Læsetid: 4 min.

Fællesskabet skal generobre nationalsymbolerne

Jo mere globaliseringen, integrationen og EU presser sig på, jo mere indædt bliver kampen om ejerskabet til de nationale symboler, mener flere forskere. De advarer imod, at det nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis moderate negligerer det
9. juni 2006

De nationale faner vil foldes ud på tilskuerrækkerne, supporterne vil have små malede flag på kinderne, og holdenes nationalhymner vil gjalde ud over stadion, når VM i fodbold i aften fløjtes i gang med åbningskampen mellem Tyskland og Costa Rica.

Men fodboldarenaerne er ikke de eneste steder, hvor de nationale symboler hives frem fra gemmerne. Ifølge Carsten Humlebæk, adjunkt ved Copenhagen Business School, har man de seneste år kunnet observere en generel oprustning i de europæiske lande med hensyn til brugen af fælles nationale symboler.

"Globaliseringstendenserne og den øgede integration i Den Europæiske Union - hele den proces har ført til en modreaktion, der handler om at holde på det nationale og i andre tilfælde på det regionale pga. angst for at miste kulturelle værdier og særkender," siger han.

Inden for supporterkulturen har der længe været en diskussion om, hvorvidt de nationale symboler virker etnisk inkluderende eller ekskluderende, senest i England hvor fodboldtilhængernes brug af det engelske flag St. George's Cross har affødt massive protester fra store engelske firmaer, der mener, at flaget har racistiske undertoner.

Ifølge Carsten Humlebæk afhænger de nationale symbolers værdi dog i høj grad af den specifikke nationale kontekst. Når danske roligans maler sig med dannebrogsfarver i ansigtet og tager klaphat på, er der således sjældent nogle negative undertoner, forklarer han.

"Det er fordi, vi i Danmark har et ikke-problematisk forhold til nationen i modsætning til mange andre europæiske lande. Danmark er et af de ganske få eksempler på, at man har fået skabt en meget homogen nation, som der ikke stilles spørgsmålstegn ved fra nogen betydningsfulde grupper," siger Carsten Humlebæk, som mener, at netop det forhold er historisk betinget.

"Det kunne sagtens have været gået anderledes. Hvis vi nu ikke havde tabt Skåne, Halland og Blekinge i krig, eller hvis vi stadigvæk havde haft Schleswig-Holstein, så havde vi haft nogle store etniske minoriteter, som muligvis ville have haft et problematisk forhold til den danske nation," siger han.

Symbolværdi

Også kultursociolog Olaf Aagedal, der i en årrække har forsket i brugen af nationale symboler, mener, at der er stor forskel på, hvilken symbolværdi det nationale flag tillægges i forskellige lande.

For eksempel har Sverige - i modsætning til Norge og Danmark - været meget tilbageholdende med at bruge det blå-gule flag i nationale og politiske sammenhænge. Men det er på vej til at ændre sig, fortæller han.

I takt med, at det officielle Sverige har givet de nationale symboler fri, har højreekstremister forsøgt at monopolisere deres betydning, og det har kastet svenskerne ud i en kamp for at tilbageerobre det svenske flags betydning.

"Nu er man begyndt at indføre svenske flagdage og nationaldage, og man har indset, at vejen frem ikke er at undgå nationalsymbolerne, men i stedet at forsøge at give dem et multietnisk indhold. Det fører i øjeblikket ofte til konfrontationer i Stockholm mellem svenske højreekstremister og mere centrum-orienterede grupper, der kæmper om, hvem der har retten til flaget," siger Olaf Aagedal.

Patent på Dannebrog

Også i Danmark har kampen om ejerskabet til de nationale symboler været et emne i den politiske debat de senere år. Kritiske røster har hævdet, at Dansk Folkeparti har taget patent på Dannebrog og givet det et snævert højrenationalistisk indhold.

"Det er der uden tvivl noget om, men min vurdering er, at Danmark ikke er speciel i den forbindelse. Det er en generel tendens i hele Europa, at højrenationalister bruger og til dels misbruger de nationale symboler som deres egne partifaner," siger Carsten Humlebæk.

Ifølge Inge Adriansen, kulturhistoriker og forfatter til tobinds-værket Nationale symboler i det danske rige 1830-2000, er det dog ikke noget nyt, at forskellige grupperinger slås om fortolkningsretten til de nationale symboler:

"Dannebrog er i tidens løb blevet brugt på vidt forskellig vis. I besættelsesårene brugte såvel det danske nazistparti som modstandsbevægelsen Dannebrog, og i nyere tid har flaget også været brugt i EU-afstemningerne, hvor både de partier, der anbefalede et nej og dem, der anbefalede et ja, smykkede deres plakater med dannebrog," siger hun.

I stedet for at jamre over, at de nationale symboler bliver brugt af ens politiske modstandere, mener hun, at de partier, som repræsenterer en anden form for fællesskab end for eksempel det, Dansk Folkeparti står for, skal komme på banen og turde benytte sig af de samme symboler.

"Mit motto er, at hvis man overlader den nationale symbolik til ekstremerne, så går det galt. Det er vigtigt, at fællesskabets symboler bliver brugt af alle mulige politiske grupperinger," siger hun.

"For et par år siden var der i dagene op til 4. maj nogle læserbreve i avisen, som opfordrede til at sætte lys i vinduerne - ikke blot for at markere, at Danmark i sin tid blev frit, men også for at markere, at man ønskede et Danmark frit for indvandrere," fortæller hun. Inge Adriansens første reaktion var, at hun derfor ikke selv ville sætte lys i vinduerne det år. Men efter en tænkepause ændrede hun holdning.

"De fjolser skulle ikke diktere min brug af traditionen. Jeg har præcis samme ret til at definere, hvad jeg lægger i traditionen, som de gør. Det er vigtigt, at vi ikke af frygt for at blive mistolket helt afstår for at bruge de fælles nationale symboler," siger hun.

"Det værste, man kan gøre er at give afkald på dem, fordi man ikke vil associeres med en bestemt holdning, for så overlader man hele den banehalvdel til folk, som man er politisk uenig med, bare fordi man gerne vil bevare rene hænder."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her