Læsetid: 4 min.

Farefyldt olympisk spil

26. juni 2007

I 2009 BLIVER København ikke blot værtsby for det globale miljøtopmøde. Noget tidligere samme år holder den Internationale Olympiske Komité (IOC) sin kongres i den københavnske hovedstad. Det fik det nuværende danske medlem, Kai Holm, udvirket med en veltilrettelagt tale på den seneste IOC-kongres i 2006. Et vigtigt motiv for Holm var, at et dansk værtskab reelt vil sikre valget af kronprins Frederik som hans efterfølger.

Selv om medlemmerne af IOC repræsenterer deres lande, er det nemlig ikke sådan, at alle nationer hele tiden har et medlem. De udpeges individuelt efter principper, der snarere er hentet i de lukkede logers verden end i demokratiske beslutningsgange. Sammenholdt med de enorme økonomiske interesser, der i dag er knyttet til de olympiske lege, har den lukkede stil udløst en del konstaterede og mange formodede sager om korruption. Løfter, om at der er blevet ryddet op, kan betragtes på linje med løfter om, at doping nu er definitiv fortid i cykelsporten.

Alene på den baggrund er der blevet udtrykt både undren og kritik i anledning af kronprinsens kandidatur. Med mindre han selv trækker sig, kan hans medlemskab nu anses for ganske sikkert. Men hvad vil han i den klub? Hvad kan han opnå, der bare antydningsvis opvejer de åbenlyse risici, han pådrager sig ved at være medlem?

DET SPØRGSMÅL vil trænge sig på allerede til næste år, når Beijing er vært for de olympiske sommerlege. Alt tegner til, at det bliver et gigantisk propagandashow for étparti-staten Kina. Forsøg fra mange sider på at bruge OL som løftestang til at få de kinesiske magthavere til at mindske de grove krænkelser af menneskerettighederne ser foreløbig ud til at have haft beskeden virkning. Verden vil næste sommer blive præsenteret for et glitrende glansbillede.

Som kandidat til IOC vil kronprins Frederik naturligvis være til stede i Beijing. De kinesiske værter vil vise ham den mest udsøgte gæstfrihed. Han vil være en fin lille del af glansbilledet.

Gode råd, om at han skal være tilbageholdende, vil han få svært ved at følge. For han er der jo ikke kun som udsending fra Danmarks Olympiske Komité. Han er samtidig det næsthøjest rangerede medlem af det danske kongehus.

Den rolle kan han ikke træde ud af, mens han er i Beijing. Skulle han alligevel trodse al protokol og gøre det som led i et forsøg på at holde de kinesiske værter på afstand, vil det med god grund blive opfattet som en politisk handling.

Politisk vil det på den anden side også være, hvis han - og den officielle danske delegation - blot flyder med i hele det kinesiske arrangement. Det vil dårligt kunne opfattes som andet end en legitimation af det kommunistiske diktatur.

PARALLELLEN TIL OL 1936 i Berlin er slående, især når den bliver draget med den indsigt, som idrætshistorikeren, dr.phil. Hans Bonde, har i dette emne.

Det danske medlem af IOC var dengang prins Axel, fætter til kong Christian X. Sammen med langt de fleste danske atleter og sportsjournalister deltog han ukritisk, til tider begejstret i det nazistiske propagandashow.

Som udviklingen formede sig i de følgende år, blev hverken han eller andre udsat for kritiske konsekvenser i den anledning. Prinsen fortsatte såmænd i IOC helt frem til 1959.

Men Danmarks forhold til Kina i 2008 er et ganske andet end til Hitlers Tyskland i 1936. Bliver kronprins Frederiks optræden i Beijing en moderne genopførelse af prins Axels i Berlin, vil det udløse udbredt kritik. Foretager han sig på den anden side noget, der kan tolkes som sympati for de kritiske manifestationer, som uundgåeligt vil finde sted, kan det tages politisk til indtægt af nogle og fordømmes af andre.

UD FRA HELT personlige interesser ville kronprinsen derfor gøre klogt i at sige pænt nej tak til den opfordring, han i første omgang kom til at tage imod. Her kunne et godt råd fra regeringen måske hjælpe processen på vej. Men det kommer ikke, fremgik det af en udtalelse fra kulturminister Brian Mikkelsen lørdag til Berlingske Tidende: "Den danske regering blander sig ikke i, om kronprins Frederik bliver medlem eller ej."

Det er der ellers gode grunde til. Sagen drejer sig nemlig om meget mere end kronprinsens personlige omdømme, der er blevet påvirket af hurtige bilture, skiftende veninder og animeret natteliv, men uden større konsekvenser, netop fordi disse historier har handlet om Frederik som individ.

De problemer, han uundgåeligt bliver konfronteret med i anledning af OL 2008, vil derimod være fyldt med politisk indhold. Han bliver tvunget til - enten aktivt eller passivt - at forholde sig til det kinesiske diktatur. Og så kan regeringen ikke længere opretholde tavshedens distance. Danmarks politik over for Kina er til stadig debat. I den hører den fremtidige konge ikke hjemme. Derfor hører han heller ikke hjemme i IOC. tok

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu