Læsetid: 3 min.

Farligt hastværk

27. april 2000

I SYV ÅR boede Zejnie og Behxhet Ahmeti i den tyske by Heidelberg, før det lokale politi for nylig kom til deres bolig og gav familien en halv time til at pakke kufferterne. Natten tilbragte Ahmeti-familien i en celle, før de næste morgen blev ekspederet ud til et ventende fly. Destination: Pristina, Kosovo.
Det hører til undtagelsen, at myndighederne handler med en sådan menneskeforagt som i dette tilfælde, beskrevet af nyhedsbureauet Reuter. Men over hele den vestlige verden - Vesteuropa, USA, Canada og Australien - foregår for øjeblikket en simultan hjemsendelse af kosovo-albanere, som ikke allerede af egen drift er søgt tilbage.
Det gælder både de flygtninge, der søgte til Vesten under den serbiske etniske udrensningskampagne i 1998-99 og de flere hundrede tusinde, som mere indirekte blev tvunget på flugt under det serbiske apartheid-styre i Kosovo op igennem 1990'erne.
Således også i Danmark. Som Information kunne berette i går, har de 1700 tilbageværende flygtninge fra Kosovo fået besked om, at deres særlige opholdstilladelse ikke vil blive forlænget. Tidspunkt for hjemrejse er endnu ikke fastlagt, men de første opholdstilladelser udløber på søndag.
Hjemsendelsen ser umiddelbart ud til at foregå uden dramatik. "Folk tager beskeden pænt", lyder meldingerne fra flygtningecentrene. De fleste vil faktisk gerne hjem - en noget overset kendsgerning i den danske flygtningedebat. Og med sig får de et startbeløb på 18.000 kr. pr. voksen og 6.000 pr. barn - med kærlig hilsen fra Danmark.

NÅR hjemsendelsen ellers foregår efter en velplanlagt og menneskeværdig procedure og stemmer overens med de flygtede familiers hedeste ønsker, er der vel ingen grund til at slå alarm? Vi gav husly, da der var fare. Nu er der fred, derfor må de retur. Så får vi bedre kapacitet til at hjælpe andre nødstedte. Logikken er uangribelig.
Men også utilstrækkelig. For det første fordi hjemsendelsen af skønnet ca. 150.000 Kosovo-albanere sker samtidigt - ikke som led i et koordineret repatrieringsprogram, men tilsyneladende ud fra vesteuropæiske landes ønske om at slippe af med en økonomisk byrde.
For det andet fordi hjemsendelsen af Kosovo-flygtningene blot er et af flere tegn på, at flere og flere lande i Vesten, herunder tilsyneladende Danmark, opfatter situationen i Kosovo som normaliseret - eller stærkt på vej til at blive det.
Et andet tegn er regeringens beslutning om at trække kampvognsstyrken ved KFOR's danske bataljon hjem fra Kosovo - og reducere antallet af danske soldater fra 830 til 720 mand.
Nedskæringen sker på trods af, at KFOR-styrkens netop afgåede militære chef, den tyske general Klaus Reinhardt, har bedt NATO's medlemslande om at øge antallet af soldater i Kosovo.
Forsvarsminister Hans Hækkerup forsvarer i gårsdagens Berlingske Tidende beslutningen med, at det ikke er kampvogne, der er brug for under riot control, en af de vigtigste danske opgaver, og at der ikke eksisterer nogen umiddelbar militær trussel mod Kosovo.

VÅBEN, der ikke er brug for, skal trækkes hjem. Flygtninge returneres, når årsagen til deres flugt ikke længere eksisterer. Så vidt, så godt. Men der er grund til at råbe vagt i gevær, hvis beslutningerne tages af besparelseshensyn og ikke ud fra en nøgtern analyse af de faktiske forhold i Kosovo.
Både chefen for FN's administration i Kosovo, Bernard Kouchner, og FN's flygtningeorganisation UNHCR advarer nu imod den effekt, en bølge af bolig- og arbejdsløse hjemvendende flygtninge vil få i et skrøbeligt Kosovo.
Hjemvendte kosovo-albanere kan - i deres higen efter et sted at bo - udgøre en trussel mod planerne om at få nogle af de flygtede serbere til at vende tilbage. Og vil øge presset mod de serbere, der endnu holder stand i isolerede enklaver. Derfor er det afgørende, at en repatriering af Kosovo-flygtninge sker etapevis og planlagt.
At der ikke for øjeblikket er åben krig i Kosovo bør ikke forlede nogen til at tro, at det internationale greb om området kan slækkes. Voldsomme interne spændinger i Kosovo og en region med flere potentielle konflikter - borgerkrig i Serbien, krig i Montenegro, albansk oprør i Sydserbien for at nævne tre - kan hurtigt gøre indsats af kampvogne nødvendig. Og sende nye flygtningeskarer på vejene. on

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu