Læsetid: 2 min.

Fald ind i høstakkene

Hvor mange gange skal det siges? Det er ude på de små scener,slaget om de store musikalske oplevelser skal stå Roskilde. Her er et par ruter, som man kan fare vild på
Arcade Fire kan varmt anbefales og kan høres i morgen på Roskilde. PR-

Arcade Fire kan varmt anbefales og kan høres i morgen på Roskilde. PR-

4. juli 2007

Hvor mange skal det siges? Forlad blot trygt alfarvej, når du befinder dig på den roskildensiske smat. Gå i de alternative krat. Fald i uforudsigelige høstakke.

Kort sagt: Gå omveje efter de små navne, som år efter år viser sig at gemme på lige så store, hvis ikke større oplevelser end dem på Arena og især dem på Orange. Okay, Björk og Flaming Lips vil formentlig levere store koncerter på Orange, og de franske house-symfonikere Justice, smertensrockerne Arcade Fire og de psykedeliske soulmestre Spiritualized - Acoustic Mainline vil sikkert vælte selv den mest hærdede festivalgænger omkuld på Arena.

Men det er ude på de små scener, at man stadig kan få lov at konstatere, at musikerne er lavet af kød og blod - altså inden for synsvidde, ikke opløst i transmitteret uvirkelighed på storskærme.

Og det er herude, at man kan blive taget med bukserne nede om det imaginære snæversyns ankler.

Forsøg dig f.eks. med folktronica-bandet Tunng, der har skabt deres egen stærke hybrid mellem henførte britiske folkeviser og sitrende mikroskopisk programmering, eller med den intellektuelle samplings størst entertainere, duoen og kæresteparret Matmos.

Prøv den helt forrygende svenske toaster Mapei eller de Beach Boys-inspirerede freakfolk-drømmere i Grizzly Bear. Dans dig i dørken til de stærkt forførende electrorockere i LCD Soundsystem eller svøm hen til etiopiske Mahmoud Ahmeds himmelske røst.

Eller lad dig overrisle af den efter min mening bedste dansemusik en festival overhovedet kan tilbyde, nemlig afrobeat. Denne gang leveret af opfinderen Fela Kutis søn Seun med farmands gamle band Egypt '80.

Du kan også drikke dig beruset i balkan- og sigøjnermusik af forskellig aftapning: Amerikanske Beirut og A Hawk and A Hacksaw sætter den østeuropæiske tradition i forbindelse med Rufus Wainwright-inspirerede sange og indie-sensibilitet, mens rumænske Fanfare Ciocarlia leverer den ægte vare i et boblende væld af brankede horn.

Og sigøjnermusik findes også i Afrika, hvilket Musicians of The Nile er et smukt eksempel på.

De ikke-vestlige storbyers globale orientering trænger sig også mere og mere på i vores del af verden, og her er et par store muligheder for at checke den: Portugisiske Buraka Som Sistema leverer kuduro fra Angola via immigrantkvartererne i Lissabon.

Fra Kinshasa i Congo kommer de stærkt hypede Konono No. 1, der spiller elektrisk forstærket trancemusik med brug af et tommelpiano kaldet likembé.

Og så er der globetrotteren Dj Diplo som vil bringe os svedsprøjtende tidender fra fjerne kosmopoler.

Hiphop fra moderlandet USA, spørger du? Talib Kweli og Jean Grae, Peanut Butter Wolf og Clipse svarer jeg.

Og jamaicansk musikarv - reggae og dub - bliver formidlet via flere generationers tilstedeværelse på Dyrskuepladsen: Reggae-veteranerne The Congos kommer.

Det gør dub-geniet Lee Scratch Perry også, endda i selskab med den strålende britiske lærling Adrian Sherwood.

Og i en smuk historisk forlængelse af dub-traditionen, så kommer nogle af de vigtigste repræsentanter for den nye genre dubstep også, nemlig britiske Digital Mystikz.

Jeg kunne blive ved. Men nu er det din tur og dit ansvar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu