Læsetid: 3 min.

Fakta frabedes - vi vil ha' hævn og stemmer

Højrefløjen propper flere og flere i fængsel. Den blæser på, at det er dyrt og nyttesløst, og at det øger kriminaliteten. Velskrevet og lavmælt bog sætter tingene på plads
30. marts 2006

Der var en gang en dansk regering, hvor to konservative ministre havde siddet i fængsel. Det drejer sig om VKR-regeringen 1968-71. Dens indenrigsminister, den konservative partileder Poul Sørensen, og dens justitsminister, Knud Thestrup, havde under Besættelsen været holdt fangne af Gestapo.

Ligesom andre europæiske politikere, der havde oplevet verden bag tremmer, virkede de senere for en human kriminalpolitik. De anså det for et samfundsgode, at færrest muligt sad fængslet. Den tankegang prægede den vestlige verden frem til 1980'erne.

Sidenhen har højrepopulismen - først i USA, siden Jorden rundt - ivret for, at et sundt samfund sætter folk i fængsel. Jo flere og jo længere, des bedre. Lyt til statsministeren, lyt til justitsministeren.

Er det til nogen gavn? Svaret er stort set nej, hvis man spørger dem, der har forstand på det, nemlig kriminologerne. Men dem har højrepolitikerne ingen interessere i at spørge. Helst skælder de kriminologerne ud for at være uden forbindelse med 'den folkelige retsfølelse'.

Om denne udvikling skriver lektor i kriminologi, lic. jur. Beth Grothe Nielsen i en lavmælt og kyndig bog, som hun har givet den tvetydige titel: Straf - hvad ellers?

Altid straf - men hvorfor?

Samfund har altid straffet nogle for et eller andet, omend det strafbelagte har været skiftende, konstaterer Beth Grothe Nielsen. Men hvorfor straffer vi? I vor nutid er der meget lidt fidus til, at straf forbedrer gerningsmanden. Tværtom er et fængsel et 'forbrydelsens universitet', hvor unge lovbrydere kan lære professionen fra grunden.

Der er heller ikke tydeligt belæg for, at udsigt til straf skræmmer befolkningen. Og da slet ikke, at skærpet straf skulle have en disciplinerende virkning. Her tæller snarere sociale normer og risiko for at blive afsløret. Altså - fastslår Beth Grothe Nielsen - er et effektivt politi et bedre middel end udvidede strafferammer.

Sammenhængen mellem strafferamme og forbrydelse er på ingen måde entydig. Finland har valgt den humane linje, USA den drakoniske. Det har givet følgende erfaring: Vi kan halvere strafmængden, uden at kriminaliteten stiger, og vi kan fordoble strafmængden, uden at kriminaliteten falder. Finland beviser det første, USA det andet.

Beth Grothe Nielsen bemærker:

"Vi har stadig tid til at stoppe op og vælge, hvilken vej vi vil gå i Danmark. Det politiske flertal ser ud til foreløbigt at have besluttet at følge USA's eksempel."

Når vi insisterer på, at straffe og straffe hårdt, hænger det sammen med urtrangen til at finde syndebukke, gerne nogle der er 'anderledes' end de herskende klasser.

I USA er de sorte unge mænd vildt overrepræsenteret bag tremmer, i Danmark er det- Nå, ja, spørg Pia Kjærsgaard.

Social orgasme

En anden faktor bag straffelysten kan være den renselse, man føler ved, at andre straffes. Det giver glæde. Nogle forskere har omtalt en ritualiseret 'social orgasme' ved straf.

Alt dette er ikke det samme som, at samfundet ikke skal reagere over for lovbrud, fastslår Beth Grothe Nielsen. Men hvor meget og hvordan?

Når folk i meningsmålinger ønsker mere straf, skyldes det ofte, at de forestiller sig de afsagte domme langt mildere, end dommene faktisk er.

Og her bliver det rigtigt interessant. For de selvsamme partier, der skræpper op om mere straf, udpeger jo lægdommere til at medvirke i strafferetsplejen. Og hvad gør lægdommerne? Når de lærer sagens menneskelige omstændigheder at kende, går de ind for mildhed. 60 procent af lægdommeres dissenser går i retning af mildhed, mens kun otte procent går i retning af strenghed.

Det blæser Anders Fogh Rasmussen og Lene Espersen på. Grothe Nielsen noterer:

"De politiske partier har opdaget, at kriminalitet er et velegnet emne til politisk profilering, og de fleste bruger dette emne skrupelløst."

Ondt gør det at læse disse af hendes linjer:

"Vi er ved at bevæge os fra en borgerlig retsstat til en liberal straffestat. Dansk Folkeparti forstår at presse regeringen til hele tiden at komme med nye forslag om mere straf. Også Socialdemokraterne er med på vognen. De ved, at mange af deres stemmer er parkeret hos Dansk Folkeparti."

Det er befolkningens angst, politikerne spiller på, fremhæver Beth Grothe Nielsen: Angst for forandring, ulighed, velfærdstab. Men at gøre noget ved angstens årsager finder politikerne for besværligt.

Som alternativ til fængsel peger hun på en formaliseret soning mellem gerningsmand og ofre, hvor gerningsmanden vedstår sin skyld og sit ansvar for fremtidig adfærd, således at også ofrene kan komme videre med deres liv - fri af hævntrang.

Beth Grothe Nielsen: Straf - hvad ellers. 182 s. 249 kr. ISBN 87-7973-174-0. Tiderne Skifter. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her