Læsetid: 4 min.

Til fare for landets sikkerhed: Må ikke vide hvorfor

Efter 33 år i Danmark kan kurdiskfødte Deniz Newroz ikke få dansk indfødsret, fordi PET vurderer ham som en fare for landets sikkerhed - en anklage Deniz Newroz hverken forstår eller kan få forklaret
27. juni 2005

"Der kan ikke gives nogen begrundelse for afgørelsen."

Kurdiskfødte Deniz Newroz fra Vandtårnsvej i Slangerup sidder med et brev i hånden fra april 2005. Afsenderen er kontorchef Dorit Hørlyck fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Brevet er et afslag på at tildele Deniz Newroz indfødsret i Danmark, trods han har opholdt sig i Danmark i 33 år, er selvforsørgende taxavognmand og taler det danske sprog.

Men selv om afslaget er ubegrundet, er der ingen tvivl: Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at Deniz Newroz er til fare for landets sikkerhed. Det fremgår af brevets henvisning til en særlig paragraf i forvaltningsloven, hvor myndigheder ikke behøver at begrunde deres afgørelse i netop den slags sager, når de svarer ansøgerne.

Som tidligere omtalt i Information har PET i marts 2005 i største fortrolighed vurderet i alt otte ansøgere til at "kunne være en fare for landets sikkerhed." Deniz Newroz er en af dem. Siden 2001 har PET i 15 sager vurderet, at ansøgerne kunne være farlige.

Ren straffeattest

"Jeg er meget utilfreds med afslaget. Jeg kan ikke få oplyst, hvorfor myndighederne tror, at jeg skulle være så farlig. Derfor kan jeg heller ikke forsvare mig mod anklagen," siger Deniz Newroz.

"Jeg har aldrig været straffet eller været i konflikt med loven, og jeg har netop fået en ren straffeattest fra politiet," siger Deniz Newroz, der nu har taget kontakt til en advokat i håb om, at hun kan hjælpe ham med at blive renset for anklagen.

For 33 år siden kommer den kurdiskfødte Deniz Newroz til Danmark fra byen Konya i Tyrkiet. Hans far er - på linje med mange andre kurdere fra den anatolske højslette - taget til Danmark som gæstearbejder.

Den 16-årige Deniz Newroz får straks et job som arbejdsdreng på en betonfabrik. Arbejdet er hårdt, men kollegerne er flinke, og Deniz Newroz falder hurtigt til i Danmark. Som politisk interesseret føler han sig tiltrukket af partiet VS, dog uden at melde sig ind.

"Jeg har altid haft nogle kritikpunkter, der gjorde, at jeg ikke ville partiorganisere mig," siger han.

PKK-sympatisør

I 1982 kommer han med i en gruppe af unge kurdere i Danmark, der sympatiserer med det yderligtgående kurdiske parti PKK.

Han bliver også formand for en nystiftet kurdisk-dansk venskabsforening på Vesterbro i København, og som formand er det ham, der underskriver brevene til politiet, når kurderne vil demonstrere.

Ifølge Deniz Newroz er det en tid, hvor der ofte er demonstrationer og politiske møder for de kurdere, der bor i Danmark. I en længere periode er det hver gang ham, der som formand underskriver henvendelser til myndighederne.

Efter to-tre år stopper Deniz Newroz både med at være PKK-sympatisør og med at være formand for venskabsforeningen.

Ifølge sit eget udsagn har han for mange kritikpunkter af PKK.

I stedet stifter han en ny forening for kurdiske og tyrkiske militærnægtere, der ikke ønsker at aftjene deres værnepligt i Tyrkiet. Den forening får nu ikke nogen lang levetid, for selv om mange unge kurdere og tyrkere søger at undgå værnepligten, er de fleste bange for at stå offentligt frem.

Det er Deniz Newroz ikke. Som konsekvens fratages han sit tyrkiske statsborgerskab af den tyrkiske regering, og samtidig får han at vide, at han er eftersøgt i Tyrkiet. Frem til i dag opholder Deniz Newroz sig derfor som statsløs i Danmark, og det er også baggrunden for, at han søger dansk indfødsret for omkring 10 år siden.

I første omgang får Deniz Newroz at vide, at også hans kone skal være med, men at hun først skal lære ordentlig dansk.

Men da han nogle år senere på ny søger, ender han i april med det ubegrundede afslag fra kontorchef Dorit Hørlyck.

Tog det med et smil

Det har været svært for Deniz Newroz at fortælle sin familie, at han anklages for at være en fare for landets sikkerhed. Begge hans voksne børn er danske statsborgere, sønnen studerer på Danmarks Tekniske Universitet, mens datteren er sygeplejerske.

"Jeg har endnu ikke fortalt det til mine to børn. Og der gik en hel måned, før jeg fik taget mig sammen til at fortælle det til min kone, " siger han.

Heldigvis tog hans kone anklagen med et smil, fortæller Deniz Newroz, der for to år siden skiftede både sit fornavn og efternavn. Hans nye efternavn betyder 'kurdisk nytår'. Han medgiver, at det måske kan opfattes som en provokation af de tyrkiske myndigheder, der ikke tolererer kurdiske navne. Men dem om det, mener han.

"Den tyrkiske efterretningstjeneste opfatter jo alt, hvad der har med kurdere at gøre, som rendyrket terrorisme. Jeg tror, at det danske PET må have fået nogle oplysninger fra deres tyrkiske kolleger. Men selv om oplysningerne er forkerte, har jeg ingen muligheder for at rense mig. Hvordan kan det ske i et retssamfund," spørger Deniz Newroz.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her