Læsetid: 3 min.

'Far siger, det nok ikke er så galt'

I hver skoleklasse bliver fem børn udsat for mobning. Men de danske skolers antimobbepolitik er ofte mangelfuld eller blot varm luft. Nu sagsøger et forældrepar en skole for mobning, og undervisningsminister Haarder overvejer lovgivning. Men hjælper det pigen, der mobbes for at være tyk?
12. januar 2007

Mobbekonsulenter, handlingsplaner mod mobning, millioner af kroner til forskning i mobning.

Der er ingen tvivl om, at det danske samfund ikke vil acceptere mobning.

Alligevel viser tallene, at der i hver klasse sidder fem børn i samme situation som den 12- årige pige, der har ringet til Børns Vilkårs mobbetelefon, fordi hun i et halvt år er blevet mobbet med, at hun er for tyk og dårlig til at læse. Hendes far siger, at det nok ikke er så galt, og andre børn også har hvalpefedt.

I den forløbne uge blev undervisningsminister Bertel Haarder (V), der for øjeblikket overvejer mere lovgivning mod mobning, sat under pres af et forældrepar, der vil sagsøge deres søns skole for ikke at stoppe flere års mobning i klassen. Privatskolen profilerer sig på en antimobbepolitik, og forældrene føler, at de har været udsat for vildledende markedsføring i forhold til sønnen Emils skolegang.

Foreningen Børns Vilkår har i flere år plæderet for, at skoler skal forpligtes til at implementere handlingsplaner mod mobning. En undersøgelse fra i sommers viser, at fire ud af fem planer er enten stærkt mangelfulde eller blot pæne hensigtserklæringer.

Skolelærere og skoleledere er imidlertid ikke meget for lovgivning. Lærerne mener, at det næppe vil gøre nogen forskel at skrive en fuldstændig given ting ind i loven. Og formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorentzen, forudser ifølge Urban en bølge af sagsanlæg, hvis forældreparret fra Albertslund får den fri proces, de har ansøgt om. Efter Lorentzens opfattelse er sagerne nemlig ofte meget komplicerede. Det afvises af formanden for forældreforeningen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, der betegner det som ren overdramatisering.

"Jeg tvivler på, at vi vil se et væld af sagsanlæg i kølvandet på den her. Det er ikke gængs tankegang og handlemåde i Danmark," siger han.

Ingen nemme løsninger

At det ofte er meget triste, men også komplicerede sager, bekræfter antimobbekonsulent Helle Rabøl Hansen. Dermed er det også kompliceret at placere et ansvar. Det vil hverken signallovgning eller forslag fremsat i hastværk oven på en retssag kunne ændre ved, mener hun ifølge Politiken:

"Der har for længe været en tendens til at forklare mobning med personlige ting: at eleven lugtede af tis eller havde en underlig far. Mobning skyldes imidlertid aldrig det enkelte barn, men en negativ gruppedynamik. Der for kan ansvaret aldrig placeres hos det enkelte barn."

At det ikke bliver meget nemmere af en gang for alle at gøre skolerne ansvarlige og sanktionere med fyringer, såfremt de ikke lever op til deres ansvar, sådan som blandt andet Dansk Folkeparti har foreslået, viser forklaringen fra skolelederen på den privatskole, hvor Emil gik.

"...Det med vildledende markedsføring forstår jeg ikke. Vi får betroet nogle børn i vores varetægt og underviser dem efter vores bedste evne og drager stor omsorg for dem, men det er jo ikke noget køb og salg-forhold, og der er heller ingen garanti for, at det lykkes," siger skoleleder Michael Dam-Jensen fra Taastrup Realskole.

Meget tyder dog på, at de skoler, der tager deres antimobbelovgivning alvorligt, har gode resultater. Socialdemokraterne har derfor foreslået, at kommunerne skal sikre, at de 60 pct. af skolerne, som ikke har en plan for et godt undervisningsmiljø, får det, samt at de får ekstra støtte til at komme mobning til livs.

Samtidig peger antimobbekonsulent Helle Rabøl Hansen på, at lærere og skoleledere skal undervises specifikt i at håndtere mobning. Hun får støtte af de lærerstuderende, som gerne vil have nogle værktøjer med sig ud i folkeskolen til at spotte mobning og løse konflikter.

Bare det at skelne mellem drillerier og ondsindet mobning kan være svært.

Men heller ikke den løsning ligger lige for. Som formanden for lærerseminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg, siger, så "skal uddannelse ikke styres af aktuelle sager, men have gyldighed ud over 2007. " Særlige kursusforløb om mobning vil være en mulighed, men ressourcerne til at udbyde valgfag er bare for små allerede, påpeger rektorformanden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her