Læsetid: 4 min.

Fagbevægelsens dumping

21. maj 1997

FAGBEVÆGELSEN er blevet anklaget for noget af det værste, en fagbevægelse overhovedet kan anklages for, nemlig dumping og løntrykkervirksomhed, idet den jo pr. definition snarere skulle borge for det modsatte, nemlig rimelige økonomiske aftaler og overenskomster som dækkende for et område.
Det, der er kommet frem, og som forekommer ironisk, sådan rent umiddelbart, er, at et par af dens produktionsselskaber har solgt en dokumentarudsendelse til visning i tv for lidt over en slik, nemlig ca. 50.000 kr. Det kostede 800.000 kr. at lave udsendelsen.
Direktøren for Nordisk Film TV, Jesper Klit, farer forarget ud i Politiken (20.5.): "Det kan ikke være rigtigt. Det er jo en foræringspris. 50.000 kroner dækker ikke tilnærmelsesvis omkostningerne ved et iøvrigt glimrende program".
Programmet på tale er den opsigtsvækkende udsendelse Made in Denmark om Cheminovas giftsalg i Nicaragua, og det kan derfor virke lidt som helligbrøde at begynde at tale om penge i den forbindelse, for på to punkter var det en konstruktiv og usædvanlig begivenhed:
1. Den var en væsentlig og effektfuld dokumentation af umenneskelige forhold. 2. Den var den største mediemæssige succes for fagbevægelsen i årevis.

FAGBEVÆGELSENS mediepolitik har i mands minde været træsket som en gammel tønde. Efter en vaklende, men stolt start, da ugebladet Socialisten i 1873 blev til dagbladet Social-Demokraten, voksede fagforeningernes avis i styrke op gennem første halvdel af århundredet med navne som Wiinblad, Meyer, Borgbjerg og Tabor som rorgængere. Avisen byggede på en solid grund af social indignation. Den fik aflæggere i alle de større provinsbyer. Men i sidste halvdel af århundredet har det været nederlag på nederlag i stedet for stigende oplag, symboliseret ved navneforandringen til Aktuelt og tabloidformatet 1959. Man ville konkurrere med frokostaviserne og anlagde en poppet overflade, men bortset fra en stakket succes med Søndags-Aktuelt mislykkedes projektet. Provinsaviserne døde en efter en. Det sidste store redningsforsøg med kvalitetssatsning og endnu en navneforandring - den til Det Fri Aktuelt - gav kun kortvarig pote. Kernelæserne faldt fra, nye læsere holdt ikke ved, og salgskurven fortsatte skråt ned. Sideløbende gik fagbevægelsen på eventyr i radio- og tv-verdenen med lige så pauvert resultat.
Ialt var en lille milliard af medlemmernes kontingenter brugt på 10 år. Fejlinvesteringen kulminerede, da de sidste af fagbevægelsens nu i antal stærkt indskrumpede tv-stationer gik ind i netværket tv-Danmark og overdyngede de sagesløse seere med tv-serien Glamour fire gange i døgnet og Disney som hovedaktionær. Det, der begyndte som indigneret social journalistik var omsider blevet til sin egen modsætning, og LO tog konsekvensen. For en uge siden meddelte LO's formand Hans Jensen, at løbet var kørt. Man ville lukke stationerne samt skrue Det Fri Aktuelt ned på et lavere blus. Bortset fra de nostalgiske og salte tårer, man kan græde i den anledning, er det den mest selverkendende, realistiske og fornuftige mediemanøvre, fagbevægelsen har foretaget i nyere tid.
Samtidig meddelte Jensen, at man for kun 10-15 mio. om året vil køre et beskedent tv-produktionsselskab, som ved at hyre nogle af landets førende tv-dokumentarister via enkeltstående, selvstændige udsendelser vil forsøge at kommunikere om problemstillinger, som fagbevægelsen finder relevante. Udsendelsen Made in Denmark skal tjene som skoleeksempel for det, som senere måtte komme.

SE, DET ER jo meget rigtigt og også ganske smart tænkt, som tilstandene er i medieverdenen i dag. Og bliver udsendelserne væsentlige og direkte appellerende, som Made in Denmark var, vinder både fagbevægelsen og seerne på manøvren. Og måske vinder endda de mennesker, som udsendelserne kommer til at handle om. (Det forudsætter naturligvis, at fagbevægelsen ikke fumler med styringen endnu engang, når planen føres ud i praksis, og produktionsselskabet selvstændiggøres). Alt i alt er det OK.
Men hvad så anklagerne om dumping og løntrykkeri?

NÅR NORDISK Films direktør rykker ud med anklager for dumping, virker det som ren brødnid, for er der nogen, der har dumpet priserne i forhold til kollegerne, er det Nordisk Film, der - ganske vist presset af Jørgen Schleimann ved TV2's oprettelse - løb med broderparten af søsterkagen, da TV2-millionerne begyndte at rulle til dansk produktion af programmer. Nordisk Films ageren på markedet virkede dumpende og løntrykkende på hele den danske kortfilmbranche. Så tag nu lige og spis brød til. Læg hertil, Jesper Klit, at det på ingen måde er normen, at tv-stationerne dækker produktionsomkostningerne tilnærmelsesvist!
Også MTV har ondt et vist sted og mener, at fagbevægelsens nye tiltag bør lægge programideerne ud i fast entreprise. Spis endnu mere brød til.
Selvfølgelig skal fagbevægelsens nye selskab, Net Produktion, sørge for at aflønne medarbejderne overenskomstmæssigt korrekt - ellers er man ude i nyt snavs. Men det gør den den såmænd nok osse. Humanitære interesseorganisationer har gennem mange år været parat til at forære deres produktioner til tv for at få dem bragt - og i visse tilfælde opnået det - så når fagbevægelsen endelig har fået rumpet sig sammen til at lave noget, der i det mindste ser ud til at kunne blive ordentligt, er der al mulig grund til at kippe med det falmede flag.

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu