Læsetid: 4 min.

Fagre nye verden

12. maj 2003

»Universal happiness keeps the wheels steadily turning; truth and beauty can’t. What’s the point of truth and beauty when anthrax bombs are popping all around you? ... People were ready to have even their appetites controlled then. Anything for a quiet life. It hasn’t been vey good for truth, of course. But it’s been very good for happiness.«
Fra Huxleys »Fagre Nye Verden« 1932

DA DEN engelske forfatter Aldous Huxley i foråret 1931 lagde øret mod jorden for at pejle sig ind på den fremtid, der kom gungrende, var han i syv sind. Han kunne ganske enkelt ikke beslutte sig for om hans kommende roman Fagre Nye Verden skulle være en grov samfundssatire, en mareridtsprofeti eller en opskrift på et efterstræbelsesværdigt samfund. I mellemtiden har udviklingen i den non-fiktive verden imidlertid på mange måder forvandlet værket fra en morbid fremtidsroman til en aktuel samtidsroman.
Som læser i 2003 kan det derfor være vanskeligt at beslutte sig for, om man skal le eller græde. I stedet kan man overveje at flytte læserbrillernes fokus fra litteraturen til samfundet. Ikke alene vil man hurtigt kunne aflæse en række sammenfald. Med Huxley i baghovedet vil man også kunne se konturene til en fremtid, som kan risikere at bringe alt andet end universel lykke, selv om intentionerne ellers oprindeligt var gode nok.

FAGRE NYE Verden er historien om realiseringen af det ideelle samfund, hvor alle er lykkelige! Hvor alle er tilfredse med de klonede race-adskilte roller, som de i laboratorier er blevet skabt til at udføre her i livet. Hvor status quo holdes intakt ved bl.a. at give børn fra de lavere kaster elektrochok ved synet af bøger og blomster, så man er sikker på, de aldrig vil forfalde til at spilde tiden på nydelse af kunst, men i stedet passe deres arbejde og sikre at hjulene i samfundet fortsat holdes i gang.
I Fagre Nye Verden er individet blevet befriet fra alt tyngende ansvar. Det er sågar fritaget for at tænke selvstændige tanker i denne totalitære velfærdsstat, hvor der hverken findes krige, konflikter, social ustabilitet eller utryghed. Alle borgere rider nemlig på en konstant kemisk rus takket være daglig indtagelse af soma tabletter. Et prozac-lignende vidundermiddel, som giver det daglige skud eskapisme, og derfor aldrig får borgerne til at stille spørgsmålstgen ved tingenes tilstand.
Hvis angsten og usikkerheden alligevel kommer snigende, er der altid medborgere, som står klar til at tilbyde ekstra soma tabletter, der lige tager den værste bismag af den barske virkelighed, hvor både hjem, troskab, familieliv, moderskab og kærlighed er blevet afskaffet for at sikre den lykke og stabilitet, som er selve forudsætningen for Fagre Nye Verden.

DRØMMEN OM den universelle lykke i en verden af milde, muntre og medgørlige medborgere, som alle tænker og handler ens og forudsigeligt, virker ikke kun lokkende for politikere, som er nærige med at levne plads til divergerende opfattelser i kampen om sandhedsproduktionen i samfundet. Den giver også virksomhedskonsulenter, terapeuter og medicinalindustrien kronede dage i en verden, hvor der tales meget om individualitet, men hvor alle alligevel helst vil tænke og handle ens for dermed at få del i den universelle lykke.
Men hvad er der i vejen med at benytte sig af bioteknolgi, hvis det kan udrydde al psykisk smerte, seksuel ulyst og mindreværdskomplesker én gang for alle? Der er det problem, at der kun er tale om symptombehandlinger. Der er desuden også det problem, at vi ikke for alvor stiller spørgsmålstegn ved eksplosionen i antallet af depressioner og psykiske lidelser. Vi konstaterer blot i stedet, at flere og flere danskere konsumerer lykkepiller og/eller går til psykolog/pskykiater/NLP/healer/terapeut. Vi glemmer at spørge os selv, om ikke én af årsagerne måske er, at vi har mere ondt i samfundet, end vi har i hovedet eller i sjælen? Vi vælger at tro på symptombehandling og afholder os fra at diskutere, om vi ikke har skabt et samfund, som stadigt flere finder det stadigt vanskeligere at leve i?

I HUXLEYS Fagre Nye Verden, hvor der findes kemiske løsninger for alle problemer, er ingen lykkeligere af den grund. Der er hverken, følelser, kreativitet eller nye ideer. I stedet fremstår alle borgere som en flok lallende, savlende, naive og egoistiske individer, som lever i et evigt bandomsland, hvor de er travlt beskæftiget med at passe deres roller som effektive produktionsenheder og dyrke uhæmmet sex i fritiden, så de ikke behøver at tænke så meget.
Huxleys Fagre Nye Verden burde være en rollemodel for det samfund, som vi tilsyneladende drømmer om at skabe. Som læser må man dog desværre konstatere, at ikke alene forekommer livet på soma i Lykkeland røvsygt. Det virker heller ikke særlig sundt for hverken demokratiet eller samfundet som helhed.

kns

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

formodentlig når arbejderne at afskaffe capitalisterne; altså før capitalisternes projekter med at indskrænke alle og hver arbejderne til, ikke kun indskrænkede på fremmedgjort vis, men også i selve hjernernes biologi: undermennsker,
er helt gennemførte.

Heinrich R. Jørgensen

Læs bogen, og (ind)se Huxleys pointe. Denne er en helt, helt anden.

Hint: Hvem er bogens egentlige hovedperson? Hvem er den forstandige? Helten?

Hint 2: John the ______.

Heinrich R. Jørgensen

@ Kim Gram

Arbejderne? Tjoh, hvis de holdt op med at opføre sig som vildmænd og i stedet blev vildmænd, så ku' de blive nyttige. Bestemt så ;-)

Fra artiklen - "Hvor status quo holdes intakt ved bl.a. at give børn fra de lavere kaster elektrochok ved synet af bøger og blomster"

Måske elektrochok i stedet for blomster og bøger ? - det er da i den kontekst en ny helt passende ironisk betegnelse for det helt afsindige tidspilde på det elektroniske internet med dets spil og diverse umådeligt vigtige beskeder på twitter og facebook.

Faktisk er det chokerende, at det elektroniske internet kan få mange mennesker til at forkaste blomster og bøger.

(Og Julekort !)

Heinrich R. Jørgensen

Der var en ældre Huxley, der engang sagde noget, der lukkede munden på nogle kværulanter.

Det var noget med, at han hellere ville have et biologisk slægtskab med primater, end et åndeligt slægtskab med ...

Hvad var det nu? Det var ikke mennesker har talte om, og til...

birger, en bekendt fysiker, næppe at forveksle med birger benløs som vist var på londonegnen, sagde en gang at han formoder at tidsrejserier er mulige og finder sted, udover det officiel videnskab siger.

Hard and fast lines |Starre und feste Linien| mit der Entwicklungstheorie unverträglich - sogar die Grenzlinie zwischen Wirbeltieren und Wirbellosen schon nicht mehr fest, ebensowenig die zwischen Fischen und Amphibien, und die zwischen Vögeln und Reptilien verschwindet täglich mehr und mehr. Zwischen Compsognathus und Archaeopteryx fehlen nur noch wenige Mittelglieder, und gezahnte Vogelschnäbel tauchen in beiden Hemisphären auf. Das Entweder dies - oder das! wird mehr und mehr ungenügend. Bei den niedern Tieren der Begriff des Individuums gar nicht scharf festzustellen. Nicht nur, ob dies Tier ein Individuum oder eine Kolonie ist, sondern auch, wo in der Entwicklung Ein Individuum aufhört und das andre anfängt (Ammen). - Für eine solche Stufe der Naturanschauung, wo alle Unterschiede in Mittelstufen zusammenfließen, alle Gegensätze durch Zwischenglieder ineinander übergeführt werden, reicht die alte metaphysische Denkmethode nicht mehr aus. Die Dialektik, die ebenso keine hard and fast lines, kein unbedingtes allgültiges Entweder-Oder! kennt, die die fixen metaphysischen Unterschiede ineinander überführt und neben dem Entweder-Oder! ebenfalls das Sowohl dies - wie jenes! an richtiger Stelle kennt und die Gegensätze vermittelt, ist die einzige ihr in höchster Instanz angemeßne Denkmethode. Für den Alltagsgebrauch, den wissenschaftlichen Kleinhandel, behalten die metaphysischen Kategorien ja ihre Gültigkeit.

------------

det er nogle påpegninger af noget som kan bruges som mod- og medspil til såvel
mangelfuld udviklingslære som til nogle kretionisters hævdelser; men da det var f. engels
[ naturens dialektik ] der skrev det, vil mange helst ikke nævne det.

sid-tid

at svare at:
det især er godt at især jens olsens verdensur , det går, bør næppe anse for noget fyldestgørende svar på spørgsmålet:

om det er astrologi eller fælleseje, communisme som bør råde ?

for tjae: egentlig er det jo altet, universet som bør råde.

Siderisk omløbstid

Fra wikipedia.dk
Ved sideriske omløbstid forstås den tid, det tager at rotere en omgang i forhold til verdensrummet. Vor normale tidsregning, eksempelvis et døgn, gælder i relation til solen. Da jorden imidlertid når at dreje knap 1° i sin bane omkring solen i løbet af et døgn, skal den dreje knap 361° mellem hver gang at solen står højest på himlen et givent sted på jorden. Det kalder vi et døgn. Det sideriske omløb på 360° er således lidt kortere, cirka 23 timer og 56 minutter.

Tiden for jordens omløb omkring solen, som vi kalder et år, er på ~365,2422 døgn og ligger til grund for vores kalender med indbygget skudår m.m. Det er imidlertidig heller ikke den rette tid i forhold til stjernerne. Den sideriske omløbstid er her ~365,25636 døgn. Dette skyldes, at de øvrige planeter trækker i jorden og således forårsager, at jordens elliptiske bane omkring solen langsomt roterer. Tidspunktet for forårsjævndøgn bevæger sig af samme grund baglæns i stjernetegnene. For tiden sker det i Fiskene. Om knap 500 år vil det ske i Vandmandens tegn: "Time of Aquarius", som de synger så længselsfuldt om i Jesus Christ Superstar.

---------------

såvidt siderisk tid ( Sid tid ) som afviger fra den s.k. almindelige tid,

det er ligesom med de jo så almindelige holdninger, dvs. de holdninger som de communistisk indstillede blandt Sid-medlemmerne har,
dem er der såmænd også nogle, omend få og nu færre og færre, andre mennesker som afviger fra.

http://www.information.dk/43163

h.m., Internationale, vil vist være bedre.

Internationale

Rejs jer, fordømte her på jorden,
rejs dig, du sultens slavehær!
I rettens krater buldrer torden,
nu er det sidste udbrud nær.
Bryd kun fortids møre mur i stykker,
slaveskare, der er kaldt;
snart verdens grundvold sig forrykker,
fra intet da vi bliver alt!
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Ej nogen mægtig gud og kejser
og folkehøvding står os bi.
Nej, selv til kampen vi os rejser,
vor folkeret forlanger vi.
For at knuse tyvene, vi føder,
for at fri vor bundne ånd
vi puste vil til essens gløder
og smede med en senet hånd.
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Vi knuges under stat og love,
vi flås af skattens skarpe klo.
Og pligtfri kan den rige sove,
vor ret kan ingen steder gro.
Lad os kaste åget af vor nakke!
Lighed fordrer: pligt for ret!
Med pligterne vi tog til takke,
nu tager vi vor løn for det.
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Ved ofringen til Mammons ære
har guldets konger aldrig haft
et andet mål end det: at tære
på proletarens arbejdskraft.
Denne bande ved vor slid og plage
til en mægtig rigdom kom;
og når vi fordrer den tilbage,
forlanger vi vor ejendom.
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Med krigsbegejstring de os fylder,
de konger, før vi skal i slag.
Men voldens herrer væk vi skyller
på masse-mytteriets dag.
Bær da strejke-ånden ind i hæren!
Og på næste krigs signal
vi siger nej til "helte"-æren
og skyder hærens general!
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Arbejdere i stad, på landet,
en gang skal verden blive vor.
Den dovne snylter skal forbandet
forjages fra den rige jord.
Mange gribbe på vort blod sig mætter;
lad os jage dem på flugt.
Vor kamp en herlig tid forjætter
hvor solen altid stråler smukt.
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; -
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

-------------------------------------------------

L’INTERNATIONALE

C’est la lutte finale :

Groupons-nous, et demain,

L’Internationale

Sera le genre humain

Debout ! les damnés de la terre !
Debout ! les forçats de la faim !
La raison tonne en son cratère :
C’est l’éruption de la fin.
Du passé faisons table rase,
Foule esclave, debout ! debout !
Le monde va changer de base :
Nous ne sommes rien, soyons tout !

Il n’est pas de sauveurs suprêmes :
Ni Dieu, ni César, ni tribun,
Producteurs, sauvons-nous nous-mêmes !
Décrétons le salut commun !

Pour que le voleur rende gorge,
Pour tirer l’esprit du cachot,
Soufflons nous-mêmes notre forge,
Battons le fer quand il est chaud !

L’État comprime et la loi triche ;
L’Impôt saigne le malheureux ;
Nul devoir ne s’impose au riche ;
Le droit du pauvre est un mot creux.
C’est assez languir en tutelle,
L’Égalité veut d’autres lois ;
« Pas de droits sans devoirs, dit-elle
« Égaux, pas de devoirs sans droits ! »

Hideux dans leur apothéose,
Les rois de la mine et du rail
Ont-ils jamais fait autre chose
Que dévaliser le travail ?
Dans les coffres-forts de la bande
Ce qu’il a créé s’est fondu
En décrétant qu’on le lui rende
Le peuple ne veut que son dû.

Les Rois nous soûlaient de fumées,
Paix entre nous, guerre aux tyrans !
Appliquons la grève aux armées,
Crosse en l’air, et rompons les rangs !
S’ils s’obstinent, ces cannibales,
À faire de nous des héros,
Ils sauront bientôt que nos balles
Sont pour nos propres généraux.

Ouvriers, paysans, nous sommes
Le grand parti des travailleurs ;
La terre n’appartient qu’aux hommes,
L’oisif ira loger ailleurs.
Combien de nos chairs se repaissent !
Mais, si les corbeaux, les vautours,
Un de ces matins, disparaissent,
Le soleil brillera toujours !

C’est la lutte finale :

Groupons-nous, et demain,

L’Internationale

Sera le genre humain

først at godtage darwinismen,
og så næst
på kulturhistorierens områder
bør evt. proletarer, så praktisere kritik mod capitalisme;
fordi kritik mod capitalisme, bliver først rigtig gennemført, når de mange proletarer udøver den.
altså især hvis proleterene holder op med at lade som de tror: der er noget næsten naturlovsagtigt eller alemengyldigt, ved capitalisternes classevilje.

fordi mediernes hævdelser om:
hvor lidt godt communistiske samfund virker for de mange af menneskene,
objektivt set passer, bedre på: capitalitiske samfund,
så er de beskrivelser jo mere at anse som argumenter imod capitalisme og for communisme.