningsresultater.
Men Oregon-undersøgelsen udgør også en betydelig udfordring for tilhængere af homoseksuel ligeret som Martina og jeg selv.
For samtidig med at verden tvinges til at indse, at homoseksualitet ikke er valg, rejser eksperimentet det perspektiv, at det kunne det gå hen og blive. Martina ser dette som et Dr. Mengele-øjeblik og fremmaner skræmmescenariet af en verden, hvor homoseksuelle menneskers hjerner bliver hormonelt ændret for at 'kurere' dem for deres 'sygdom'.
Oregon-forskerne kan nu spore homoseksuelle lammefostre i livmoderen, og hun frygter, at der herfra ikke er noget stort spring til at spore homoseksuelle fostre i menneskelige livmødre, hvad der risikerer at føre til morderiske aborter i massevis.
Der findes sandt at sige grufulde fortilfælde for forsøg på at 'kurere' homoseksuelle mennesker. Alan Turing var muligvis det største engelske geni i det 20. århundrede. Han brød nazisternes koder i Bletchley Park og udtænkte det teoretiske grundlag for opfindelsen af computere. Men da hans kærlighedsforhold til en anden mand afsløredes, blev han stillet over for følgende valg: enten at gå i fængsel eller også tage 'hormonterapi'. Tragisk nok valgte han det sidste. Følgen blev, at han blev impotent, udviklede bryster og begik selvmord efter et år.
Kan betyde overgreb
I dag findes der kristne prædikanter verden over, som hævder, at de kan 'kurere' homoseksuelle igennem bøn. For et par siden opsøgte jeg af nysgerrighed en sådan menigheds britiske afdeling og oplevede de mest ynkværdige, nervenedbrudte mænd og kvinder, opfyldte af et stigende selvhad over deres stadige 'tilbagefald' til homoseksualitet.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at homofobiske herskere fra Robert Mugabe til Mahmoud Ahmadinejad ikke vil tøve med at misbruge ideen om, at hormonindsprøjtninger i hjernen kan ændre bøssers og lesbiskes seksualitet. Selv om der er stort spring fra fårs seksualitet til menneskers, kan de mest modbydelige overgreb på homoseksuelle gå hen og blive konsekvensen af opdagelse fra Oregon.
Men er faren for potentielt misbrug af videnskabelig viden da en grund til, at vi ikke skal søge at opnå den, som Martina Navratilova synes at antyde? Det er jeg ikke så sikker på. Gennembrud i ultralydsscanning-teknologien misbruges i stor stil i Indien og Kina for at gennemføre fordrivelse i massivt omfang af pigefostre. Men betyder det, at vi burde have afholdt os fra de eksmperimenter, der førte til opdagelsen af ultralydsscanning?
Nogle homoseksuelle er af den overbevisning, at intet godt kan komme af sådanne eksperimenter, fordi de synes at være udtænkt udelukkende ud fra anti-homoseksuelle formål. Men dette ser fuldkommen bort fra den måde, sådanne videnskabelige gennembrud finder sted på. Charles Roselli, chefforsker for Oregon-projektet, hævder i al fald, at hans forskerholds forskning vil kunne føre til nye behandlingsformer for en række lidelser, der hidrører forskelle i seksuel udvikling.
Nogle sorte og antiracistiske grupper har af lignende og forståelige grunde fremført indvendinger imod forskning i genetiske forskelle mellem etniske grupper, men slig forskning har faktisk ført til gennembrud i behandling af sygdomme, som hovedsagelig rammer sorte såsom celleanæmi. Videnskabens fremskridt følger en ujævn vej, som kan kaste såvel farer som fordele af sig for homoseksuelle.
Jo, også jeg frygter som Martina for følgerne af forsøg på indføre homoseksuelle aborter eller 'helbredelser' - men jeg kan principielt ikke frygte for, at vi får større viden om den menneskelige seksualitets biologiske grundlag. Vi kan ikke udgrænse hele områder fra den biologiske forskning som forbudt område, fordi vi måske ikke vil bryde os om, hvad forskerne finder ud af, eller fordi galninge kan misbruge deres resultater. Disse eksperimenter - og vores videnskabelige forståelse af dem - må fortsat tillades. Det er op til os selv at skabe de politiske vilkår, der sikrer, at de aldrig misbruges.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
