Læsetid: 2 min.

Som Fanden læser Bibelen

24. januar 2006

Kåre Bluitgen har forfattet en børnebog, Muhammeds liv, hvis hensigt ikke alene er en tendentiøs og nedladende skildring af muslimernes profet, men som overraskende nok gør sig lige så skyldig i et uhyre naivistisk formidlingssyn.

For det første hævdes det, at hans bog skulle skildre profeten Muhammad, 'som muslimerne ser ham,' hvilket ikke blot er absurd og indbildsk, al den stund at Bluitgen hverken er religionsforsker eller muslim eller sågar har spurgt en eneste muslim. Hvorfor ikke være ærlig og redelig og sige tingene, som de er og omtale bogen som en skildring af 'Muhammad, som en ateistisk islamofob ser ham'?

Ved titelvalget har Bluitgen allerede afsløret sin propagandistiske dagsorden; læseren skal påduttes, at et fortegnet og nedladende billede af Muhammad ligefrem er identisk med muslimernes eget billede. Derved fremstilles Muhammad og muslimerne som lige usympatiske.

For det andet påstår Bluitgen, at han blot gengiver og ikke fortolker, hvorved han gør sig skyldig i en overraskende, fundamentalistisk historieindstilling, som vi må tage afstand fra. Selvfølgelig kan man ikke gengive historiske kilder uden at fortolke - man kan gå sagligt til værks og tilstræbe at være kildetæt i sin fremstilling. Men heller ikke dét gør Bluitgen. I stedet fortegner han bevidst sine kilder, og læseren har ingen mulighed for at skelne mellem kildemateriale og Bluitgens egne påfund.

Han vælger rask væk at læse de gamle islamiske kilder, som Fanden læser Bibelen, og glemmer behændigt at gøre opmærksom på, at han også tager fra andre kilder end de islamiske, så vi får et billede af profeten som en ubegavet bedrager, der er for dum til at holde rede på, hvad der er blevet ham åbenbaret.

Han går frem med negativ og selektiv hånd, så visse beretninger vrides helt ud af sammenhængen og tilstræber derved at fremstille profeten som et koldblodigt og uforsonligt menneske, der naturligvis slet ikke er foreneligt med 'Muhammad, som muslimerne ser ham.' Bluitgen udelader totalt selv samme kilders skildring af Muhammeds humanisme, retskaffenhed, uselvisked og moral i udstrakt grad. Det gør hans skildring partisk, uhæderlig og manipulerende.

Bluitgen er blevet lidt bedre til at pakke sin propaganda ind, siden han i 2002 fik sit gennembrud med forslaget om at "stænke Koranen med menstruationsblod". Det er en forfatter med denne mentalitet, der nu skal få os til at tro, at han fremstiller Muhammed som muslimerne? Vi vil gerne have os det frabedt.

Det er hverken saglig, historisk formidling eller debat, han ønsker, men provokatorisk konfrontation. Det vil vi ikke medvirke til. Vi kunne ikke drømme om at anfægte hans ytringsfrihed og ret til at skrive, hvad han vil, og vi har ikke det mindste imod børnebøger med tegninger om profetens liv. Vi vil bare hellere læse en redelig fremstilling.

Der findes heldigvis så mange andre skildringer, både for børn og voksne, eksempelvis Sendebudet af Amér Majid (Gyldendal 2004) eller Muhammad set fra en anden Vinkel af Fethullah Gülen (Kilden 2005). Og for børn: Fortællinger om Sendebudet (8 hæfter fra forlaget Kilden).

Hermed vil vi appellere til muslimer om ikke at lade sig provokere, men stilfærdigt trække på skuldrene over Bluitgens bog.

Og vi vil appellere til ikke-muslimer om ikke at tro, at vi ser profeten Muhammed, som Bluitgen gør det. På forhånd tak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu