"Hudlapper, hudlapper, hudlapper."
Troels Lybys herligt bedrevidende, klienttrætte læge er ikke i tvivl, når han får øje på det, der vokser på Kalles nyfødte lillesøsters ryg. Kalle er til gengæld heller ikke i tvivl: Det er vinger! Men hvis det er det, så er noget jo ikke, som det plejer - og sådan kan autoriteterne i Wikke & Rasmussens nye familieventyr, Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger, naturligvis ikke have det.
Som Karin fra Kommunen (Bodil Jørgensen) med klirrende flasker i tasken konstaterer, er det bedre med et ganske almindeligt, normalt, lykkeligt liv som alle os andre.
Efter familiemusicals som Hannibal & Jerry og Flyvende farmor er dansk films førende legeonkler tilbage med en historie om at turde løfte blikket og benene en smule fra den jordbundne hverdag og om ikke være bange for det, der måske ved første øjekast falder uden for det normale. Der var engang en dreng... vil have lov at være et fritflyvende, fabulerende eventyr med carte blanche til fantasifulde udfald i alle retninger. Historien om Kalle og hans familie skaber en oplagt ramme, for da Kalles forældre lader sig overbevise om, at vingerne skal væk, sendes Kalle ud på en sej tur op ad bakke for at nå at redde sin flyvende lillesøster i tide. Dermed er scenen sat for en rejse gennem det danske efterår med pit stop i alt fra et pandekagehus (beboet af Daimi Gentle, Jytte Abildstrøm og Trine Dyrholm) til et mekanikerværksted ledet af Snehvide.
Der' noget i luften
Filmen vil så gerne lette, og man vil hjertens gerne rives med, men i det lange midterparti med Kalle og hans umage ven Alf (Nicolas Bro) on the road går dampen i perioder af den ellers smittende galskab frem til den helt forudsigelige slutning. Den herligt naturlige Janus Dissing Rathke (fra Drømmen) er tildelt rollen som den fornuftige storebror med en mission, og Nicolas Bro rollen som et desillusioneret brokkehoved med en særlig evne til at ødelægge alt omkring sig.
Deres personligheder bliver en lidt trættende kombination trods de mange musikalske afbrud i deres problematiske, gradvise venskab. Man savner en kulørt skurk som Hannibal & Jerrys Onkel Morfar eller en mere fjollet frem for fobisk sidekick, når fokus trods alt mere er på fest og ballader end på en forkromet omvendelseshistorie.
En af filmens grundlæggende spilleregler er, at folk når som helst kan bryde ud i sang. Det etableres vidunderligt i filmens nuttede åbningsscene, hvor Anne-Grethe Bjarup Riis fornemmer, at der er noget, hun skal sige - og pludselig kommer sangen til hende, hvorpå hun letter. Kort efter letter farmand Anders W. Berthelsen med en henslængt håndbevægelse fra spisebordet, og luftbårent fortæller de Kalle, at der mangler én i familien - for efterfølgende at forsvinde mange halve timer for sig selv ind i soveværelset.
Musik med historie
I senere musikalske optrin møder vi blandt andet en stort set ukendelig Peter Frödin som legetøjsonklen Baby-Bent, Kaya Brüel som jordmoder og Caroline Henderson som Snehvide. Som voksen er det morsomt at se de mange kendte navne på slap line, men til tider fremstår filmen mere som en ramme for de musikalske optrin, end de musikalske sekvenser tilfører historien noget nyt.
Historien om Kalles lillesøster vokser sig ikke større, end den morsomt etableres i de indledende scener med den medicinske og kommunale angst for det unormale, men man hygger sig i selskab med Wikke & Rasmussen samt manuskriptforfatter Rasmus Heisterbergs mange eventyropdaterende indfald og det musikalske input af Poul Halberg, Stig Kreutzfeldt og Bossy Bo.
Som voksen kender af makkerparret bag klassisk tv om Robin, Ronnie, Sonny og Tonny samt spillefilm som Russian Pizza Blues kan man desuden fornøje sig med at se klassiske Wikke & Rasmussen-elementer tage nye former.
Fra voldsomme Volvoer til vandtætte Cadillacs, fra Brødrene Bisp til Alfs Auto, fra en flyvende farmor til en baby med vinger, fra palet-tømmende parcelhusparodi til, nå ja, palettømmende parcelhusparodi. Et yngre publikum uden referenceramme burde også få noget med hjem, så der er god grund til, at man i efterårsferien har mulighed for at finde sammen om filmen i intet mindre end 114 biografer landet over.
*[Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger. Instruktion: Michael Wikke og Steen Rasmussen. Manuskript: Wikke & Rasmussen og Rasmus Heisterberg. Dansk (114 biografer landet over)
