Læsetid: 3 min.

Det fængslende køn

14. juli 2006

Torsdag den 6. juli bragte DR2's Deadline en diskussion mellem de to anmeldere på Weekendavisen Niels Barfoed og Leonora Christine Skov om unge anmeldere. Anledningen var blandt andet, at Skov havde taget det tunge skyts i brug i en anmeldelse af journalisten Henrik Lists seneste bog om thailandske ladyboys. Barfoed kritiserede efterfølgende formen for blandt andet at misse forpligtelsen til formidling af bogen til fordel for en regulær affejning af forfatteren. Skov mente ikke, List gjorde sig fortjent til omtale af bogens indhold. Barfoed forsøgte at vinde forståelse hos sin yngre modpart, men ganske forgæves. Og ikke nok med det så nåede Skov at bedyre, at hun var gået ind i anmelderiet på grund af en overvældende træthed over 'de store hvide mænd, som brægede i spalterne' (citeret efter hukommelsen).

Det inkluderede formentlig Barfoed. For at Barfoed skulle fatte den pointe bøjede Skov sagen i neon med en stærkt smilende bemærkning til Barfoed om, at hun ikke gad læse en af hans klummer færdig, da der halvvejs i gennem kun optrådte mænd i teksten. Det var vist under en håndfuld. Se, så har man en sag og en adressat, når det varmesøgende missil skal aktiveres.

De små hvide, gule, sorte

Problemet er ikke, at der kønspolitisk ikke er noget at komme efter nu til dags eller historisk. Det sidste er en tusindårig lidelseshistorie, som stadig på forskellige områder sætter sit præg på kønnenes liv, vores kultur, økonomi og samfundet i det hele taget. Også mændenes og næppe altid til deres gunst. Der findes trods alt små hvide - og sorte, gule, røde - mænd i blandt os. Sagen er, at de mange mænd og kvinder er meget mere end mænd og kvinder.

Mennesker har altid haft - og i dag ikke i mindre grad - flere forskellige identiteter, som knytter sig til forskellige handlings- og tilværelsesområder. Niels Barfoed sad ikke og diskuterede med sit kønsorgan og hans bemærkninger var, så vidt jeg kunne pejle, ikke voldsomt 'kønnede'. Det var et forsøg på at fremlægge en problemstilling og argumentere sagligt for den. Men som en stor. hvid mand, kunne han beholde sin brægen for sig selv.

Stereotyper til livs

Når udsagnet forveksles med udsigelsen eller ophavet sendes sagligheden og muligheden for en ordentlig debat på ferie. Men når man ridder på undertrykkelsens hest og iklæder sig offerrollens rustning, sætter man sig i en moralsk overlegen position, og selv de mest magtfulde kvinder kan gøres til ofre.

Margaret Thatcher var et offer for kønschikane, fordi hun blev kaldt jernlady og den tyske kansler Angela Merkel ligeså. Hun er blevet kaldt kold.

Retfærdigvis skal det dog siges, at offerrollen er en position, som har haft en vis støtte i historien, men som for yngre, veluddannede segmenter efter 1970'ernes frigørelse ikke kan finde samme støtte, hvorfor man kan falde for fristelsen til at låne legitimitet og et favorabelt udgangspunkt i tidligere ulyksaligheder. Eller som da feministen Mette Bom i en anden DR2 Deadline, så vidt jeg husker, replicerede professor Hans Bondes oplistning af de mange forhold, hvor mænd er underprivilegerede med, at det kunne gå op med de mange voldtægtsforbrydere blandt mænd. United We stand!!

Vi kommer nok ikke stereotyperne helt til livs, men det er tungt at skulle bære byrderne for et biologisk fællestræk, der ikke konstituerer et fællesskab.

Der er utvivlsomt mange dumme svin blandt mænd og formentlig en vis portion blandt kvinder, men det er sandsynligt, at det ikke primært skyldes deres køn. Og formentlig endnu mindre i dag end tidligere.

Gør man sig den misforståelse, er det svært at skimte lyset og endnu vanskeligere at forstå den hårfine balance mellem på den ene side at være frigjort af kønnet (og nu og da fængslet af det) og på den anden side være buret inde i dets betydningskraft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu