Læsetid: 5 min.

Fængselsvagter bruger rap som let tortur

Hver besættelsesmagt udvikler sin egen form for forhørsteknik. USA er ingen undtagelse
29. december 2005

BOSTON - Befolkninger, der blev besat og undertvunget af Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig udviklede i efterkrigsårene den overbevisning, at kun særegne træk i den tyske nationalkarakter og kultur kunne forklare Hitlers bødlers grusomhed, som ellers var hinsides ofrenes fatteevne.

Ikke mindst den omhu, hvormed tyskerne organiserede gaskamrene og bevarede dokumentation over den kliniske udryddelse af Europas jøder illustrerede denne hypotese. "Ordnung muss sein," lød den populære reference.

Mange hælder utvivlsomt stadig til den forklaring, skønt Hannah Arendt i sin analyse af Adolf Eichmann som Endlösungs arkitekt og udfører beskrev hans motiv som et udslag af 'ondskabens banalitet'. Eichmann hadede ikke jøder. Han udførte blot ordrer - følelsesløst. I krig kan ethvert menneske, uagtet nationalitet og kulturbaggrund, miste sit moralske kompas. Arendts tese var kontroversiel dengang og er det stadig, selv om den siden har vundet stor udbredelse.

Nu til spørgsmålet: Kan afsløringen af amerikanske soldaters og CIA-agenters brug af tortur mod terrormistænkte tilskrives en særegen amerikansk nationalkarakter eller amerikansk kultur? Egentlig ikke. Alle krigsførende nationer - specielt dem, der besætter andre lande eller bekæmper en indre terroristtrussel - bruger forskellige grader af tortur for at pumpe fanger for efterretninger. Det er derfor, at vi fik en FN-konvention mod den praksis i 1994.

Forhørslederes nationale og kulturelle baggrund kan derimod give udslag i forskellige typer torteringspraksis såvel som i varierende grader af brutalitet. En populær kultur, der dyrker vold og tortur på film og tv, medvirker endvidere til at legitimisere brutalisering af fjenden, især når denne gang på gang bliver dæmoniseret af landets politiske ledere.

Så i den udstrækning tyske soldaters, Gestapos og SS's krigsførende teknik i besatte lande udsprang af normative værdier i Wilhelms, Weimar-republikkens og Hitlers Tyskland gør det samme sig gældende, hvis man ekstrapolerer til dagens Amerika.

Tortur 'lite'

Det er naturligvis ikke i det lys, debatten om tortur bliver ført i amerikansk presse og videnskabelige tidsskrifter. Man skal dog ikke søge i lang tid, førend man støder på eksempler. Det er kendt, at nogle af de nationalgardister og soldater af reserven, som blev beskyldt for mishandling, seksuel ydmygelse og tortur af fanger i Abu Ghraib-fængslet, før havde arbejdet som fængselsvagter i USA, hvor de jævnligt mishandlede fanger fysisk og psykisk.

Et andet eksempel: Afspilning af høj, amerikansk populærmusik bliver jævnligt brugt af soldater og forhørsteknikere til at desorientere fanger og drive dem fra koncepterne. Denne praksis er blevet døbt 'torture lite' (let tortur), skønt den blev defineret som tortur af FN's torturkomité i 1997.

Et tredje eksempel: I populære amerikanske tv-serier som NYPD Blue, Law & Order og Fox TV's 24 Timer anvender detektiver ofte tortur for at tvinge tilståelser frem, der angiveligt kan redde liv. Det er præcist det argument, som tilhængere af tortur blandt akademikere, kommentatorer og politikere lægger frem i den amerikanske torturdebat.

Eksemplerne er hentet fra det venstreorienterede ugemagasin The Nation Magazine. I julenummeret den 26. december får læserne serveret ni artikler om 'The Torture Complex', og hver eneste er værd at læse og blive klogere af.

Debatten om tortur i USA er langt mere avanceret og nuanceret, end man umiddelbart skulle tro. Der er efterhånden blevet udgivet mange bøger om emnet, både af enkeltindivider og antologier med essays.

Den kontroversielle juraprofessor Alan Dershowitz fra Harvard University kom først fra start i april 2004, få uger efter tv-stationen CBS's afsløring af forholdene i Abu Ghraib-fængslet, med sit forslag om at give USA's præsident og ministre beføjelse til at signere 'torturkendelser' i undtagelsessituationer - altså scenariet med en atombombe eller radioaktiv ladning skjult i en amerikansk storby klar til detonering.

En sådan kendelse skulle ifølge Dershowitz sikre militærpersoner og politi mod retsforfølgelse, hvis det var dem magtpåliggende at bruge tortur for at redde tusinder af menneskeliv. Senest har den konservative klummist Charles Krauthammer i et essay i The Weekly Standard bragt flere argumenter til torvs, og de er efterfølgende blevet modsagt af hans modpart Andrew Sullivan i The New Republic og Michael Kinsley i Slate.

Farlig undtagelse

I det akademiske miljø rumsterer det også. Overraskende mange retslærde - endog forbundsdommer Richard Posner - har erklæret sig som tilhængere af tortur i specifikke situationer.

Blandt modstanderne finder man absolutister, der fremhæver, at undtagelser er en glidebane, som ender i en udhuling af amerikansk lov og internationale konventioner.

Moderate tilhængere henviser til filosoffen Michael Walzers pointe fra hans bog om retfærdig krig i 1971.

Her foreslår Walzer altid at retsforfølge overtrædelser af torturforbudet og lade det være op til en domstol at bedømme, hvorvidt der foreligger formildende omstændigheder for tortur. Nogle vil sige, at det er en etisk-moralsk overvejelse, som hører hjemme andre steder end ved en domstol. Men man kan også forestille sig, at den ansvarlige dømmes skyldig og får nedsat straf eller en betinget dom. Herved opretholdes lovene.

Bush-regeringen har hidtil argumenteret for straffrihed, men måtte for nylig bøje sig for senator John McCains vilje og acceptere, at en ny lov mod tortur kun giver sigtede ret til at fremføre Eichmann-argumentet - at de blot adlød ordrer - som en formildende omstændighed.

Det var også argumentet, som underofficer Charles Graner fremførte i militærretten og tabte. Han blev idømt 10 års fængsel for tortur af fanger i Abu Ghraib-fængslet. The Nation endevender Graners baggrund i en lille by i de appalachiske bjerge i Pennsylvania og fortæller, at han inden Irak-krigen var ansat som fængselsvagt på en anstalt med yderst farlige fanger i Waynesburg, hvor snesevis af dem i 1998 anlagde sag mod vagter for mishandling.

Fængselsvæsenet giver i sin ansættelsespolitik præference til folk, som har tjent i den amerikanske hær, hedder det i magasinet. Vagternes eneste berøring med islam er sorte muslimske kriminelle. Alene fra Graners fængsel har 26 tjent som inspektører og vagter i Irak. Det er ikke svært at forestille sig, at de bringer en nedladende holdning mod muslimer med sig til Irak og føler en større frihed til at mishandle indsatte i en oversøisk krig end derhjemme.

Måske er det mest chokerende den ligegyldighed, folk i Graners by generelt udviser overfor Abu Ghraib-skandalen.

"Under skandalen i Waynesburgs fængsel i 1998," skriver The Nation, "følte den lokale befolkning, at mishandlingen var berettiget i krigen mod kriminalitet. Efter 11. september er tortur legitim, fordi USA er i krig mod mørke og skumle udenlandske fjender."

Tortur acceptabelt

'Torture Lite' bliver også taget op i magasinet. Her lærer vi, at amerikanske soldater bombarderer af-ghanske og irakiske fanger - også i Guantánamo-lejren - med rock, pop, rap og metal ud fra den fejlagtige antagelse, at amerikansk musik vil virke forstyrrende og nedbrydende på folk fra en anden kultur. Det er ikke tilfældet. Støj døgnet rundt - uanset hvilken - er et højst raffineret og effektivt torturmiddel.

Det skandaløse er, at hverken Bruce Springsteen, Eminem, Britney Spears eller andre musikere indtil videre har protesteret mod Pentagons anvendelse af deres musik til at nedbryde krigsfangers åndelige modstandskraft.

Noget fatalt synes at være sket for Amerika i kølvandet på Abu Ghraib. Hvad der burde have været en kategorisk afstandtagen og et totalt opgør med tortur, som bebudet af Bush-regeringen, er i stedet endt i en mudret affære. Tortur er stille og roligt blevet et acceptabelt værktøj i krigen mod terrorisme - en holdning, som på sigt vil forrådne den amerikanske civilisation indefra.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu