I samme uge, som Dansk Folkeparti kunne fejre 10 års jubilæum, lykkedes det partiet at markere sig heftigt inden for udlændingepolitikken: Kulturordfører Louise Frevert tog orlov fra Folketinget efter kritik af giftige ord om muslimer. EU-parlamentariker Mogens Camre blev meldt for racisme efter anklager om, at indvandrerne er skyld i, at etniske danske familier ikke orker at sætte børn i verden. Og hvad selve udlændingepolitikken angår, formåede partiets ordfører Jesper Langballe at sætte kraftige aftryk:
Først med det pres, der fik integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) til at tilbagekalde en lempelse, så studerende kunne slippe for de skrappe krav i familiesammenføringssager, hvis de studerer inden for et område, hvor Danmark mangler arbejdskraft. Siden med mandagens krisemøde hos integrationsministeren, hvor DF fik lovning på, at man nøje vil følge udviklingen i antallet af dispensationer siden 2003, hvor højtuddannede specialister har haft lettere ved at opnå familiesammenføring. En mulighed, bare 10 mennesker skønnes at have brugt indtil nu.
Regeringen og Dansk Folkeparti kører således stadig tæt parløb om udlændingepolitikken, men spørgsmålet er, om samarbejdet ender som en fælde for regeringen. VK-regeringen har med Anders Fogh Rasmussen i spidsen udråbt globaliseringen til en af de væsentligste udfordringer overhovedet.
Uafhængige forskere, økonomer og regeringens egne embedsmænd har i talrige analyser og prognoser påpeget, at Danmark får et problem med arbejdsstyrken i fremtiden. Der er risiko for mangel på højtuddannede. Samtidig med, at der bliver flere, der skal forsørges, og færre, der betaler skat.
"Det siger sig selv, at det ikke hænger sammen," som Anders Fogh udtrykte det i sin tale ved Folketingets åbning.
De nu tilbagetrukne lempelser i reglerne for familiesammenføring var tænkt som et bidrag til at holde på studerende, der læser til læge, sygeplejersker eller it-ingeniør. Men regeringen kan ikke leve med, at der bliver sået tvivl om dens "faste og fair udlændingepolitik" - herunder især 24-årsreglen og tilknytningskravet. Det mål synes at stå over ønsket om at fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra hele verden. En prioritering, som beklages blandt andet i Dansk Arbejdsgiverforening:
"I hele globaliseringsdebatten er vi frygtelig nervøse for, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Vores opfattelse er, at vi på lang sigt har brug for mere beskæftigelsesmotivet indvandring af højtuddannede. Det handler om at få ændret adgangsreglerne, og at man ser på, hvordan man får folk til at komme. Det kræver en positiv og offensiv tilgang til det. Herunder også, at unge, der læser her i landet, bliver her. Danmark skal stå som et sted, hvor unge eller højtkvalificerede gerne vil være," siger chefkonsulent Henning Gade, DA.
Forkert fokus
Ingen har overblik over, hvor mange højtuddannede, der forlader landet - eller undlader at slå sig ned her direkte som følge af stramningerne i udlændingepolitikken. Men regeringen påpegede selv i sin Vækstredegørelse 04, at udlændingepolitikken kan spille ind, udover forhold som løn, sprog og skat.
"Danmark er desuden kendt for at være et lukket land. Det viser betydningen af at sende andre signaler," hedder det i Vækstredegørelsen. I Danmark kan det være vanskeligt for en vidensarbejder at få sin familie med hertil eller at opnå permanent ophold:
"I lyset af den skærpede konkurrence om at tiltrække udenlandske vidensarbejdere er det nødvendigt, at Danmark markerer sig mere skarpt, og at der i den forbindelse gøres en øget indsats for at tiltrække dem, hvis præferencer Danmark i særlig grad matcher, f.eks. højtuddannede med familie."
Henning Gade beklager, at lempelserne i forhold til de studerende nu er trukket tilbage.
"Det var ædelt, at Rikke Hvilshøj forsøgte at fastholde studerende på de højere uddannelser," siger han:
"Det er mærkeligt og defensivt, at vi i Danmark laver et system, der flytter virksomheder ud - fordi vi ikke selv er i stand til enten at skaffe os eller uddannede kvalificeret arbejdskraft. Vi er nødt til at få gang i debatten om beskæftigelsesmotiveret indvandring fra Tredje Verdens Lande. Politisk kommer man til at diskutere et mere åbent arbejdsmarked."
Henning Gade fremhæver, at debatten i andre lande er i fuld gang om, hvad den vestlige verden stiller op, når den får et "kvalifikationsunderskud". I Danmark drejer diskussionen sig fortsat mest om, hvorvidt der kommer 10 udlændinge fra eller til som følge af familiesammenføringsreglerne.
Paradoksalt nok viser en undersøgelse om 'Det fremtidige pensionssystem', som EU-Kommissionen har foretaget, at danskerne er blandt de mest positive, når det gælder holdningen til at åbne op for fremmede, der vil arbejde og bidrage til velfærdssamfundet.
Men i foråret påpegede et analysepanel i The Economist, at den "fremmedangste anti-immigrationspolitik" er en barriere for Danmarks mulighed for at tiltrække og fastholde veluddannet arbejdskraft.
Skyder os i foden
Efter offentliggørelsen af Vækstredegørelsen fremhævede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), at for hver højtuddannet udlænding, der kommer til Danmark for at arbejde, bliver der skabt to ekstra job ved siden af. Han slog fast, at "der er betydelige gevinster at hente, hvis vi går offensivt ind i den internationale vidensdeling," men at "for få højtuddannede udlændinge kommer til Danmark for at arbejde."
"Vi er parate til at gøre mere. For at stå stærkt i konkurrencen ser regeringen på, om der er behov for justering af de danske regler," skrev Bendtsen i et indlæg i Børsen for knapt et år siden.
I dag er status, at Dansk Folkepartis indflydelse og postyret om de seneste lempelser har gjort fremtidige justeringer vanskeligere.
Når Velfærdskommissionen om to måneder præsenterer sine bud på, hvordan velfærden kan sikres i fremtiden, vil Det Radikale Venstre presse på, for at debatten også kommer til at handle om udlændingelovgivningen.
Partiet har opfordret kommissionen til at udarbejde en model for, hvordan der kan indføres et optjeningsprincip for udlændinge. Under overskriften "åbne grænser - lukkede kasser" vil de radikale lukke op for fremmede, der kan forsørge sig selv og bidrage til velfærdssamfundet:
"Man kan være bekymret for, at Danmark er ved at få et så dårligt renommé, at vi ikke kan tiltrække verdens bedste hjerner. Den globale konkurrence går ikke længere på råstoffer, men på hjerner. Og der taber vi terræn. Vi skyder os selv i foden, fordi udlændingepolitikken er en barriere i forhold til at fastholde den økonomiske vækst og dermed bevare velfærdssamfundet," siger udlændingeordfører Elsebeth Gerner Nielsen.
Braindrain?
Netop højtuddannede mennesker er mere mobile end andre befolkningsgrupper. Hvis skat, sprog, kultur og attitude overfor fremmede er mere attraktiv i andre lande, risikerer Danmark at stå tilbage med en stor gruppe af indvandrere, der dårligt kan klare sig andre steder.
"Vi støder ind i mange veluddannede mennesker, der enten ikke kan komme tilbage til Danmark på grund af reglerne - eller som bor i landet, men ikke kan få ægtefællen hertil og derfor vælger at rejse ud. For veluddannede er det lettere at forlade Danmark end for mennesker uden uddannelse. Det virker som om, at udgangspunktet for regeringen og Dansk Folkeparti er, at alle udenlandske ægtefæller er bondepiger, analfabeter fra Tredje Verdens lande, der ikke kan noget som helst. Men i rigtig mange tilfælde er det veluddannede mennesker, som ikke må komme til Danmark," siger Elsebeth Gerner Nielsen.
Selv om Dansk Folkeparti har slået bremserne i, vil videnskabsminister Helge Sander (V) ikke afvise, at der bliver brug for justeringer, når man ser en årrække frem. Indtil nu er der dog ikke dokumentation for "braindrain", understreger han:
"I relation til den aktuelle debat kan det jo næsten være farligt at udtale sig. Men der er ingen tvivl om, at der på en række felter er behov for, at vi tiltrækker folk med spydspids-kompetencer. Som Bill Gates gjorde opmærksom på, da han var her, er det for eksempel mærkeligt, at det ikke er Danmark, der trækker de veluddannede østeuropæere til.
Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau
