Læsetid: 3 min.

Farlig for menneskene?

1. september 1998

(2. SEKTION - STUDIESTART)

"Det største problem har vi - for mig at se - i den forskning, der foregår. Den har hidtil været fredet som en helligdom. Men forskningen bliver i stigende grad styret af enorme transnationale selskaber, hvor få ressourcestærke hjerner er enerådende.
De har en meget forenklet tankegang, og de tilsidesætter flot alle advarsler om utilsigtede konsekvenser af det, de laver. Baggrunden for aktiviteterne er størst muligt udbytte til selskabernes shareholders (aktionærer). Den form for forskning kan efter min mening ikke vedblive at være fredet. Den er farlig for menneskeheden."
Overlæge Sigurd Olesen, medlem af Etisk Råd

KUN FOR AT udrydde en mulig misforståelse: Overlæge Sigurd Olesen er hverken yngre talsmand for Rebel eller gammel kommunist, men agtværdig medlem af noget så agtværdigt som Det radikale Venstre.
Alligevel tegner han med baggrund i sit arbejde i Etisk Råd et billede af nutidens forskning og højere uddannelse som - farlige for menneskeheden.
Nærer studerende endnu lyst til kritiske og selvkritiske studier, er en sådan radikal tegning af deres virksomhed som potentiel farlig for menneskeheden, et stimulerende pift til efterårsstarten på studierne:
Derfor piftet her.

OVERLÆGE Sigurd Olesen pifter, fordi han står over for uhyggelige trusler fra de utilsigtede
konsekvenser af den genmanipulerende og forplantningsteknologiske forskning. Præget af en meget forenklet tankegang, fordi forskningen i stigende grad bliver styret af enorme transnationale selskaber, hvor få ressourcestærke hjerner er enerådende, konstaterer han.
Fredningen af forskningen selv bør ophøre. Og erstattes af den helligbrøde at forske i forskningen selv for at undersøge, om den nu også altid er et gode og et fremskridt i sig selv. Forskning med sigte på størst muligt udbytte til selskaberne aktionærer, kan efter Sigurd Olesens erfaringer i hvert fald ikke vedblive at være fredet.
Den er farlig for menneskeheden.

NOK UDTRYKKES det ikke lige radikalt alle steder i denne særudgave af Information, men den kredser om det samme:
Dr.phil. og lektor ved Centeret for Tværæstetiske Studier på Århus Universitet Henrik Kaare Nielsen mener - og kritiserer - at det siden begyndelsen af 70'erne har været det erhvervskvalificerende element, der har været i centrum for planlægningen af uddannelserne, og at det er en accelererende udvikling.
Selv Roskilde Universitetscenter er faldet af på den kritiske linje, mener Chandra Mostov:
"Hvis man tror, at RUC i dag er 'modstrømsk', så må man tro om igen. Jeg oplever, at der hverken i forskningen eller i de studerendes projekter findes et kritisk projekt. Det kan godt være, at enkelte grupper er anderledes. Men generelt er der ikke længere nogen forskel mellem RUC og de store universiteter."
Hans medstuderende Janne Glerup uddyber:
"Indstillingen til det at studere er, at så har man en kapacitet til at være med. Det er ikke noget med, at man så har en kapacitet til at være imod. Den diskussion er overhovedet ikke rejst. Og det er lige præcis den mekanisme, der gør, at ingen bruger tid på fagkritik, pensumdiskussioner og den slags."

TIL OPMUNTRING for Sigurd Olesen og de kritiske studerende på de ukritiske universiteter og øvrige læreanstalter rejser den franske sociolog Pierre Bourdieu nu en bevægelse blandt de franske intellektuelle for at undersøge, hvordan de intellektuelle selv påvirkes af eksempelvis medier, økonomi og teoretiske modestrømninger. Formålet skulle angiveligt være at skabe et talerør for de marginaliserede og udstødte, der mangler politisk repræsentation til at varetage deres interesser.
Som Karen Syberg skriver (side 21), finder marginaliseringen af større samfundsgrupper jo også sted i Danmark. Det har Information gjort vedholdende anskrig over i flere år, men uden nogen synderlig støtte fra den toneangivende samfundsforskning. Skønt de helbredsmæssige følger af udstødningen efterhånden er alarmerende.
Også de uddannelsesmæssige skævheder i social forstand er så fortiede, at vores førende uddannelsesforsker, Erik Jørgen Hansen, taler om "den maskerede klassekamp".

RET SKAL VÆRE RET: Den radikale økonomiminister Marianne Jelved talte i forårets folketingsvalg om de tyve procent af befolkningen, der foreløbig er blevet mere eller mindre udelukket. Men i hendes regerings pjece om indkomstoverførsler i serien Danmark som foregangsland lyder underskriften: - færre på passiv forsørgelse.
Skønt det af pjecen selv fremgår, at antallet af overførselsmodtagere på "ordninger uden modkrav om at være aktiv eller stå til rådighed" i hendes egen regerings tid tværtimod er steget med 100.000. Antallet på aktiv forsørgelse er faldet med noget mere end 100.000 som følge af fire års økonomisk vækst, så det samlede tal dog ligger lidt under niveauet ved regeringens tiltrædelse i 1993.
Men forskningen burde ikke være i tvivl om, hvem der betaler prisen for det økonomiske opsving.

ALTSÅ: Studerende med mod på livet og imod forskningens egne livstruende tendenser er påtrængende. Og trænger sig forhåbentlig på...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her