Læsetid: 4 min.

Fra faglærer til igangsætter

Eleverne 'googler' sig til viden, mens gymnasielæreren i højere grad agerer vejleder end formidler af faglig indsigt. Gymnasiereformen har ændret lærerens rolle markant
18. september 2006

Gymnasielæreren, der fra katederet indprenter eleverne logikken i 2. grads-ligninger og hjælper forståelsen af Holbergs Erasmus Montanus på gled, er trængt.

Gymnasieundervisning anno 2006 foregår i vidt omfang som projektarbejde på tværs af faggrænser, og lærerens rolle er under forvandling.

"Med gymnasiereformen ser vi en tendens i retning af, at man bevæger sig væk fra klasserumsundervisningen mod et mere åbent læringsmiljø, hvor læreren fungerer som konsulent og igangsætter, og eleverne så går ud i verden for at samle viden og information. Både rent fysisk og virtuelt, hvor de 'googler' sig frem på internettet," siger Lilli Zeuner, lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Hun står bag en ny undersøgelse af gymnasiereformens konsekvenser for lærerrollen, som offentliggøres i næste uge. Den viser, at gymnasielærerne grundlæggende ser positivt på de forandringer i undervisningsformen, som gymnasiereformen fører med sig.

Vemodigt farvel

Ikke alle er imidlertid lige begejstrede for reformen og den nye lærerrolle. Lektor ved Ikast Gymnasium, Siggi Kaldan, skrev i en kronik i gymnasielærernes fagblad Gymnasieskolens augustnummer "et vemodigt farvel til den privatpraktiserende lærer". Altså den gymnasielærer, der primært er fagmand, og som har haft stor indflydelse på sin egen undervisning.

"Der sker nedtrapning af fagligheden. Nu skal vi i stedet vejlede eleverne i, hvordan de skal lære. Jeg behøver som lærer ikke længere være i rum med dem," siger Siggi Kaldan.

Han mener ikke, at den undervisningsform er hensigtsmæssig, hvis formålet er at styrke elevernes faglighed.

"Jeg har undervist i 40 år. Min erfaring er, at når eleven rykker et trin, sker det sammen med en lærer, helst face to face. Man kan godt være face to face med 25 elever, men det er bedst én til én. Det kan man i den klassiske lærerrolle," siger Siggi Kaldan.

Identitetsgrundlag

Steen Beck, forskningsassistent ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet er en af de forskere, der følger lærerrollens udvikling efter gymnasiereformen. Han nikker genkendende til Siggi Kaldans kritik:

"Det, der ryster mange gymnasielærere voldsomt, er de radikale ændringer, gymnasiereformen betyder for deres opfattelse af, hvad det vil sige at være underviser, fordi reformen fjerner store dele af deres identitetsgrundlag. Noget af det attraktive ved at være gymnasielærer har været, at der har været stor selvstændighed i jobbet," forklarer han.

Samarbejde udfordrer

"Læreren gik ind i en klasse, og via sin faglighed og intuition driblede han igennem undervisningen. Nu skal fagene spille sammen, hvilket kræver at lærerne samarbejder om fagindhold, og en del lærere oplever, at den faglige praksis bliver langt mere kompliceret, når man er afhængig af andre," siger Steen Beck.

At gymnasielærerne oplever det som en stor udfordring at udfylde den nye rolle som lærer bekræftes af en undersøgelse, Gymnasieskolens Lærerforening (GL) har foretaget af lærernes psykiske arbejdsmiljø. Kun en tredjedel af de lærere, der underviser efter den nye gymnasiereform føler, de ved, hvad der forventes af dem i deres arbejde. Blandt lærere, der ikke underviser i reformklasser, har halvdelen en klar forventning om, hvad der forventes af dem.

Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i, mener Laila Jensen. Hun er konsulent i Danske Uddannelsesorganisationers Samråd, der blandt andet rådgiver gymnasielærere med ondt i det psykiske arbejdsmiljø. Her har man oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser fra gymnasielærere de seneste år.

"Alle forandringer er i en periode med til at give forvirring. Mange gymnasielærere har oplevet, at de har haft fat i den lange ende og selv har kunnet tilrettelægge deres arbejde ud fra deres fag. Nu stilles der i højere grad krav om, at lærerne skal samarbejde. Det er en stor udfordring, som de fleste sikkert vil finde brugbar i løbet af nogle år. Men indtil omorganiseringen er blevet til hverdag, vil den give anledning til frustration," siger Laila Jensen.

Frustrationerne over forandringen i lærerens rolle opleves angiveligt stærkere blandt den ældre generation af lærere, vurderer Laila Jensen.

Den tendens viser sig også i den undersøgelse, forskningsgruppen med Lilli Zeuner i spidsen har stået for. Den viser, at det primært er de ældre lærere, der hælder til den traditionelle læringsform med læreren som fagformidler, mens de yngre i højere grad ser potentiale i projektarbejdsformen.

"Der er nok en tendens til, at de ting, man gør som ung, bliver man ved med at gøre hele livet," siger Lilli Zeuner.

Ny rolle

Lilli Zeuner påpeger, at den nye lærerrolle som vejleder og igangsætter ikke betyder et farvel til den mere klassiske lærerrolle.

"Der er snarere tale om, at læreren får en ny rolle ud over den gamle. Man kan ikke bare nøjes med én rolle. Den klassiske rolle vil stadig eksistere, det vil stadig være klasserumsundervisningen, der er mest almindelig. Den nye rolle som konsulent og igangsætter kommer oveni og skal sætte fagsamspillet i gang," siger Lilli Zeuner.

Den udlægning tvivler Siggi Kaldan på.

"Jeg tror, at formålet med reformen er at slå den privatpraktiserende lærer ihjel. At vi reelt ikke skal kombinere den klassiske mesterlære med det tværfaglige, men at det tværfaglige erstatter den klassiske undervisningsform."

Og i sidste ende er det eleverne, der betaler prisen, mener Siggi Kaldan:

"Jeg har prøvet tværfaglig undervisning for. Det er sjovt, det er spændende, og når det er vellykket får eleverne i bedste fald det samme ud af den tværfaglige undervisning, som af den klassiske form. Men det er ikke altid vellykket, og så får eleverne altså mindre ud af det. Det går ud over fagligheden."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her