Læsetid: 7 min.

Fædre på barsel - en gevinst for alle

Vi tror ikke på, at kvinder er mindre ambitiøse end mænd, og at mænd ikke ønsker at være hos deres børn. Vi tror i langt højere grad, at det aktuelle mønster er skabt af en lovgivning, der fastlåser de kønsroller, som mange troede allerede var, og som rettelig burde være, fortid
7. marts 2006

Den 2. marts førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, de radikale, SF og Enhedslisten, som giver nybagte fædre ret til 12 ugers barsel. Baggrunden er, at lovændringerne fra 2002 har medført en skæv fordeling af barselsorloven mellem mænd og kvinder. Kun to uger er i dag reserveret til fædrene, mens i alt 18 uger er reserveret til mødrene. Resten kan familierne dele, som de vil.

Resultatet er blevet, som vi allerede dengang forudsagde: Den forlængede barsel er stort set alene gået til mødrene. Ifølge Ministeriet for familie- og forbrugeranliggenders tal fra 2004 holder danske mænd i gennemsnit 3,4 ugers barsel, mens kvinderne holder 42,3 uger. Denne skævhed er så voldsom, at den ikke kun kan forklares med biologiske forskelle. Det er oplagt, at barnet har brug for moderen i den første tid efter fødslen. Men efter fire til seks måneder skyldes forskelle i barselsadfærden alene, hvad man kunne kalde en barselspraksis, der er styret af kulturbårne normer.

Den forlængede barselsorlov har dermed vist sig at fastfryse og cementere antikverede kønsrollemønstre, hvor mor passer hus og børn, mens far er ude for at forsørge familien. Det har vidtgående konsekvenser for alle parter at opretholde fortidens kønsroller. Faktisk er barselsordningen fra 2002 med professor Nina Smiths ord (Jyllands-Posten 16. oktober 2005), gået hen og blevet en ren katastrofe for ligestillingen. Vi kan ikke leve med, at en statslig tilskudsordning har så voldsomme bivirkninger for hele samfundet og for de enkelte mænd og kvinder.

Derfor foreslår vi nu at reservere 12 uger af barselsorloven til fædrene. Erfaringerne fra de andre nordiske lande, som har øremærket fædrebarsel, viser, at en sådan frivillig gulerod til fædrene er det, der skal til for at ændre på barselskulturen.

Bedre rettigheder til far

Man må med rette spørge, hvorfor fædrene ikke har formået at benytte sig af den fleksible barselsorlov til at sikre sig en større del af orloven - til alles fordel. En stor del af forklaringen er de kulturelle normer i samfundet - og især på arbejdspladserne. Den eksisterende barselsordning har ikke ændret ved normen om, at fædre kan nøjes med 14 dages barsel umiddelbart efter fødslen.

Moderne fædre vil gerne holde barselsorlov. Men på mange arbejdspladser frygter mænd stadig repressalier, hvis de beder arbejdsgiveren om længere barselsorlov. Det ses i de undersøgelser, der er blevet lavet, og det ses på, at et stigende antal fædre oplever at blive fyret eller chikaneret, fordi de vil holde orlov (Kristeligt Dagblad 25. august 2005). Undersøgelser af blandt andre Lea Drews, Center for Ligestillingsforskning, viser også, at der ofte er en uudtalt overenskomst i familien om, at moderen er førstevælger til orloven, og derfor kommer det ofte slet ikke på tale, at faderen kan få en større del af tiden med barnet.

Nogle danske virksomheder har dog fået øjnene op for den fordelene ved at give fædrene bedre mulighed for barsel. For eksempel har TDC de seneste år direkte opfordret deres mandlige ansatte til at tage 10 ugers orlov med fuld løn. Alle parter i TDC jubler over ordningen. Fædrene oplever en bedre balance mellem arbejds- og familieliv. Og TDC oplever, at de tilbagevendte fædre er mere tilfredse og positive. Ifølge undersøgelsen fra Center for Ligestillingsforskning bliver mænd, der tager barsel, simpelthen bedre medarbejdere.

Set i det perspektiv er der tale om en win-win løsning.

En anden del af forklaringen på fædrenes lave andel i barselsorloven er økonomisk. Mænd tjener stadig mere end kvinder, og derfor er det i mange familier økonomien, der afgør, hvem der tager barselsorlov. Derfor må fuld løn under barsel være et mål for både mænd og kvinder - men det er op til arbejdsmarkedets parter at sikre dette. Med den nye centrale barselsfond, der træder i kraft til sommer, vil virksomhederne få dækket udgifter til løn under barsel op til ca. 23.000 kr. om måneden. Det løser ikke hele problemet for højtlønnede, men vi er overbeviste om, at indførsel af 12 ugers fædrebarsel vil øge presset for fuld løn under barsel på hele arbejdsmarkedet.

Nok så vigtigt er naturligvis også selve værdien af, at barnet fra livets begyndelse får en tæt relation til begge sine forældre. Det at få børn opfattes i moderne familier som en fælles beslutning og et fælles ansvar. Det harmonerer ikke med, at det i realiteten kun er den ene part, der tager barselsorlov. For de fædre, der rent faktisk tager orlov, oplever, at de er kommet tættere på deres børn.

