Læsetid: 3 min.

Far til fire er færdig

Med 'Far til fire gi'r aldrig op' skraber Claus Bjerre den samme bund for familiefilm, som Regner Grasten ellers har sat sig solidt på
14. oktober 2005

Bedst som man troede, at Regner Grasten havde sat det absolutte bundniveau for ligegyldig og fordummende underholdning med sine såkaldte familiefilm - en kunst, som Thura Film med et vist held har forsøgt at gøre ham efter med de tre Min søsters børn-film - så kommer ASA Film og instruktøren Claus Bjerre med den gennemført rædselsfulde Far til fire gi'r aldrig op og trækker gennemsnittet endnu længere ned.

Det er en interessant oplevelse at se en film som Bjerres og næsten fysisk mærke, hvorledes dansk film i løbet af blot 90 minutter bliver bombet 50 år tilbage i tiden. Der er ingen som helst forsonende kunstneriske eller indholdsmæssige træk ved Far til fire gi'r aldrig op, som kan retfærdiggøre, at den er blevet lavet. Kun producenten ASA Films håb om at tjene penge, mange penge, kan forklare, hvorfor man har valgt at genoplive en familie, der allerede var reaktionær ved undfangelsen for snart 50 år siden.

Det faktum, at vi i dag overhovedet gider se de gamle Far til fire-film, skal snarere tilskrives nostalgi og instruktøren, Alice O'Fredricks', håndværksmæssige kunnen end deres ikke videre imponerende filmiske kvaliteter.

Dybt pinligt

En eller anden sagde til mig, at personerne i Far til fire gi'r aldrig op opfører sig, som om de tror, at de er med i en Far til fire-film. Det er en ganske skarp iagttagelse, for trods det faktum, at Claus Bjerre og hans manuskriptforfattere har valgt at flytte handlingen op til vore dage, så virker den ude af trit med virkeligheden anno 2005 - i hvert fald den, jeg færdes i.

Det er et af de store problemer med at omplante gamle koncepter til nye tider, især hvis man som her ikke samtidig forsøger at tilføre dem noget nyt eller reelt lader dem forholde sig til den tid, de nu foregår i. Og hvorfor så overhovedet genbruge konceptet?

Det mest kreperlige ved filmen er dog ikke, at Jess Ingerslev prøver at efterligne Peter Malbergs Onkel Anders i både tale, bevægelse og excentrisk adfærd - han passer trods alt ikke ind i resten af filmen, og Malberg må vende sig i sin grav - ej heller at ungerne og farmand (spillet af Niels Olsen, den evige far) pludselig bryder ud i sang - det kunne man med en vis charme gøre for 50 år siden, det virker ikke i dag.

Nej, jeg er mere forbløffet over, at skuespillet er så dårligt, personerne så firkantede og overfladiske, instruktionen så ujævn og den komiske timing så meget ved siden af, at det, der kunne være blevet sødt og hyggeligt, i stedet bliver dybt pinligt. Kun den garvede Niels Olsen, der kæmper bravt med det håbløse materiale, har held med at få filmanmelderen til en sjælden gang imellem at trække på smilebåndet.

Tåbelig familie

Man skal lede længe efter så uambitiøs en familiefilm som Far til fire gi'r aldrig op. Godt nok har ungerne og farmand hver sit problem, som skal løses i løbet af filmen - far bliver fyret, Søs forelsket, Mie drillet etc. - men fordi det ikke må være farligt, vel af hensyn til det yngste publikum, bliver det aldrig til konflikter eller situationer, man som voksen eller bare nogenlunde selvstændigt tænkende barn kan tage alvorligt.

Det er familiefilmens svaghed, at den som regel sigter så bredt, at den rammer ved siden af, og det er en misforståelse, at børn absolut skal spises af med uforpligtende underholdning, der kun perifert har med deres eget, ofte ganske forpligtende liv at gøre.

Far til fire gi'r aldrig op udsendes vist nok i et rekordstort antal kopier - en strategi, man synes at have lært af Regner Grasten, og som går ud på at tjene pengene på en film ind så hurtigt som muligt, før det brede publikum finder ud af, at der er tale om en rigtig stinker. Det plejer at virke for Grasten - selv om det er ved at gå op for folk, at han ikke er til at regne med - så mon ikke det også kommer til at virke for ASA Film, der tilmed har det folkekære Far til fire-brand i ryggen!?

Jeg håber det nu ikke, fordi så risikerer vi vel, at der bliver lavet endnu en film om denne fuldstændigt ligegyldige og tåbeligt anakronistiske familie, som hører hjemme på bagsiden af en gulnet pakke Ota Solgryn.

Far til fire - gi'r aldrig op. Instruktion: Claus Bjerre. Manuskript: Tine Frellesen, Claus Bjerre, og Thomas Glud. Dansk (alt for mange biografer landet over)

20051013-214038-pic-89170174.jpg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her