Læsetid: 4 min.

I fængsel i Sydeuropa

14. februar 2003

»Historisk smertefulde erfaringer bør ikke berøve et land retten til at fremstå som civiliseret – ellers kunne halvdelen af EU-landene ekskludere sig selv«

Antonis N. Vgontzas, tidligere juridisk rådgiver for skiftende græske ministerpræsidenter til Ritzau i går

DET VAR bestemt ikke optimalt, da de to menneskesmuglingsdømte danskere, Kasper Frandsen og Nette Adikalan, første gang blev dømt i juli sidste år ved en græsk underret. De blev dømt så hurtigt som 24 timer efter, at de blev stoppet med 32 iranske og irakiske flygtninge i en kassevogn. Og de fik ingen forsvarer i den forbindelse. Desuden fik de en tolk, som oversatte anklagerne fra græsk til svensk, hvilket de to jyder angiveligt ikke forstod.
At appelretten i Thessaloniki tirsdag nedsatte dommen over dem fra næsten ni til seks års fængsel var i sig selv et tegn på, at det var gået lige lovlig hurtigt sidste år med sagen, der nærmest ansås for en ekspeditionssag, fordi den var så oplagt. At sagen med de to danskere derudover vitterligt er en dråbe i havet i græsk sammenhæng – myndighederne sender hvert år 250.000 flygtninge retur – undskylder ikke den manglende forsvarer og den dårlige tolkning. Inden for justitsvæsenet er én fejl altid én for mange.

ALLIGEVEL ER der grund til at kaste et kritisk lys på den måde, som danske politikere – og medier – nærmest helt ukritisk har stillet sig på de to dømtes
side. Vi har hørt historierne om det »græske fængselsmareridt«, der var »et helvede«. Og om »Struer-pigerne, der starter en indsamling« – og som i øvrigt håber, at de i det mindste kan få lov til at give deres venner en knuser i forbindelse med retssagen. Det eneste, der manglede, var en omtale af de græske politibetjentes »sydlandske temperament«.
Den megen fokus på sagen skyldes naturligvis ene og alene, at de dømte er danskere. Vi var næppe troppet op, hvis det havde været to nordmænd, som var blevet taget for menneskesmugling. (Det skulle da lige være, hvis de to nordmænd havde haft planer om at smugle de 32 flygtninge til Danmark – og hvilken vinkel ville man så have lagt på sagen?)

YDERMERE ER sagen blevet kædet sammen med forslaget om den europæiske arrestordre, som justitsminister Lene Espersen (K) snart fremlægger for Folketinget. I arrestordren forpligter Danmark sig til at udlevere danske statsborgere, som er mistænkt for grove forbrydelser, til det EU-land, hvor forbrydelsen har fundet sted. Og omvendt. Filosofien er, at man står til ansvar for sine gerninger i det land, hvor man har begået dem.
Flere retsordførere på Christiansborg har imidlertid på baggrund af sagen krævet flere retsgarantier i loven om EU-arrestordren.
»Vi kan ikke have et land, der opfører sig på den måde. Hvis de oplysninger vi her har hørt, er rigtige, kan vi ikke udlevere danske statsborgere til Grækenland,« sagde Elisabeth Arnold (R) tirsdag og tilføjede, at Grækenland risikerede at blive sortlistet. Dansk Folkepartis Peter Skaarup supplerede: »Vi har længe været bekymrede for, at vi vil opleve tilfælde af vilkårlighed over for danske statsborgere, der er vant til et retssystem med klare rettigheder.«

SAMMENKÆDNINGEN af sagen fra Grækenland og EU-arrestordren nærmer sig det groteske. Alle 15 EU-lande har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention, og der er endog meget langt fra de to danskeres oplevelser i Grækenland til at sige, at landet generelt ikke overholder den. Ligesom det var ude af proportioner, da Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) tidligere på måneden advarede mod arrestordren, fordi »lande som Grækenland og Spanien har ry for brug af tortur og politimishandling.«
Selvfølgelig skal det påpeges, og der skal protesteres, hvis der konkret sker krænkende ting. Men det vil det også blive, hvilket denne sag i sig selv er et bevis på. Sagen kan ikke bruges som argument for at aflyse den europæiske arrestordre.
Den automatreaktion og proportions-forvrængning, som her er sket i forhold til et land, som har været medlem af EU siden 1981, vidner tværtimod om, at der stadig er en del at arbejde med i den indstilling, vi på disse breddegrader har overfor de sydeuropæiske lande.
Heldigvis ser det hele til sidst ud til at ende relativt lykkeligt. Takket være stor opbakning fra venner og familie har man skaffet de to gange 130.000 kroner, som kan gøre, at de slipper for at afsone resten af straffen. Vi får vores danskere hjem og ud af dette sydeuropæiske fangehul. Og vi får endnu en gang vist, at vi står sammen, når en af vores egne behandles dårligt i udlandet. Og der er flere derude, som vi må have hjulpet hjem. Er der forresten ikke noget med, at der også for tiden sidder en dansk statsborger fanget ovre i
Cuba et sted? I Guantanamo, eller noget?

brun

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her