Samtidig har den svenske demograf Livia Sz. Oláh i en undersøgelse konkluderet, at andelen af skilsmisser i familierne falder, jo større andel af barselsorloven fædrene afholder. I nogle grupper halveredes skilsmisseraten, når faderen tager orlov. De fædre, der ikke har været på barsel, har ikke alene større risiko for at blive skilt. De har også større risiko for at miste forældremyndigheden over deres børn. For når statsamtet skal vurdere, hvem der skal have forældremyndigheden, falder valget ofte på den mor, der har gået på hjemme på barsel. Dermed øges risikoen også for, at barnet mister kontakten til faderen.

Ligestilling i hjemmet

Forslaget støtter altså fædrenes retsstilling og balancen i familielivet. Men forslaget har også et mere traditionelt ligestillingssigte.

Yngre kvinder har i årevis frygtet at skulle stå til regnskab for deres familieplanlægning ved jobsamtaler. Til trods for at dette i øvrigt er en ulovlig praksis, foregår det stadig. Og for den enkelte arbejdsgiver er det desværre også meget enkelt at forstå, at fødsler kan komme i vejen for planlægningen af arbejdet. Med indførelsen af en fælles barselsfond, er den økonomiske del af dette spørgsmål delvist løst. Men det ændrer ikke ved, at arbejdsgiveren må forvente fravær i forbindelse med barsel. Jo længere barselsorlov, des større bliver incitamentet til at fravælge en medarbejder i "den reproduktive alder". Men hvis fædre og mødre i højere grad delte barselsperioden, ville fravær i forbindelse med fødsel blive relateret til at ansætte unge medarbejdere generelt, hvilket i almindelighed på andre punkter er attraktivt, frem for kun relateret til at ansætte unge kvinder. Dermed ville overarbejdsløsheden blandt unge kvinder falde.

I rapporten Guld værd for bundlinien blev det sidste år dokumenteret, at kvinder i topledelse og i bestyrelser har en direkte positiv effekt på virksomhedernes præstationer. Men alligevel går det langsomt med at få kvinderne ind på de bonede gulve. Relationen til barslen er meget klar: Med de gennemsnitlige cirka to fødsler pr. kvinde og op til et års fravær pr. fødsel taber kvinderne terræn i karriereræset med mændene. Det efterslæb, som det lange fravær fra arbejdsmarkedet giver, indhentes aldrig igen.

Det har også betydning for den enkelte kvinde. For eksempel kunne Danica Pension sidste år konstatere, at 30-55-årige kvinders opsparing til pension i gennemsnit er 20 procent mindre end mændene i samme aldersgruppe (Jyllands-Posten 3. september 2005). Udover selve den kendsgerning og det problem, som det er, at kvinder er økonomisk ringere stillet end mænd i den tredje alder, er det et effektivt vidnesbyrd om de skævheder, som den lange barselsorlov er med til at forårsage.

Også på hjemmefronten etableres og cementeres kønsforskelle i forbindelse med fødsler og barselsperioder. I 2003 kunne Mette Lausten og Karen Sjørup fra Socialforskningsinstituttet således dokumentere, at kvindernes daglige lønarbejdstid i familier med børn faldt til det halve af det tidligere niveau - alt i mens mændenes faktisk steg en smule. Det er altså mødrenes karriere, der lades i stikken. Årsagerne til dette mønster er mange. Men det er oplagt, at den hjemmegående kan overtage en større del af arbejdet i barselsperioden, men de arbejdende fædre genoptager ikke deltagelsen, når deres partnere er vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Fænomenet forstærkes selvsagt af, at fædrenes karriere har bragt dem længere op i hierarkiet med højere løn og større ansvar. Familiens økonomi vil derfor afhænge mere af faderens løn end af moderens, og heraf følger logisk nok, at fædrene 'får fri' til at passe karrieren, mens mor passer hjemmet.

Det virker!

Disse aspekter er blot få blandt mange, men det står mejslet i sten, at den såkaldt fleksible barselsorlov skaber nogle rammer, der i høj grad påvirker familiernes valg, og som på samfundsniveau manifesterer sig i skæve kønsstrukturer. Så man må sætte spørgsmålstegn ved, hvor frit et valg der egentlig er i dag for familierne til selv at vælge.

Vi har beskrevet, at fædrebarsel gavner mændene, gavner børnene, gavner kvinderne - og dermed gavner familierne og samfundet som helhed. Selv om fædrebarsel ikke er nogen tryllestav, er det vores opfattelse, at den række af problemer og strukturelle skævheder, som er nævnt ovenfor, vil blive betydeligt lindret med en 12 ugers periode reserveret til fædrene. .

Som folkevalgte er det vores opgave at forbedre samfundet gennem reformer. Kun i ganske få tilfælde kan det på forhånd dokumenteres præcist, hvordan effekterne vil blive. I forhold til fædrebarsel er det dog tæt på. Fra Island og Norge strømmer det ind med overbevisende argumenter. I Norge voksede andelen af mænd, der tog orlov, på tre år fra fire procent til 55 procent. I Island, hvor tre måneder er reserveret til fædrene, tager 90 procent orlov med gennemsnitlig varighed på ca. tre måneder.

Det synes rimeligt at forvente, at en lignende udvikling vil kunne indtræffe i Danmark.

Derfor er det borgerlige argument om, at vores forslag 'tvinger' fædre på barsel det rene vås. Ingen tvinges til noget, men vi er overbeviste om, at danske mænd på samme måde som deres nordiske kønsfæller vil opfatte dette som en positiv rettighed, som de i høj grad vil gøre brug af.

Kirsten Brosbøl, Anne Grete Holmsgaard, Lone Dybkjær og Majbrit Berlau er ligestillingsordførere for henholdsvis Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu