Læsetid: 4 min.

Fanget i et net af løgn

At internettet vrimler med hadpropaganda er velkendt. At vestlige sikkerhedsmyndigheder kan finde på at sluge det råt, er chokerende
24. april 2007

Kan det passe, at de sikkerhedsansvarlige, som bevogter Nordamerikas grænser, støtter Holocaustbenægtelse? Ak ja, dette er den skammelige sandhed, kære læsere. Her er historien.

Taner Akcam hedder en højt anerkendt tyrkisk historiker ved University of Minnesota, som under udfoldelse af enormt mod og ved grundige studier i tyrkiske arkiver har dokumenteret adskillige kendsgerninger om det armenske folkemord - det forsætlige massedrab på op til halvanden million armeniere begået af det osmanniske regime i 1915-16. Hans bog om emnet, A Shameful Act, blev lovprist af akademiske kritikere, da den sidste år udkom i Storbritannien og USA.

Det er vel overflødigt at sige, at Akcam nu trues med retsforfølgelse efter den berygtede artikel 301 i tyrkisk straffelov, som kriminaliserer krænkelse af "tyrkiskhed". Tidligere har han fået politisk asyl i Tyskland efter at være idømt otte års fængselsstraf for artikler, han havde skrevet i et studenterblad, og Amnesty International har for længst udråbt ham til 'samvittighedsfange'.

Nu er Akcam imidlertid blevet en anden slags fange - nemlig en fange af internettets hadespin, denne helvedesmaskine, som kan overdænge sagesløse med kaskader af politisk smuds uden mulighed for at appellere til domstole eller anstændighed. Den armensk-tyrkiske journalist Hrant Dink blev på internettet fejlciteret for at have sagt, at tyrkisk blod "var giftigt". Denne pure løgn - Dink har aldrig udtalt noget sådant - fik en ung mand til at myrde ham på gaden i Istanbul.

Wikipedia

Taner Akcams historie rejser imidlertid ildevarslende perspektiver for os alle. Som han skriver sit seneste brev til mig: "Ud over retsefterforskningen (artikel 301) i Tyrkiet, er jeg nu også her i USA blevet udsat for en hadkampagne, der har medført, at jeg ikke længere kan rejse ud af landet. Senest er jeg blevet tilbageholdt i Montreal - øjensynlig på grundlag af anonyme tilføjelser til min Wikipedia-biografi. Det er en bekymrende ny fase i den tyrkiske intimideringskampagne, som er blevet optrappet, siden jeg udgav min bog i november 2006."

Akcam var rejst til Montreal med Northwest Airlines fra Minnesota for at holde foredrag den 16. februar. Det canadiske fremmedpoliti havde opført sig "høfligt", siger Akcam, men straks tilbageholdt ham i Montreals Trudeau-lufthavn. Akcam måtte bruge timer på at redegøre for det armenske folkemord og den hadkampagne, som tyrkiske grupper "med forbindelser til tyrkiske diplomater" har kørt imod ham i form af "propaganda om, at jeg skulle tilhøre en terrororganisation", alt imens politifolkene tog notater og jævnligt ringede til deres overordnede. Derpå fik Akcam et visum af en uges varighed og - fordi han insisterede - et stykke papir, som gav ham den åbenlyse forklaring på hans tilbageholdelse.

"Jeg genkendte straks udskriften. Den var fra min engelsksprogede leksikonbiografi på Wikipedia, online-encyklopædien, som enhver kan redigere i når som helst. I det seneste år er min Wikipedia-biografi gentagne gange blevet vandaliseret af 'anonyme bidragydere', der er opsatte på at stemple mig som terrorist. Som uregerlig graffiti har de samme påstande spredt sig til 'læseranmeldelserne' af min bog på Amazon.com."

Tilbageholdt igen

Akcam blev løsladt, men hans reflektioner over den ubehagelige episode er værd at gengive. "Det var mildt sagt usandsynligt, at det canadiske fremmedpoliti af sig skulle have fundet ud af, at jeg var på vej til Montreal, selv have taget initiativ til af efterforske min identitet på internettet, have opdaget den forvanskede version af min biografi den 16. februar og vist mig den."

Men ikke nok med det. Umiddelbart før hans rejse til Canada, havde to tyrkisk-amerikanske websites antydet, at Akcams "terroristaktiviteter" burde interessere de amerikanske immigrationsmyndigheder. Og ganske rigtigt. Akcam blev ved udrejse endnu engang tilbageholdt i Montreal i en hel time - denne gang af sikkerhedsfolk fra det amerikanske Ministerium for Hjemlandssikkerhed - før han fik lov til at boarde sit fly hjem.

Ved den lejlighed gav en af de amerikanske politimænd - som altså opererer helt åbenlyst i en canadisk lufthavn - ham en utvetydig advarsel: "Mr. Akcam, hvis ikke De hyrer en advokat og får berigtiget denne artikel, kan enhver rejse ud af og ind i Amerika, De måtte foretage i fremtiden, blive problematisk for Dem."

Så vidt er det altså kommet: Amerikanske og canadiske myndigheder kan nu tilbageholde uskyldige mennesker alene på grundlag af hadpropaganda imod dem på internettet. Og det er de uskyldige - som er skyldige, indtil andet er bevidst, formoder jeg - der selv skal betale en advokat for at beskytte sig imod Homeland Security og internettet. Men som Akcam siger: "Jeg kan intet stille op imod disse løgne. Beskyldningerne imod mig fra Assembly of Turkish American Associations, Turkish Forum og Tall Armenia Tale (et Holocaust-benægtelsessite) har copypastet og spredt disse påstande til utallige websitets og nyhedsgrupper, siden jeg kom til Amerika. En kombineret Google-søgning på mit navn og 'terrorist' giver over 10.000 hits."

Smuds

Jeg kan ikke sige, at det undrer mig. Der er ingen ende på internettets hademaskineri. Men hvad, der chokerer mig, er, at de mænd og kvinder, man har sat til at bevogte deres nationer imod al-Qaeda og lignende misdædere, overhovedet læser den slags smuds og er rede til at tilbageholde en respekteret forsker som Taner Akcam på grundlag heraf.

Jeg tror dog ikke, at fejlen ligger hos de enkelte politifolk. Nej, det er deres chefer i Ottawa og Washington, der bekymrer mig. Hvor meget smuds graver de amerikanske og canadiske immigrationsmyndigheder mon frem fra internettet? Og hvor meget af det risikerer vi at få kylet i hovedet, når vi stiller os op i sikkerhedstjek-køen i lufthavne eller foretager os andre helt igennem lovlige ting?

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her