Læsetid: 4 min.

Det faderfulde samfund

Det undrer mig, at Henrik Jensen i sin bog, Det Faderløse Samfund, fuldstændig formår at gå uden om alle de forfattere, der i de sidste 10 år har beskæftiget sig med faderskabets udvikling og haft dette emne som et af deres primære omdrejningspunkter
1. november 2006

Historikeren Henrik Jensens bog 'Det Faderløse Samfund' har afstedkommet en del debat. Dette er ikke overraskende, fordi der sikkert er mange mennesker, der har spurgt sig selv om, hvorfor man skriver en bog om det faderløse samfund, når alle undersøgelser om mænd, maskulinitet og faderskab inden for de sidste 20-25 år snarere burde havde inspireret hr. Jensen til at skrive en bog, hvis titel kunne være 'Det Faderfulde Samfund'. Noget af det, der har undret mig, er, at Henrik Jensen i sin bog fuldstændig formår at gå uden om alle de forfattere, der i de sidste 10 år har beskæftiget sig med faderskabets udvikling og haft dette emne som et af deres primære omdrejningspunkter. Derigennem formår Henrik Jensen nemlig samtidig at negligere al den forskning og de komplekse og mangeartede synspunkter, debatter og diskurser, der har præget den nyere mandeforskning i f.eks. Skandinavien. Derfor kan man godt stille det lidt provokerende spørgsmål; hvad skal vi med sådan en bog i år 2006?

Langt, langt de fleste undersøgelser om mænd og faderskab viser, at det har stor betydning for mænds liv, at de er blevet fædre. Nutidens fædre repræsenterer dog mange forskellige former for manderoller og faderskab. Nogle fædre giver klart udtryk for, at de ønsker et tæt, ansvarsfuldt og kontinuerligt forhold til deres børn, og at de konkret ønsker at prioritere det. Der er selvfølgelig stadig mange kritiske kommentarer, man kan knytte til mænds måder at administrere deres faderskab på. F.eks. er der mange mænd, som har mere i munden end i praktikken. Nogle mænd har nemlig stadig en mere traditionel tankegang og overlader meget af samværet med børnene til deres partner. arrieredilemmaer, kulturel overlevering og manglen på øremærkning af barselsperioder til mænd afstedkommer, at ikke alle mænd får udleveret drømmen om det tætte og nære faderskab. Men det er meget få mænd, der giver udtryk for, at f.eks. forældreorlov er en trussel imod deres maskulinitet.

Kønnet er en udfordring og et problem

Der er derfor ingen tvivl om, at den kulturelle dagsorden for mænd og fædre har ændret sig drastisk, og at der også er kommet markant anderledes og mere tætte relationer mellem fædre og børn. Mænd er, som mandeforskeren Øystein Gullvåg Holter har formuleret det, i større udstrækning begyndt at være en familie i stedet for at have en familie.

Det store spørgsmål, man alligevel kan stille, er, hvad betyder egentligt mest - arbejdet eller børnene? Kønnet er på en og samme tid blevet en udfordring og et problem for mænd. Mange mænd føler uden tvivl, at de befinder sig i et situation, hvor de på den ene side forventes at efterleve traditionelle mandlige dyder om forsørgelse, forførelse og beskyttelse, og på den anden side forventes at være reflekterende omkring deres maskulinitet og udfordre denne.

Vi ved efterhånden en del om, hvordan faderskabet påvirker mandens syn på sig selv som mand. Mange mænd giver udtryk for, at forældreskabet giver en indre ro, udvikler et rigere følelsesregister og giver en dyb tryghed, som i modsætning til arbejde og karriererelationer ikke bare lige kan tages fra dem.

Ligeledes muliggør faderskabet ofte kønsoverskridende handlinger og giver mulighed for, at manden kan etablere et mere nuanceret billede af sig selv som mand. På den ene side kan forældreskabet betyde, at arbejdets betydning træder lidt i baggrunden, og faderskabet således kan beskytte imod usikkerhedsmomenter på arbejdsarenaen. På den anden side er der også en tendens at spore mellem arbejde, mandighed og faderskab forstået på den måde, at når arbejdet er sikret, så udvikles mandigheden og skaber de rette betingelser for etableringen af et harmonisk faderskab.

Ifølge mandeforskeren Michael Kimmel er mandighed ikke noget, man kan være sikker på.

Det skal konstant bevises, og det kan være svært at bryde med den stereotype opfattelse af, hvad en rigtig mand er. Traditionel mandighed skabes bl.a. gennem arbejdet, og det gamle udsagn om, at 'mænd eksisterer i deres gøren og kvinder i deres væren', har stadigvæk en vis udsagnskraft.

Der er ingen tvivl om, at mange mænd fokuserer på, at rammerne skal være i orden i form af en sund økonomi, hvis de skal tage forældreorlov. Dette aspekt af mandigheden må man ikke undervurdere, selvom mange mænd nu også fokuserer på at være nærværende og omsorgsfulde. Mange mænd føler sig stadig hovedansvarlige for familiens økonomi. Der er derfor mange modsætningsfyldte forhold på spil i konstruktionen af faderskabet; nærvær og engagement over for de kulturelt overleverede mandlige dyder om ansvaret for familiens økonomi. For mig at se er der ikke megen grund til at begræde fader- og autoritetssvækkelsen i den vestlige verden, selvom jeg da også godt kan se nogle af de civilisationskritiske tab, som der bliver nævnt i bogen. Men jeg synes, at vi i højere grad skal prise os lykkelige over at være sluppet af med nogle af de mest destruktive aspekter af den traditionelle og autoritære faderrolle.

Det, man kunne kalde feminiseringen af nutidens mænd omhandlende det ansvarsfulde faderskab, demokratiske seksualitetsattituder og en afstandtagen fra afstraffelse og vold, overstiger på positiv vis langt tabet af dyder som selvopofrelse, pligt, myndighed, arbejdsomhed osv. Og hvorfor er det egentlig, at det kun er mænd, som skal have æren for disse dyder?

Kenneth Reinicke, lektor, ph.d. ved Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu